Socialrådgivere på jobcentre - i krydsfeltet mellem beskæftigelsespolitik og profession Anne Katinka Hansen Maya C. Flensborg Jensen Speciale på Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Oplæggets indhold Baggrund og problemstilling Teoretisk grundlag og bidrag Empirisk grundlag Konklusioner Forandringspotentialer og løsninger

Baggrund og problemstilling Socialrådgiverne på jobcentre befinder sig i et krydspres mellem deres profession og beskæftigelsespolitikken Professionsforståelse Beskæftigelsespolitik Kontrol Distance Ensidigt job fokus Incitamentsstyring Ansvarlige borgere Tillid Omsorg Indlevelse Helhedssyn Hjælpesøgende borgere

Hvilke konsekvenser har det for: Problemformulering Hvordan socialrådgivere på jobcentre oplever, at deres profession udfordres af den nuværende aktivlinje i beskæftigelsespolitikken? Hvilke konsekvenser har det for: socialrådgivernes forhold til sig selv og socialrådgivernes opgavevaretagelse

Teoretisk grundlag og bidrag Axel Honneths anerkendelsesteori Michel Foucaults governmentality optik. Bidrager ved at koble fokus på arbejdsmiljø og styring af velfærdsproduktion indenfor det sociale område

Følelsesmæssige reaktioner (profession og beskæftigelsespolitik) Teoretisk model Selvforhold: Følelsesmæssige reaktioner Socialrådgiver Selvstyring: Opgavevaretagelse og selvforståelse Diskursiv kontekst (profession og beskæftigelsespolitik)

Empiriske grundlag Dokumentanalyse af centrale dokumenter ift. socialrådgiverprofessionen og beskæftigelsespolitikken Interviews med tolv socialrådgivere Interviews med to ledere på jobcenter Interviewene er gennemført på tre forskellige jobcentre i hovedstadsområdet

Konklusion 1 - krydspressets konsekvenser for socialrådgivernes selvforhold Konsekvenser for socialrådgiverne selvforhold Frustration Stress og kriser Hjertebanken og søvnproblemer Oplevelse af ligegyldighed og meningsløshed Den primære kilde til negativt selvforhold er generelt styringens devaluering af socialrådgivernes faglighed Mistillid til evner og vilje (kontrol vs. anerkendelse) Ressourcemæssige begrænsninger (højt sagsantal) Rigide metoder og redskaber (kvantitet frem for kvalitet) Latterliggørelse af ’lyserøde værdier’ 8

Udvikling af copingstrategier: Konklusion 2 – Krydspressets konsekvenser for socialrådgivernes opgavevaretagelse Udvikling af copingstrategier: Umyndiggørelse af borgeren Kynisme over for borgeren Underminering af aktivlinjen – lovbrud og bøjning af loven 9

Socialrådgiverprofessionen Konklusion 3 Mønstre i sammenhængen mellem opgavevaretagelse og selvforhold Socialrådgiverprofessionen Oplevelsen af opretholdelse Oplevelsen af underminering Aktivlinjen Internalisering Idealtype 1 Uproblematisk integration i selvstyringen Positivt selvforhold Idealtype 3 Meget problematisk integration i selvstyringen Umiddelbart tåleligt selvforhold Moderat eller kraftig modstand mod internalisering Idealtype 2 Delvis problematisk integration i selvstyringen Delvist truet selvforhold Idealtype 4 Truet selvforhold

Idealtype 3: Systemrepræsentant - negative konsekvenser for selvforholdet ”Hvis jeg ikke kunne håndtere at forvalte noget, som jeg egentlig synes er uhensigtsmæssigt, så skulle jeg ikke være her (...). Hvis jeg ikke var i stand til at distancere mig, så var jeg heller ikke i stand til at forvalte lovgivningen eller give den hjælp der er mulighed for i loven. Jeg tror ikke man skal forherlige det der med, at man kan blive personligt engageret og have ægte empati og sådan noget (...), så selv om man engang imellem kan tænke, holdkæft det er koldt det her, du er godt nok ligeglad, der sidder en mand her, og han er lige ved at dø af kræft, og du er bare kold i røven, og sidder og fortæller ham om sygeopfølgningsplaner, og jeg ved ikke hvad, men det er jo bare en måde at overleve på, og samtidig er det jo også en måde at bevare sit professionelle overblik på, så man faktisk kan hjælpe og kan agere, synes jeg, tror jeg, bilder jeg mig selv ind i hvert fald” (Hanne: 15-16)

Idealtype 4: Uregerlig medarbejder - negative konsekvenser for selvforholdet ”Man føler tit man er kontorassistent, altså at jeg sidder og laver kontorarbejde og ekspederer folk igennem systemet. Jeg synes, at den der mulighed for at være socialfaglig og rent faktisk kigge på mennesket, den bliver mere og mere ligegyldig, og det synes jeg er hårdt som nyuddannet” (Mette: 12). ”Enten så synes jeg, at man bøjer lovgivningen, eller fortolker rigtig meget, eller også så lukker man lidt øjnene for det. Altså jeg synes da tit, at hvis jeg har fået nogle der er blevet presset ud i et eller andet tilbud, og jeg får fraværsmeldinger på dem på mail -, jamen så sletter jeg dem – det kender jeg ikke noget til det der” (Mette: 15). ”Jeg synes lidt det kan være et dilemma, hvorvidt man skal håndhæve sanktioneringskravet eller ej, fordi faktisk er der jo en grund til at de ikke kan møde her. Så der har jeg lidt en opfattelse af, at de fleste af os ikke sanktionerer” (Kristina: 15).

Forandringspotentialer og løsninger 1 - tegn på opmærksomhed på problematikkerne Afbureaukratisering - bliver alt så godt? Ændringer af matchkategorierne MED-udvalg og APV – redskaber til grundlæggende forandringer?

Forandringspotentialer og løsninger 2 - forslag til ændringer af mere grundlæggende karakter Socialrådgiverne udvider deres kritik ved at formulere en fælles og offentlig kritik af det der opleves som uretfærdigt – reaktionen bør ikke være lovbrud Større tillid til og dialog med medarbejderne Fokus på resultater frem for proces Opmærksomhed på det særegne ved velfærdsledelse og velfærdsproduktion Sideløbende fornyelse af profession og politik for at mindske gabet mellem udannelse og praksis