Viden om forebyggelse og behandling af sår

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
UU-Aalborg Evaluering af brobygning og intro 2013/14 Velkommen UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Statens Institut for Folkesundhed Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark.
Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
v. Rie Nygaard KvaliCare ApS
Præsentation af Business Case 22. oktober, 2012
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Poul Kirkegaard Byggeri & Teknik Mobil
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Aabenraa – Haderslev sygehus ?
 Fokuseret behandlingsforløb starter tidligt  Hurtig og god kommunikation uafhængig af tid og sted.  Overblik over patientforløbet.  Unødvendige konsultationer.
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Kompression i Sønderborg
Ellen Sandahl Sørensen Lektor, Udvikling og forskning
5. april 2005 Sus Rødgaard eKvator ApS.
Danskernes egen historie Rapporteringsmøde 1. Februar 2006
Sår-i-Syd Folkehjem Aabenraa
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
Jysk Sårforum 10. møde St. Restrup herregård marts 2006.
Dansk Gas Forening DGF årsmøde 2005 Dansk Gas Forenings årsregnskab 2004/2005 Ved kasserer Carsten Werner Hansen.
Dansk Gas Forening DGF årsmøde 2004 Dansk Gas Forenings årsregnskab 2003/2004 Ved kasserer Carsten Werner Hansen.
Præsentation Danfoss 5. april 2005
Livskvalitet og kroniske bensårspatienter ”Der er ingen sår der ser godt ud” Haderslev 11. Oktober 2006.
Den Danske Kvalitetsmodel
Merete Hartun Jensen Afdelingssygeplejerske Sårsygeplejerske
Lone Tonsgaard, Projektleder
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
VIGTIG MEDDELELSE Der optjenes ingen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen er garanteret succes som uafhængig ACN-repræsentant.
Overskrift 40/42 pkt, Maks 2 linjer Underoverskrift, 14/16 pkt For at vise hjælpelinjer: 1.Højreklik på slidet og vælg “Gitter og hjælpelinjer” 2.Kryds.
Årsrapport Telemedicinsk Videncenter
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Status for sæsonen. SIDE 2 Pris for hosting Gennemsnit: 3,17 (2008: 2,63)
Håndklæder. Håndklæder  Der er 19 håndvaske i alt på skolen  En af dem har håndklæder  18 har papir.
Møde med Trygfonden Den 29. august 2011 Danmarks Lungeforening.
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.

Skolernes motionsløb Årets resultater Hvor langt har klasserne løbet i alt?
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Vinterman seminar 2. Maj SIDE 2 Vinterman seminar 2. maj Ca. 85 personer: 34 kommuner (30 Vinterman, 2-Light og 2-Melding) Færøerne Vintercentralen.
”Afprøvning af nye arbejdsgange med Telemedicinske konsultationer og fælles dokumentationssystem i behandling af venøse- og blandingssår”
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret?
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
 Udgifterne til sårbehandling i kommunerne vil stige med 30 % i perioden p gr af ændringer i demografiske data.  Hjort A et al: Cost of wound.
Egenbetaling på sygeplejeartikler til sårbehandling i Odder Kommune.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Grunde til at jeg elsker dig
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Længerevarende uddannelse indenfor sår
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
Valget i Haderslev kommune
Opgave 45 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Sårpleje i Aalborg kommune
Pædagogisk it (pæd-it) Case fra Søndervangsskolen i Hammel som vandt e-læringsprisen i Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen.
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
”Sår-i-Syd”s årlige temadag Comwell konferencecenter, Kolding.
HBO i sår-behandling Tanken Behandlingen Eksempler
Sygepleje og Rehabilitering i Faaborg Midtfyn Kommune
 Afrunding. Kvalitet - sundhedsøkonomi  God sundhedsøkonomi Glad borger – såret heler hurtigt Glad behandler - udvikling af faglige kompetencer Glad.
Symptompræsentation i almen praksis
Problemer ved diabetiske fodsår – hvorledes løser vi dem ?
Organisationen 4 områder med hver sin områdechef: - Plejecenter Øst - Plejecenter vest - Plejecenter vest - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje.
September 2014 Telemedicinsk sårvurdering – nationalt udrulningsprojekt og syddansk implementering
Debridering – en uddelegeret kompetence
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

Viden om forebyggelse og behandling af sår Viden er meget vigtig, når det drejer sig om forebyggelse og behandling af sår. Ikke mindst den nye kommunalreform stiller krav om at effektivisere og finde nye måder at gøre tingene på . . . Højreklik og se talerens noter

VENØSE BENSÅR 25 % TRYKSÅR 25% DIABETISKE FODSÅR 15% 25-50 % af hjemmesygeplejerskernes effektive tid anvendes til sårbehandling VENØSE BENSÅR 25 % TRYKSÅR 25% Der findes mellem 50 og 60.000 sår i Danmark. 80% af sårbehandlingen foregår i primær sektor. Flere ældre over 65 år (tryksår, venøse bensår, diabetiske fodsår) 30% flere diabetikere (diabetiske fodsår, tryksår o.a.) Flere overvægtige (venøse bensår, diabetes, fodsår, tryksår) DIABETISKE FODSÅR 15%

