Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Advertisements

Erfaringer fra FarmTest om pløjefri etablering af vinterraps
Få styr på behovet for næringsstoffer
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Gødskning efter Yara-N-Sensor
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
FarmTest: Udbringning af flydende gødning
Effekt af nye virkemidler
Tendenser og konsekvenser af kommuneplan 2013 Et overblik med fokus på hovedtendenser Konsulent Anna Dorte Nørgaard Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Tilpasning af produktionen på kort sigt
Kend dine maskinomkostninger
N5. Baseline - er det hele med? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet.
Chefkonsulent Leif Knudsen,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks.
Næringsstofforsyningen i vinterraps Annette V. Vestergaard: Få mest muligt ud af gyllen Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer.
Hvad betyder rækkeafstanden ved såning af græs til slæt og afgræsning?
Strategi mod bladsvampe og majshalvmøl i majs
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Indtryk fra studietur til Holland og Tyskland Natura 2000 i andre EU-lande Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Optimer dyrkningen af hybridrug
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Planteavlskongressen Herning 2004 Hvorfra tabes fosfor og hvordan undgår vi for store tab? Goswin Heckrath, Gitte Rubæk, DJF Foulum Brian Kronvang, DMU.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Anders Fogh og Mette Sandholm
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Resultater fra ukrudtsbekæmpelse i 2014
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Status på udtagning af vævsprøver Anders Fogh Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond for Udvikling.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Imputation Kevin Byskov og Line Hjortø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer.
Kan gødskningsstrategierne forbedres uden forringelse af produktionsøkonomien? Chefkonsulent Leif Knudsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske.
Muslinger og søstjerner - foder der flytter?
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Effekt af nye virkemidler
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Mulige modeller for ”omsættelige kvælstofkvoter”
Ny målrettet regulering
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
Emissionsbaseret regulering baseret på N-min målinger
Præsentationens transcript:

Gevinster ved målrettet regulering: Kan de beregnede gevinster opnås i praksis? Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAFRD)

Der er i dag ikke foretaget en samlet beregnet gevinst ved målrettet regulering, og den kan reelt ikke foretages, fordi: Recipientkravene ikke er fastlagt En detaljeret retentionskortlægning varer mange år

Målrettet regulering bygger på variation i: Følsomheden i recipienten og indenfor recipienten Retentionen mellem oplande, deloplande og indenfor deloplandet Udvaskning fra rodzonen primært indenfor deloplande (markniveau)

N- Reduktionskrav i de enkelte hovedvandoplande

Generel regulering som i dag Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N-reduktion Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Mindre robust (lille tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

Målrettet regulering Ingen yderligere krav til reduktion af N-udledning Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N-reduktion Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Mindre robust (lille tilladelig udledning pr. ha landbrugsjord) I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

Målrettet regulering Stort krav til yderligere til reduktion af N-udledning Recipientfølsomhed, (Maks N-tilledning pr. ha landbrugsjord) Retention, pct. fjernet kvælstof under transport fra rodzone til recipient Stor N-reduktion Lille N-reduktion Robust (stor tilladelig N-udledning pr. ha landbrugsjord) Mindre robust (lille tilladelig udledning pr. ha landbrugsjord) I forhold til i dag: Fordel Uændret Ulempe

Effekt af efterafgrøder N retentionskort Effekt af efterafgrøder Retention, pct. Effekt ved rodzone, kg N/ha Effekt på udledning, kg N/ha Relativ effekt 35 30 20 186 65 11 100 90 3 29

Gevinsten ved differenting af regulering indenfor et opland retention i deloplande Eksempel fra Limfjorden, IFRO Ved den nuværende udledning er gevinsten 37 kr. pr. ha (uden efterafgrøder og udtagning) Ved en udledning efter de 10.000 ton er gevinsten 119 kr. pr. ha. Kilde: Ørum og Jacobsen, 2013, IFRO Udredning

Målrettet regulering indenfor et delopland Bedste bud på et reduktionskort / sårbarhedskort Robust Forskellige grader af sårbarhed Sårbare arealer En betydelig del af overskuddet ender i vandmiljøet Robuste arealer Alt eller den altovervejende del af overskuddet reduceres på vej mod vandmiljøet. Kilde: Aquarius 10

Overordnet beregning af potentialet i målrettet regulering ud fra detaljeret retentionskortlæg-ning i Lundgaard Bæk oplandet Gevinsten ved at undgå normreduktion i dette opland kan anslås til ca. 500 kr./ha

Virkemidler er afgørende! Dyrkningsrelatede virkemidler i områder med lav retention – stor recipientfølsomhed er ikke tilstrækkelige og effektive 2 strategier mulige: Defensiv strategi: Udtagning, udflagning af produktion Offensiv strategi: Virkemidler uden for dyrkningsfladen, flerårige energiafgrøder mv.

Konklusion Kravet til reduktion i udledning er afgørende! Tilpasning til VRD kræver differentiering mellem recipienter – og dermed forskellige krav i oplande Variation i retention mellem deloplande har begrænset økonomiske fordele! Gevinsten ligger i forskellig retention på markblokniveau! Brug af virkemidler uden for dyrkningsfladen afgørende