Erhvervsdeltagelse blandt indvandrere Hans Hummelgaard AKF – Anvendt KommunalForskning www.akf.dk

Det kommer jeg ind på… Hvordan ser erhvervsdeltagelsen ud under den nuværende højkonjunktur? Forklaringer på den ringe erhvervsdeltagelse Hvor mange er overuddannede Får indvandrerunge det samme ud af en dansk uddannelse som danskere? Konklusioner www.akf.dk

Beskæftigelsesfrekvenser 2006 (Kilde: Danmarks Statistik) Mænd & kvinder, 16-64år, 2006 www.akf.dk

Beskæftigelsesfrekvenser 2006 (Kilde: Danmarks Statistik) Mænd & kvinder, 16-64år, 2006 www.akf.dk

Beskæftigelsesfrekvenser 2006 (Kilde: Danmarks Statistik) Mænd & kvinder, 16-64år, 2006 www.akf.dk

Opholdstid og fuldtidsbeskæftigelse i 2005 Danskere Opholdstid i DK (Kilde: Danmarks Statistik) Mænd, 16-64år, 2005 www.akf.dk

Mange forklaringer Høj mindsteløn Den offentlige sektor udgør en stor del af jobmarkedet Dårlige sprogkundskaber Al for få har en erhvervskompetencegivende uddannelse Ingen eller ringe incitamenter til at få et arbejde Integrationspolitiken virker ikke (?) Diskrimination? – men hvor meget betyder det? Mangel på arbejdsmarkedsrelevante netværk …… www.akf.dk

Uddybe Får 1. gen. indvandrerne tilstrækkelig udbytte af deres uddannelse? ”Er indvandrere overkvalificeret til deres arbejde?” AKF Working paper, 2007, Chantal Pohl Nielsen? Får indvandrerunge ligeså stort udbytte af en erhvervsfaglig uddannelse som danskere? ”Young immigrants in Denmark – from Vocational Education to Employment, AKF Working paper, 2008, Jens Clausen og Hans Hummelgaard (under udgivelse)

Hvor mange er overuddannede? Hvorfor er nogle indvandrere mere tilbøjelige til at være overuddannede end andre? Hvad er konsekvensen af overuddannelse for den enkeltes løn?

Tankegangen Uddannelseslængde målt i år Antal danskere med den pågældende uddannelseslængde i den pågældende stillingskategori

Tankegangen Uddannelseslængde målt i år Antal danskere med den pågældende uddannelseslængde i den pågældende stillingskategori Median x

Tankegangen Uddannelseslængde målt i år Antal danskere med den pågældende uddannelseslængde i den pågældende stillingskategori Median -2×std.afv +2×std.afv

Tankegangen Under- uddannet Over- Match Uddannelseslængde målt i år Antal danskere med den pågældende uddannelseslængde i den pågældende stillingskategori Under- uddannet Over- Match

Andel overuddannede, % Uddannelse: Danskere Indvandrere i alt Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Erhvervsfaglig 11 9 12 KVU 25 41 44 37 MVU 33 20 59 LVU 39 47 34 63 I alt 15 30

Andel overuddannede, % Uddannelse: Danskere Indvandrere I alt Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Erhvervsfaglig 11 9 12 KVU 25 41 44 37 MVU 33 20 59 LVU 39 47 34 63 I alt 15 30

Andel overuddannede, % Uddannelse: Danskere Indvandrere I alt Indvandrere med en dansk uddannelse Indvandrere med en medbragt uddannelse Erhvervsfaglig 11 9 12 KVU 25 41 44 37 MVU 33 20 59 LVU 39 47 34 63 I alt 15 30

Betydningen af erhvervserfaring Erhvervserfaring mindsker risikoen især indvandrere med en dansk uddannelse kan kraftigt reducere deres ssh. for at være overuddannede ved at akkumulere erhvervserfaring, men det kun i mindre grad er tilfældet for indvandrere med en medbragt uddannelse