Canadisk undersøgelse Sygehus 1 Trykreducerende hjælpemilder Trykreducerende hjælpemidler Undersøgelser og projekter har vist, at det kan betale sig at kompetenceudvikle plejepersonalet. I Canada har man sammenlignet resultater af tryksårsforebyggelse på to sygehuse – begge sygehuse fik trykreducerende madrasser . . . Sygehus 2

Canadisk undersøgelse Sygehus 1 Trykreducerende hjælpemidler Uddannelse i nye produkter, beslut-ningsstøtte, over-førsel af metoder til hjemmeplejen + Trykreducerende hjælpemidler Men på sygehus 1 fik personalet samtidig undervisning og faglig støtte til det daglige arbejde . . . Sygehus 2

Canadisk undersøgelse Sygehus 1 Reduktion i forekomst Trykreducerende hjælpemidler Uddannelse i nye produkter, beslut-ningsstøtte, over-førsel af metoder til hjemmeplejen + = 74 % Trykreducerende hjælpemidler På sygehus 1 blev reduktionen i forekomst af tryksår på 74 %, mens den kun blev 18 % på sygehus 2, hvor personalet blot fik stillet hjælpemidler til rådighed . . . = 18 % Sygehus 2

Retningslinjer ”i ringbind” er ikke nok Men viden er ikke blot viden. Det har også betydning, hvordan viden bliver præsenteret. I Australien havde man ikke stor effekt af blot at omdele og give adgang til og et trykt materiale. Der skal derfor en anderledes formidling eller undervisning til, hvis viden skal få effekt . . .

Krav til formidling af viden om sår Videnindholdet skal være skabt af tværfaglige eksperter og skal beskrive evidens og bedste kliniske praksis Viden skal individualiseres, så den passer til plejepersonalets arbejdssituation og kompetenceområde Viden skal formidles med nye præsentationsformer – billeder, lyd og video Viden skal være tilpasset den enkelte arbejdsplads – dens brug af behandlingsmetoder, produkter, hjælpemidler, etc. Hos KvaliCare har vi opstillet de her viste krav til formidling af viden om sår . . . Videnformidlingen skal kombineres med tests, så den enkelte kan måle sin kompetence Videnformidling skal foregå over internettet, så den løbende kan opdateres og så den kan ses fra alle arbejdspladser – endog hjemmefra (se anbefalinger på www.videnskabsministeriet.dk under Temaer: e-læring)

E-learning om sår Tryksår Sårtyper Sårtyper Sår Ud fra disse krav har vi udviklet et e-læringsprogram om forebyggelse og behandling af tryksår . . . E-learning om sår

E-learning om sår Tryksår Diabetiske fodsår Venøse bensår Sårtyper Det vil om kort tid blive efterfulgt af e-learning om diabetiske fodsår og venøse bensår . . . E-learning om sår

E-learning om sår Tryksår Diabetiske fodsår Venøse bensår Sårtyper E-learning materialet kan bruges af din kommune eller dit sygehus til træning ved nyansættelser, ved årlig opdatering og i forbindelse med oplæring af studerende, elever og vikarer . . . E-learning om sår

Profylakse og rehabilitering Tryksår Sår Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder E-learning programmet om tryksår er opbygget ud fra retningslinierne fra European Wound Management Association . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

  Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst  Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Programmet om tryksår giver et billede af, hvor udbredt tryksårsproblemer er – og fremlægger statistikker for tryksårsproblemerne i en kommune og på tre sygehuse . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter 

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi  Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Programmet giver også en anatomisk baggrund for at forstå hudens opbygning og de steder på kroppen, hvor man er mest udsat for tryksår . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering  Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Du får en baggrund for at kunne vurdere sårgrad og helingsfase . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer  Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Den vigtigste viden om tryksår er, hvordan sår kan undgås. Det er vigtigt at kende til påvirkninger af huden og andre faktorer, som kan fremkalde tryksår, således at der kan tages højde herfor i den daglige pleje . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling  Specielle behandlingsmetoder Programmet skræddersys til den enkelte organisation (kommune eller sygehus) i samarbejde med lokal spidskompetence, og man kan se, hvilke produkter og hjælpemidler og scoreskemaer og patientvejledninger man har, der hvor man selv arbejder . . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Specielle behandlingsmetoder bliver forklaret og vist på illustrative billeder . . .  Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Der er en masse fokus på forebyggelse og de nyeste forskningsreslutater kommer helt ud til den, der står ved siden af patienten til daglig. . . Profylakse og rehabilitering  Psyko-sociale aspekter

