ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København

Hvad er fattigdom? • Multifacetteret: Penge er central; men også meget andet • Sen’s forståelse af capabilities peger på: ”from such elementary physical ones as being well nourished, being adequately clothed and sheltered, avoiding preventable morbidity, and so forth, to more complex social achievements as taking part in the life of the community, being able to appear in public without shame, and so on” (Sen, 1995)

Det er ikke nogen ny diskussion Adam Smith (1776): ”non only the commodities which are indispensably necessary for the support of life, but whatever the custom of the country renders it indecent for creditable people, even of the lowest order, to be without” Marx( 1946): ”Our needs and enjoyments spring from society; we measure them, therefore by society and not by the objects of their satisfaction. Because they are of a social nature, they are of a relative nature”

Europe 2020 • 20 millioner færre skal være i risiko for at leve i fattigdom – defineret som 60 % af medianindkomsten. • I dag er det 80 millioner – svarende til 16 % af befolkningerne i EU • 19 % af børn i EU er i risiko eller lever i fattigdom • Velfærdssystemerne reducerer i gennemsnit risikoen for næsten 40 %

Landes mål for 2020 • De er forskellige bevægende sig fra et reduceret absolut antal personer truet af fattigdom til fokus på husholdninger med lav arbejdsintensitet, andel af mænd og kvinder ikke i arbejdsstyrken, til særligt fokus på børn • I UK en særlig lov om børnefattigdom fra 2010 • Reducere antal husholdninger med en lav arbejdsintensitet Målsætningerne varierer men peger på, at der sættes mål som holdes op mod en grænse, om end de samlede mål fra landene er 5-8 millioner fra overordnet EU-målsætning

Kritik af den relative grænse • Rigere lande har højere fattigdomsgrænser • Den bevæger sig i takt med økonomisk vækst • Data problemer Men omvendt – det er den relative position der påvirker individets og husholdningens samlede levevilkår – vi sammenligner os med andre og dermed påvirkes individets velfærd af den relative afstand – samtidig med at der ikke altid er sammenhæng mellem et lands rigdom og antal fattige eksempelvis børn

Materiel forarmelse • I mindst 4 ud af 9 dimensioner har familien problemer: • A) betale husleje eller vand,el • B) kan ikke holde bolige rimelig varm • C) ej betale uforudsete regninger • D) spise kød, fisk eller protein regelmæssigt • E) holde ferie • F) have en bil • G) vaskemaskine • H) tv • I) telefon

UNICEF Peger på følgende centrale elementer – især fokus på børn: • Materielle vilkår • Sundhed og sikkerhed • Uddannelse • Familie og venskabsrelationer • Adfærd og risiko • Subjektive vurdering af veltilfredshed blandt de unge selv

Typer af udsatte grupper • Enlige med børn – nyt studie fra Bradshaw konkluderer: ”Children in lone parent families are substantially more likely to be poor and material deprived than thouse in couple families (Bradshaw and Chzhen, 2012) • Working poor • Ældre • Langtidsledige • Unge kaldet NEETs (not in education, employment or training)

Det tager tid og er vanskeligt • Personer som mangler både indkomst og er relativt forarmet på en række andre dimensioner med meget komplekse problemstillinger tager det tid og mange ressourcer at hjælpe - en indikation af at forebyggelse stadig bør inddrages

Målet om reduktion af antal fattige i EU • Indvirkning at landene har sat mål for hvordan de vil bidrage • Danmark har lovet at nedbringe husstande med lav beskæftigelsesgrad med personer (i 2010 var det ) • Det har påvirket landene til at præsentere mål og midler

Nogle data for dk om fattigdom ud fra EU SILC • Procentandel der mangler mere end 4 af de 9 elementer: 3.9 % af enlige kvinder, 5,7 % af enlige mænd, af enlige med børn 9.5 % • godt 11 % i husholdninger med lav arbejdsintensitet (< 20 % af sædvanlig arbejdstid) • 13 % i risiko for fattigdom efter sociale transfereringer ved 60 % grænse - stigende seneste 10 år

Risiko fattigdom i 2011

Velfærdsstaters effektivitet

I risiko for fattigdom, % median grænse

Forarmet i 2010

Politikker • Varierer efter land: Fra fokus på børn: bedre pasningsordninger, højere børnetilskud til familie på offentlig bistand, forebyggelse af dårlige levevilkår herunder bedre sundhed – som også muliggør beskæftigelse for enlige forsørgere

Politikker Til: Inklusion på arbejdsmarkedet – især fokus på langtidsledige og ungdomsarbejdsløsheden – og herunder uddannelse som instrument. Working poor som et område Pensionister uden indkomst Uklart om fokus er på forebyggelse eller reduktion

Et par eksempler • Supplerende ydelser familier med børn, herunder betaling for skolemad, deltagelse i idræts- og andre aktiviteter • Reduktion fattigdom reduktion af langtidsledige • Fokus på job • Automatisk deltagelse i pensionsopsparing for at på sigt reducere pensionistfattigdom Livsperspektiv herunder førskole ordninger Forenkling af ydelsessystemer til at reducere samspil indkomst og sociale ydelser så reducere fattigdomsfælden

Fordele/ulemper grænser • Det kan sætte en ramme og et mål at arbejde efter • Kan sikre fokus på udsatte grupper og skabe viden om hvem det er og hvor de især findes • Risiko for flødeskumning • Risiko for at det ender i ”talkrig” om og hvordan tal skal fortolkes – og herunder om alle har brug for støtte

Ældrefattigdom i Danmark – og risikoen for flødeskumning Hvad koster det at løfte pensionister over 60 % grænsen? Ca. 1.5 mia. kroner – under en række antagelser om ordningens indretning, herunder fuld reduktion af tilskud når grænsen nås – Det vil reducere fattigdommen i Danmark med 16 % - uden at hjælpe mange andre meget fattige. 2011Antal 50 % grænse % 50 % grænse Antal 60 % grænse % 60 % grænse , ,0 Grænse i Kroner

Konklusion • Desto mere komplekst mål desto mindre sandsynligt det får betydning • Enkle mål kan sætte dagsorden for debat • Kan bidrage til at vise velfærdsstatens effektivitet i relation til lighed • Brug for mangefacetteret indsats – alle under fattigdomgrænse har ikke samme behov for hjælp • Klassiske instrumenter som indkomstoverførsler, uddannelse og arbejde samt forebyggelse er stadig centrale.