Oversigt over klinisk socialmedicin Afd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Bydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune, Høje-Taastrup-Kommune Freddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen, København 2002

Klinisk socialmedicin Lægelig indsats, der har til formål at bevare eller udvikle optimal funktion på trods af helbredssvækkelse og er koordineret i forhold til en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan

Socialmedicinsk funktionsevnevurdering Tidl sygdomme og dispositioner Aktuelt helbred Symptomer og klager Kliniske og parakliniske fund Behandling Organfunktion Helbredsmæssigt potentiale Aktuel funktion I hjem I beskæftigelse Socialt Personlige ressourcer Adfærd Funktions-potentiale Aktuelle levevilkår og krav Arbejde/uddannelse Famile og sociale relationer Bolig Økonomi Sociale hjælpeforanstaltninger Socialt og personligt potentiale Social baggrund Opvækst Uddannelse Erhvervsforløb

Det sociale system i hovedtræk Den kommunale socialforvaltning (275) Familieafsnit (hjælpeforanstaltninger) Beskæftigelsesafsnit (kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, førtidspensionsans.) Omsorgsafsnit (hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig) Pensionsafsnit (adm. af tilkendte pensioner) Den amtskommunale forvaltning (14) Det sociale nævn (anke servicelov aktivlov pensionslov) Socialministeriet Den sociale ankestyrelse (principielle afgørelser) 3

Lovgivningsmæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde Lægelovens bestemmelser om tavshedspligt og oplysningspligt Lægernes journalføringspligt De sociale loves bestemmelser om oplysningspligt Bistandslovens skærpede underretningspligt Forvaltningslovens notatpligt Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt 4

Aftalemæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde Aftale mellem DADL og KL om Blanketternes udformning Blanketternes informationsindhold Blanketternes honorering Overenskomst mellem sygesikringen og PLO Mulighed for honorering af møder i socialforvaltningen om enkeltsager Kommunallægeoverenskomsten Kommunallæger/lægekonsulenter i kommunerne 5

De hyppigst brugte socialt-lægelige attester Journaloplysninger (LÆ 105/115) Statusbedømmelse/statusattest (LÆ 125) Specifik helbredsattest (LÆ 135) Generel helbredsattest (LÆ 145) Speciallægeattest (udformes frit - ingen fast blanket) Dagpengeattester/attest vedr. socialmedicinsk opfølgning (LÆ 205/215/235) Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165) 6

Børns tarv og velfærd Truet tarv = særligt behov for bistand Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger med samtykke Truet velfærd = sundhed og udvikling i alvorlig fare Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger uden samtykke

Sagsgang i børnesager

Hjælpeforanstaltninger med samtykke Konsulentbistand inkl. dagtilbud Praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet (hjemme hos) Familiebehandling Parallelanbringelse Aflastning (aflastningsfamilie el. institution) Personlig rådgiver Kontaktperson Betaling af udgifter vedr. pkt. 1-5 Betaling af foranstaltninger så anbringelse undgås Kost- eller efterskole Døgnanbringelse

Hjælpeforanstaltninger uden samtykke Undersøgelse af barnet ved mistanke om truet sundhed og udvikling Anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje Nægtelse af hjemgivelse ved frivillig anbringelse Besluttes af det kommunale børne og unge-udvalg Kan iværksættes akut (Den sociale Døgnvagt eller politiet)

Handicappede eller kronisk syge børn Målgruppe: Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse Dækning af nødvendige mérudgifter ved forsørgelse i hjemmet Bagatelgrænse på 250 kr. Eksempler medicin ekstra diætomkostninger befordring særlige fritidsaktiviteter tabt arbejdsfortjeneste når en forælder opgiver erhvervsarbejde

Behandlingsudgifter og hjælpemidler Ved økonomisk trang: Dækning af behandlingsudgifter som ikke kan dækkes af anden lovgivning For pensionister: Personligt tillæg (medicinkort) til dækning af lægeordineret medicin Indtægtsuafhængigt: Ved varig funktionsnedsættelse dækkes hjælpemidler, der afhjælper funktionsnedsættelsen udgør en væsentlig lettelse i dagligdagen er nødvendige for opretholdelse af erhverv Medicinudgifter over 300 kr. mdl. dækkes ved kroniske lidelser

Sygemelding til arbejdsgiveren Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed Skal alene dokumentere uarbejdsdygtighed Udfyldes tidligst på 4. sygedag Ingen oplysning om diagnose 9

Sygemelding til socialforvaltningen Attest vedr. uarbejdsdygtighed og attest vedr. socialmedicinsk opfølgning Skal give kommunen grundlag for at vurdere om der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom Leveres senest 7 dage efter modtagelsen Oplysning om diagnose og forventet varighed (LