OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Overdrevet – et naturrum i byen
Advertisements

orehoved Havn på falster
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
Trylleskoven Strategisk Miljøvurdering og Forundersøgelser vedr. natur Solrød Kommune, 30/
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER
Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
KLIMATILPASNING I KØBENHAVN - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
Med hovedet under armen
Biodiversitet i de kommunale skov
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
LANDSBYPLANER.
1 Mere biodiversitet for pengene – muligheder indenfor EU Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Landsdelstræf Region Hovedstaden 12. November 2011
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Foreningens historie…. Fredningens historie Andre redskaber Naturbeskyttelsesloven (§3, bygge- og beskyttelseslinjer mm.) Planloven (kommuneplan/lokalplan/VVM/landzone)
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Regler om drift af naturarealer
Nyt liv i Uldum Kær Miljø milliard projekt Ca. 200 private lodsejere I alt 10 mio. kr. Naturstyrelsen 9 mio. kr. LAG 1 mio. kr. Erstatning.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Danmarks fredede områder. Fredede områder i Danmark Vi har fokus rettet mod at øge interessen for de fredede områder 1.hjemmeside med beskrivelse af fredede.
Miljømålsloven - planproces
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
At handle i byen. * Interessant * Tema * Perlegade.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Syddjurs Kommune Naturkvalitetsplan 2013 Lars Dyhrberg Bruun.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Arealanvendelse – Hvilken.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Plan- og Agenda 21 strategi 2016 Miljørådets møde 4. februar 2016.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
- Et naturligt valg for det professionelle landbrug Vandløb og vandplaner i Aabenraa Kommune Torben Heisel, LandboSyd og Sønderjyske Vandløb.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Mere biodiversitet i byernes grønne områder og i grøftekanterne
Gentofte Park og Sø– Udviklingsplan
Naturværdier i bondeskove og sprækkedale
Foto til Salme 23.
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Den direkte landbrugsstøtte Landbrugsreformen
Natur i Odense Kommune.
Målopfølgning – Natur- og Miljøudvalget
Præsentationens transcript:

OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Rapport fra 2012 Udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg Grønt Råd maj 2012

.. MEN GÅR DET IKKE BEDRE ? Wilhjelm-udvalget 2001: ”Kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet har ikke tidligere været så ringe” DMU 2010: ”..overvejende negativ udvikling” Den danske Rødliste (DMU 2010): ca. 1835 kendte arter er truede eller sårbare. Grønt Råd maj 2012

42 universitetsforskere og andre fagfolk er blevet spurgt: Hvordan kan tabet af naturens mangfoldighed stoppes inden 2020? Grønt Råd maj 2012

BYERNES BIODIVERSITET - stor lokal indflydelse Bebyggede områder Veje, stier, jernbaner Råstofgrave Idrætsanlæg STØRSTE BEGRÆNSNING: DET HERSKENDE NATURSYN Grønt Råd maj 2012

”VI KAN DA IKKE BYDE NOGEN, AT DE SKAL SE FAVRSKOVS GRØNNE AREALER HENLIGGE SJUSKEDE OG UPASSEDE” Grønt Råd maj 2012

VEJRABATTER udgør en stor del af landets areal primære funktioner som vandafledning og gode oversigtsforhold udelukker ikke et naturindhold KORTLÆG DEM OG TILPAS SLÅNING FJERN AFSLÅET MATERIALE, SÅ MÆNGDEN AF NÆRINGSSTOF NEDBRINGES HVIS TRÆER: SØRG FOR HJEMMEHØRENDE ARTER LAD NOGLE TRÆER BLIVE GAMLE BESKÆR EVT. SÅ HOVEDSTAMME KAN BEVARES MED HULHEDER Grønt Råd maj 2012

RÅSTOFGRAVE næringsfattig mineraljord blottede grundvandsførende lag kuperet landskab med skrænter mod alle verdenshjørner vigtige successionsfaser MÅ IKKE UDJÆVNES OG DÆKKES MED MULDJORD MÅ IKKE TILPLANTES ELLER TILSÅS NATURPLEJE I FORM AF FORSTYRRELSER: GRÆSNING, BRAND, MOTOCROSS OSV. Grønt Råd maj 2012

GRÆSAREALER OG PARKER Græsland (overdrev), som er den naturlige plantevækst på tør, lysåben bund, er en meget artsrig og truet naturtype Mange af byens plæner (også i erhvervsområder) kan erstattes af græsland, der kun skal slås 1-2 gange om året Stor æstetisk opgave i at designe naturarealer med ’acceptabelt og præsentabelt’ præg Grønt Råd maj 2012

BEGRÆNSET LOKAL INDFLYDELSE SKOVE vand gamle træer dødt ved lysninger / skovenge KORTLÆGNING INFORMATION PLANLÆGNING Grønt Råd maj 2012

FERSKE ENGE OG VÅDOMRÅDER reduktion i næringstilførsel ophør af grødeskæring ingen opgravning af vandløbsbund restaurering Grønt Råd maj 2012

NATUR I BYER - ANBEFALINGER Bevarelse af eksisterende levesteder (natureng, hede, græsland, vådområder og gamle træer) Fri succession på naturligt næringsfattig mineraljord, fx opgivne råstofgrave og nye trafik- og tekniske anlæg Konvertering af plæner, rabatter og parker til græsland, eng og skovlysninger Naturmålsætninger i byplanlægningen og dialogorienteret formidling, som kan understøtte indsatserne og skabe forståelse i befolkningen Opbygning af viden om naturintegration i byerne og byplanlægningen Grønt Råd maj 2012

Rapporten kan downloades gratis fra flere af organisationernes hjemmesider eller købes i trykt udgave for kr. 45 hos www.naturbutikken.dk Grønt Råd maj 2012