Resultater: Gennemsnitlig procentvise stigning i løn per års uddannelse Hvert års ”passende” uddannelse Hvert års ”overuddannelse” Indvandrere med medbragt uddannelse 7.2% 1.1% Indvandrere med dansk uddannelse 7.9% 3.7% Danskere 5.4% Resultater af estimation af en række lønligninger, hvor længende af den enkeltes skolegang deles op i 3 komponenter: tilpas-, over- og under- uddannelse. Hvert års uddannelse for en person som er i et job som passer til hans uddannelsesniveau øger lønnen med gennemsnitligt 7-8% Hvert års uddannelse udover hvad der er typisk i den pågældende stillingskategori giver væsentligt mindre løn: 1-5% Især indvandrer med medbragt uddannelse får meget lidt (lønmæssigt) ud af at acceptere et job, som de er overkvalificeret til. Dansk kundskaber (målt ved initial spor placering) har stor betydning for lønnen, især for indvandrer med medbragt uddannelse Erfaring (og alder) er vigtig indflydelse på lønnen, hvorimod YSM har en negativ effekt når der er taget højde for erfaring (og alder)

Konklusioner Indvandrere er mere tilbøjelige end danskere til at være i jobs, som de er overkvalificerede til. Især indvandrere med en medbragt uddannelse har vanskeligt ved at finde et job som matcher deres uddannelse. Dansk arbejdsmarkedserfaring er utrolig vigtig ift. at reducere risikoen for at blive overuddannet, men selv indvandrere som har dansk erhvervserfaring synes at have svært ved at påvirke denne forøget risiko hvis de har en medbragt uddannelse. Overuddannede får mere i lønningsposen i forhold til deres ’tilpas’ uddannede kolleger, men klart mindre end hvis de var i et job som passede til deres uddannelse. Især indvandrere med en medbragt uddannelse får meget lidt ud af de ekstra års uddannelse.

Hvad kan gøres? Sikre, at indvandrernes medbragte uddannelse i højere grad bliver vurderet. Få afdækket, i hvilket omfang der diskrimineres på arbejdsmarkedet?

Analysens validitet er begrænset af Tillid til informationen om medbragt uddannelse Selektionsproblem (hænger sammen med meget lidt viden om hvem, hvornår og hvorfor nogle er OU og andre ikke er det). Vi har ikke kunne inddrage danskkundskaber, kvalitet af uddannelse, motivation mv. Metoderne til måling af overuddannelse

JA tilgang Fordel: Baseret på jobanalytikers vurdering af faktiske jobkrav Ulempe: Meget grov – kun 4 klassificeringer af jobkrav, overuddannelse kan kun måles som dummy eller kategoriseret, hurtigt forældet RM tilgang Fordel: Kan måle “overuddannelse” som en kontinuer variable (år), tidssvarende Ulempe: Statistisk og relativt begreb, ikke en konkret vurdering af faktiske jobkrav The RM approach derives the required education level for each occupation category as the mean, median or modal value of the observed distribution of actual educational attainment in each category. In this sense it measures the outcome of the actual matching process as determined by hiring standards and labour market conditions. Typically overeducation and undereducation is defined as +/- std.dev. from the mean or just over/under the mean. Unattractive feature: symmetry.

Går det indvandrerunge med en dansk erhvervsfaglig uddannelse ligeså godt som danske unge? Har indvandrerunge med en erhvervsfaglig uddannelse samme chance for at få et job som danske unge? Klarer 2. generation sig bedre end unge, der er kommet til landet i 0-5 eller 6-12 års alderen? Er der forskelle mellem de enkelte uddannelsesretninger? Hvilken betydning har den lokale arbejdsløshed for jobchancerne?

Andelen, der kommer i beskæftigelse, % Mænd Kvinder Indvandrere Danskere Butik og handel 91,6 94,9 92,5 93,5 Kontor 82,6 90,1 81,0 93,4 Byggeri 87,6 97,1 - Metal 80,5 96,4 Sundhed 77,5 77,9 Andre 76,8 86,6 70,0 I alt 83,9 93,9 80,7 89,3

Antal måneder indtil beskæftigelse Mænd Kvinder Indvandrere Danskere Butik og handel 3,9 2,0 6,1 4,5 Kontor 5,5 2,5 4,6 2,7 Byggeri 2,6 2,2 - Metal 5,1 Sundhed 4,9 3,3 Andre 3,7 10,0 4,2 I alt 4,3 2,3 5,6

