Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK Roskilde d. 1/3-2007

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Advertisements

Oplæg vedr. Sundhed og produktion hos produktionsdyr
PERSONAS – ET EKSEMPEL Isabella, 35 år Akademiker Gift med Bernt
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Breve og mails mvni-selandia.
Prissætning - hvordan gør man ?.
Hvordan kommer vi videre? - Et oplæg om at navigere i forandringer
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Roskilde Tekniske Skole
V_P_T_M_P Grundlæggende viden.
De sidste undervisningstimer
Samarbejde med eller uden Service Level Agreement (SLA)
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
De to officielle miljømærker
VELKOMMEN ”Fælles distribution og afsætning”
Måske er I bedste venner i et år,
Beretning for år 2001 Fremtiden.
Forbrugerkøb kap. 17 Af: Pia Hansen.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Marianne Mollerup KBH Madhus
Undersøgelsen i hovetræk
Slagterkurvens nordiske mad
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Det du kommer til at se og opleve i dag er en helt ny teknologi indenfor ernæring. Med denne teknologi er det muligt at opleve fordele allerede indenfor.
Kommunikation / it.
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
SkoleIntra 2011 SkoleKom og SkoDa. Program SkoleKom SkoleKom for lidt siden SkoleKom og samspillet med SkoleIntra Hva' snakker I om? – SkoleKoms nationale.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Virksomheder - definition
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Konkurrence forhold og tilgængelige refleksfolier.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Hvad ved vi og hvad ved vi ikke?
Konstruktiv dialog kan forebygge smerter i muskler og led
Det økonomiske øko- sædskifte
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Min præsentation Varighed – ca. 3 minutter Vurdering af blog i 8 faser I dybden med 5 af faserne Formål.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Ø90 Online Ø90-Opgørelse og arbejdsgange Kursus efterår 2005 Helle Hovgaard Ledende økonomikonsulent.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Profilfag Julemarked Helt på plads med samarbejdsbutikker I. Virksomhedsbeskrivelse I. Navn, Adresse, mail, telefonnr, kontaktperson II. Profil, Målgruppe,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Historik: Grundlagt 1948 Produceret tomater siden 1976 Leverer til GASA indtil 1980 Starter levering til Nordgrønt, men fra 1985 leverer vi direkte.
Red Bull Af Mattias Sundroos. Klassifikation af produktet RedBull er et kortvarigt produkt, da det forbruges samtidig med det anvendes. Ofte fødevarer.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Forbrugernes Needs Selv at kunne sammensætte sine tv-pakker Selv at kunne sammensætte sine tv-pakker At kunne betale efter behov (dvs. Man ikke skal betale.
Derfor tegner vi kontrakter Direktør Mogens Frederiksen Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a.
Øvelse 1: First Impressions
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
E-biz 2014 Idé – Koncept – Navn Varer – Målgruppe
Forretnings innovation ! 1/15 Det overordnede mål er værdiskabelse i virksomheder Metoder til afklaring af hvilke veje der skal følges. Idé og Udviklingshuset.
Vildledningssager – Oprindelse Undersøgelse om ”Vurdering af vildledningssager” Gennemført af CEM Institute – Voxmeter for Fødevarestyrelsen.
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Velkommen til Gjern Rideklub! Kære forældre og børn Hjertelig velkommen i Gjern rideklub. Vi håber, at du og Jeres barn/børn bliver glade for at færdes.
Mad og sundhed på Flakkebjerg Efterskole 142 elever 6 linier à 2 hold 9-12 elever pr hold 2 køkkenuger pr. år.
Supply Chain management SCM
Bælgfrugter og proteiner
Management og naturpleje (Kvæg)
Seks veje til din sundhed
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Slagterbutikken - teori
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
Fra anledning til udvikling
Præsentationens transcript:

Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK 05019 Roskilde d. 1/3-2007 Hvilke begrænsninger er der for udbredelsen af hjortekød i detailhandlen? Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK 05019 Roskilde d. 1/3-2007

Lidt om mig Agronomstuderende Startede i 2001 Færdig i 2007 Drøvtyggere Heste Fjerkræ Startede i 2001 Færdig i 2007

Hvad er problemstillingen? Forbrugerne kender kun hjortekød fra køledisken ca. 2 måneder om året det er ikke nok til at blive afhængig af det! Hvis hjortekød skal have større plads i forbru-gernes hoveder kræver det ? Mulighed for at købe hjortekød 360 dage om året eller sats på sæsonvare Uanset hvad: mere fokus og markedsføring

Hvordan giver vi forbrugerne det de vil ha’? Lad os se på betingelserne for dagens produktion af hjortekød:

Produktionen Hjorteproduktion adskiller sig markant fra øvrige husdyrproduktioner Mere ekstensivt Højere grad på dyrenes præmisser

