Inddrag nu Kick-off møde v. Birgit Mortensen Servicestyrelsen

Projektets følgegruppe Følgegruppen Vi er her i dag pga. det gode samarbejde med følgegruppen – herunder ssp-samrådet.

Særligt ift. ungdomskriminalitet Kriminalitet som interaktiv kategori Alvorlig kriminalitet af lille gruppe socialt belastede unge fra ressourcesvage familier Ofte mange involverede fagpersoner Ofte en problemstilling knyttet til barnets eller den unges relationer Dokumenteret sammenhæng til trivsel i skolen Ofte økonomisk dårligt stillede familier (Bryderup)Diskurs – skifter, hvornår noget er ulovligt – ex. Grænserne for, hvornår vold anmeldes, afhængigt af, hvor den kriminelle lavalder er. Foucault: diagnosen får sin egen magt - , en bestemt adfærd bliver virkelig, man kan sanktionere og de unges selvopfattelse kan blive påvirket af navngivningen. Ian Hacking (1998), ikke bare sociale konstruktioner – men ’interaktive kategorier’ – ”når kategorier er kendte og er begyndt at blive anvendt i institutionelle sammenhænge kan forandre, hvordan mennekser oplever sig selv og føre til, at der udvikles følelser og adfærd, som kan være betinget af, hvordan de er blevet kategoriserede”. De unge kan udvikle følelser og adfærd, som kan være betinget af, at de er blevet kategoriseret som kriminelle – ikke bare sproget hat betydning, også alle aktørerne (socialarbejdere, pædagoger, forskere, politikere og de unge selv). Tine Egelund: barnet i fare eller det farlige barn (det farlige barn ift. sig selv og andre – ofte anbringelser, mindre v. problemer i familien (barnet i fare)

Baggrund og formål: Anbefalet i Kommissionsrapporten Fordi forældrene og familien som helhed spiller en afgørende rolle og har det primære ansvar for deres barns udvikling En indsats, der alene beskæftiger sig med den unges udfordringer, risikerer at være utilstrækkelig, da den unges situation i mange tilfælde skal ses i sammenhæng med situationen i hjemmet

Netværksmøder og familierådslagning i indsatsen mod ungdomskriminalitet Satspuljeforhandlingerne for 2010 Stor indsats mod ungdomskriminalitet, herunder for at styrke inddragelsen af barnets eller den unges familie og netværk i den forebyggende indsats Fokus for initiativet: Professionelt frontpersonale (ssp-konsulenter, lærere, pædagoger, politiet m.m.) Opsøgende medarbejdere, socialforvaltninger, koordinatorer, m.fl.

Men hvordan på enkel måde… Afdække netværket Samarbejde med netværket Bruge ressourcer i netværket etc. …Har projektet bud på

De to metoder Netværksmøder Familierådslagning Systemisk inspireret Beskrivende og reflekterende runde samt konkrete aftaler Velegnet til at koordinere indsatsen og til at tale om, hvordan netværket kan støtte både barnet/den unge og de voksne Familierådslagning Inspireret af systemteori, empowerment og netværksteori Selve mødet opdelt i tre faser: informationsdel, familiens eget møde og handleplansdel Velegnet til at tale om, hvordan netværket kan støtte både barnet/den unge og de voksne, og til at lave en koordineret plan To meget veldokumenterede og velafprøvede metoder Har veludviklet systematik ift. koordinering og etablering af forældresamarbejde Er enkle at anvende

Erfaringer med de to metoder viser: Generelt: Stor tilfredshed m. handleplaners indhold og troværdighed, oplevelse af mere forpligtende forum, bedre helhedsvurdering af familien, øget gensidig tillid Familierådslagning Mindre bekymring for børnene blandt professionelle, vurdering af bedre trivsel/færre adfærdsproblemer Anden foranstaltningsprofil – mindre fra det offentlige Netværksmøder Effekt ift. mindre søskende (7-13 år) positiv ændring i adfærden Tydeligere ansvarsfordeling ml. de professionelle

Forandringsteorien

Inddragelse fastsat i lovgivningen Både Retssikkerhedsloven og Serviceloven har bestemmelser om inddragelse. Retssikkerhedsloven § 4: ”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed” Serviceloven § 47: ”Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk” … Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved at anvende metoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter (vejledning nr. 99 af 5/12-06 om særlig støtte til børn og unge og deres familier)

Inddragelsens betydning: Med Honnets ord: Retslig anerkendelse (selvagtelse) og solidarisk (selvværd) Fra vejledningen har jeg taget de vigtigste hensyn, som paragraffen skal føre til. Det er ret udspecificeret. Korrekt afgørelsesgrundlag Parterne tages alvorligt Opbakning til beslutninger At barnet ikke bliver midtpunkt i konflikter ml. myndighederne og familien Et ressourcesyn

Endnu mere fokus med Barnets Reform Formålsparagraffen: relationer og netværk …til formål at: Sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssig relationer og øvrige netværk Sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk…

Det samlede projekt Gratis konsulenthjælp Kursustilbud – fra forår 2011 Hjemmeside m. viden om tre metoder: www.inddrag.nu familierådslagning, netværksmøder, forudsigelsesdialoger Informationskampagne– nationalt og lokalt

Hvordan gør man Praktiske eksempler v. Gitte Jørgensen, Århus kommune og Lise Amholt, Københavns kommune