Andel, der ikke er kommet i beskæftigelse efter afsluttet uddannelse

Forhold, der generelt har betydning for beskæftigelseschancerne Social arv Forældrenes erhvervserfaring Forældrene aktuelle beskæftigelsessituation Køn Alder for ankomst til Danmark Familiemæssige forhold (pardannelse) indv med indv. i stedet for indv. med dansker indv med indv. i stedet for indv. alene Lokal arbejdsløshedsprocent Uddannelsesretning

Resultater af statistiske beregninger Mænd Kvinder Beregnet antal måneder indtil job for danskere 3,4 6,3

Resultater af statistiske beregninger Mænd Kvinder Beregnet antal måneder indtil job for danskere 3,4 6,3 Betydningen af at være indvandrer +4,0 +2,0

Resultater af statistiske beregninger Mænd Kvinder Beregnet antal måneder indtil job for danskere 3,4 6,3 Betydningen af at være indvandrer +4,0 +2,0 1 pct. point højere arbejdsløshed i lokalområdet +2,7 +3,2

Forskel på den tid, det tager en indvandrer med en given uddannelse at finde job sammenlignet med en dansker, mdr. Mænd Kvinder Butik og handel +2,0 (-1,3) Kontor +2,8 +5,0 Byggeri +3,1 M Metal +6,2

Forskel på den tid, det tager en indvandrer med en given uddannelse at finde job sammenlignet med en dansker, mdr. Mænd Kvinder Sundhed - (-0,9) Øvrige +3,3 +5,5

Betydningen af udvalgte baggrundsfaktorer Mænd Kvinder Indvandrer bor sammen med en anden indvandrer frem for dansker +3,4 +6,3 Forældre har 10 års mere erhvervserfaring -0,3

Svar på de rejste problemstillinger Har indvandrerunge med en erhvervsfaglig uddannelse samme chance for at få et job? NEJ

Svar på spørgsmålene Har indvandrerunge med en erhvervsfaglig uddannelse samme chance for at få et job? NEJ Klarer 2 generation sig bedre end unge, der er kommet til landet i 0-5 eller 6-12 års alderen?

Svar på de rejste problemstillinger Har indvandrerunge med en erhvervsfaglig uddannelse samme chance for at få et job? NEJ Klarer 2 generation sig bedre end unge, der er kommet til landet i 0-5 eller 6-12 års alderen? Er der forskelle mellem de enkelte uddannelsesretninger? JA

Svar på de rejste problemstillinger Har indvandrerunge med en erhvervsfaglig uddannelse samme chance for at få et job? NEJ Klarer 2 generation sig bedre end unge, der er kommet til landet i 0-5 eller 6-12 års alderen? Er der forskelle mellem de enkelte uddannelsesretninger? JA Hvilken betydning har den lokale arbejdsløshed for jobchancerne? STOR BETYDNING

Mulige forklaringer på, at indvandrere ikke får det samme ud af en uddannelse Indvandrere får ikke så stor udbytte af uddannelsen Grundskolekundskaber markant dårligere …men de, der gennemfører, er en meget selekteret gruppe Nyt projekt under velfærdsforskningsprogrammet Diskrimination Mangler kvantitativ viden omfanget af evt. diskrimination Dårligere jobsøgningskanaler/netværk

Konklusioner Selv under højkonjunkturen er kun halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i jobs.

Konklusioner Selv under højkonjunkturen er kun halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i jobs. Al for få indvandrere har en erhvervskompetencegivende uddannelse

Konklusioner Selv under højkonjunkturen er kun halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i jobs. Al for få indvandrere har en erhvervskompetencegivende uddannelse Indvandrerne får øjensynlig ikke det samme ud af en uddannelse som danskere

Konklusioner Selv under højkonjunkturen er kun halvdelen af ikke-vestlige indvandrere i jobs. Al for få indvandrere har en erhvervskompetencegivende uddannelse Indvandrerne får øjensynlig ikke det samme ud af en uddannelse som danskere – HVORFOR?