 Forekomst Anatomi og patologi Tryksår Diagnosticering Sårtyper Diabetiske fodsår Venøse bensår Forekomst Anatomi og patologi Diagnosticering Risikofaktorer Sårbehandling Specielle behandlingsmetoder Du får viden om, hvordan sår påvirker patienten. Viden som stammer fra forskellige undersøgelser af psyko-sociale aspekter. . . Profylakse og rehabilitering Psyko-sociale aspekter 

Dansk undersøgelse Viden er nødvendig for at effektivisere ressourceforbruget specielt af tid hos plejepersonale. Denne undersøgelse fra Gentofte viste, at 68% af hjemmesygeplejerskernes tid anvendtes til sårbehandling. Ved en indsats i forhold til undervisning kunne tidsforbruget reduceres til 38%. Indsatsen var massiv og bestod i ansættelse af sygeplejerske i 10 måneder i projekt. Der blev afholdt en masse klasseundervisning, hvor personalet var væk fra borgerne E-learning kan være med til at sikre fælles basisviden hos alt plejepersonale i en organisation. Undervisning ved hjælp af e-learning er tidsbesparende . . .

Sygeplejerske - tid til sårbehandling Andel af samlede leverede sygeplejerske tid SORØ 2005-06 Nov. 2005 14,7 % Dec. 2005 16,0 % Jan. 2006 15,5 % Febr. 2006 16,5 % (gennemsnit = 15,7%) GENTOFTE 1999 68% før projektindsats 38% efter projektindsats Sorø har anvendt e-læring som fundament i kompetenceudvikling af plejepersonale siden 2002 og indsatsen kan derfor videreføres og opdateres løbende og indsatsen er ikke afhængig af en projektindsats . . .

SÅR-undervisning i kommune med 50.000 indb. Alt plejepersonale på forskellige niveauer skal undervises 2 timer om året i hvert af de 3 emner : Venøse bensår, tryksår, diabetiske fodsår. 6 timers undervisning årligt. Antal plejepersonale = ca. 500 personer Antal timer i alt 3000 timer a 250 kroner = 750.000 kr. Ved hjælp af e-learning undervises ½ timer om året i hvert af de 3 emner d.v.s. 1 ½ times undervisning årligt til hvert plejepersonalemedlem Antal plejepersonale = ca. 500 personer Antal timer i alt 750 timer a 250 kroner = 187.500 kr. Årlig besparelse v. e - learning 562.500 kr. Det er en almindelig opfattelse, som også kan dokumenteres i kraft af undersøgelser, at viden hos plejepersonalet er afgørende for om sår opstår og om sår heler hurtigst muligt. KvaliCare har foretaget en beregning af, hvad det koster at undervise plejepersonale i en kommune med 50.000 indbyggere ved hjælp af traditionel undervisning alene og ved hjælp af e-learning. Traditionel undervsining giver ingen garanti for, hvad dem der modtager undervisning får ud af det. E-learningssystemet indeholder testsystem, hvor nøglepersonen kan se, hvordan testpersonerne klare sig og om der er behov for målrettet undervisning. Mere detaljeret udregning er foretaget under hensyntagen til forskellige timepriser for plejepersonale (incl ferie, pension m.v.) og med hensyntagen til, at underviseren skal foreberede materiale til undervsining.

Sårhåndtering - regnestykke 120.000 ansatte i ældresektoren (KL) 15-20 % af de ansatte er sygeplejersker 4,8 mia. kr. om året. 25 – 50 % af sygeplejerskernes tid går med sårhåndtering Udgiften til sår med 38% som beregningsfaktor anslås til: 1,8 mia. kr. om året. Der findes ca. 56.000 sår i alt i Danmark Gennemsnitligt lønudgift pr. sår 32.000 kr. = 120 timer pr. sår

Rie Nygaard Sårsygeplejerske KvaliCare Aps Energiens Hus Tlf.: +45 46 96 46 12 Energivej 3 Fax: +45 46 96 46 46 4180 Sorø Mobil: +45 22 47 29 11 Web: www.kvalicare.dk Mail: rny@kvalicare.dk Hvis du kan se mulighederne i en web-baseret undervisning om forebyggelse og behandling af sår på din arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte os. Vi giver gerne en demonstration af e-learning programmet . . .

Hvad koster det ? Det er dyrt i forhold til kursusbudgetters vanlige størrelse Prisen udregnes efter kommunens indbyggertal eller sygehusets størrelse Rabatordning: - der er en sårsygeplejerske - sårorganisation i forvejen - hvis man selv laver analyser (antal sår, tidsforbrug) - hvis flere kommuner eller sygehuse køber sammen 1 million pr. 50.000 indbyggere for KvaliCare sårkoncept (analyser, organisering, tilpasning af e-learningsprogrammer, licens til egne e-læringsprogrammer, administrationsmodul for sårsygeplejerske/ledelse, implementering, support, løbende generelle opdateringer af viden) Årlig opdatering af lokal viden og nye tests