Produktionen Speciel livscyklus Brunst i hhv. okt-nov og sept-nov. Styret af dagslængden (melatonin fra pinealkitlen) Brunst i hhv. okt-nov og sept-nov. Kælvning i hhv. juni-juli og maj-juni Slagt af ungdyr, 13-16 mdn. Ingen forskel i smag mellem dådyr og krondyr Dog ueninghed om smag afh. af slagtealder 16 eller 27 måneder Men forskel i management

Fodring Ingen markant forskel mellem dådyr og krondyr Hinderne dog restriktivt inden kælvning Kødkvaliteten ændres ikke med foderemner Typisk byg/sojaskrå som kraftfoder, ensilage/hø som grovfoder

Sundhed og sygdom Ingen markante sygdomsproblemer Lav dødelighed Tilsyneladende et meget uproblematisk produktionsdyr Succes hviler på den lave dødelighed/lave sygdomsrate Dog stigning i antal destruerede fra DAKA Svarende til 2% af hele bestanden Til sammenligning: Får: 10% (samme opdrætsvilkår) 2004 2005 2006 311 307 383

Afsætning og markedsføring Meget stalddørssalg/gårdbutikker Markedsanalyse: 32,5% stigning i salg af vildt/fisk fra specialbutikker Forbrugerne VIL gerne

Afsætning og markedsføring Bekræfter at tilgængeligheden er afgørende Ikke prisen

Afsætning og markedsføring Afstanden er også en faktor Og hvor kødet kan købes

Afsætning og markedsføring 71%: dyrets velfærd har betydning Her kan ”vindes” kunder Hjorteproduktion: kødproduktion på dyrenes præmisser Adskiller sig markant fra andre kødproduktioner Vigtigt for forbrugerne – de er mere bevidste

Afsætning og markedsføring Mere oplysning, mere fokus, nemmere adgang Flere undersøgelser af hjortekød Uenighed om smagsforskelle afh. af dyrets alder (16 eller 27 mdn.) Klarlæg fordelene ved kødet Oplysninger ud til forbrugerne Kun 56% ser hjortekød som sundt For 81% er det af stor betydning af dyret er opvokset i DK

Fordele ved hjortekød Lavt fedtindhold Lavt kolesterolindhold Højt proteinindhold Flere flerumættede fedtsyrer Produktion med høj dyrevelfærd Vigtigt for forbrugerne Men også for producenterne

Problemer i forhold til udbredelse Forbrugernes kendskab Hjortekød til hverdag? Hjortekød til fest? Skal det kunne det hele? Tilgængeligheden

2 strategier Strategi 1: der satses på en helårsvare Strategi 2: der satses på en sæsonvare

Strategi 1 Litteraturen dominerer Kontinuert levering af fersk kød Kræver større spredning af slagtninger (op til 27 mnd.) Den nuværende slagterutine er problemet Kræver større bedrifter Samme arbejsbyrde året rundt Har bedriftsejerne overhovedet lyst?

Strategi 2 Tænk alternativt Sats på sæsonvare - det er en kvalitet i sig selv Rammer lige uden for jagtsæsonen En meget lille del i forhold til jagtudbyttet 0,6%, 1,2%, 0,6% (krondyr, dådyr, sika) En eksklusiv luksusvare Slagtesæsonen passer med danskernes sommer F.eks. hjortekød til grillen

Produktudvikling Det her er hverdagsmad Nemt, enkelt og lækkert Til at betale Tiltaler gennemsnitsforbrugeren

Diskussion Hjorteproduktion er en ”sund” produktion Få velfærdproblemer og sygdomme, store arealer, hjortene går frit året rundt Alligevel er det meget lidt udbredt Bedre markedsføring kan være løsningen En forgangsperson En samlet forening som nu men Mere oplysning til forbrugerne Mere fokus på afsætning og kødets kvaliteter

Diskussion Et opråb til Dansk Landbrug Hvad vil I? Ingen konsulenter siden 1990’erne Ingen forskning Hvad vil I? Som nu: Mindre produktioner, ”svær afsætning”, lavt kendskab Store produktioner, lettere afsætning, højere kendskab, helårsvare Varierende produktioner, lettere afsætning, højere kendskab, sæsonvare

Jeres forening som springbræt Er det løsningen? Samlet markedsføring og afsætning En fælles front Information til forbrugerne Faldgruber: Sortering af kød, topkvalitet altid

Konklusion Strategi 1 Større udbredelse kræver Kontinuert levering til detailhandlen Kontinuert levering kræver Større bedrifter Større bedrifter kræver Bedre management, større kendskab fra befolkningen Bedriftsejernes interesse

Konklusion Strategi 2 Ingen problemer med små produktioner Slagtesæson er nu en fordel Produktion som i kender det MEN… Markedsføringen bliver essentiel En samlet forening måske bedste bud

Hvad så nu? Flere undersøgelser Kontakt Dansk Landbrugsrådgivning! Smagsforskelle afhængig af dyreart og alder Evt. fodringsforsøg Kontakt Dansk Landbrugsrådgivning!

Tak for opmærksomheden!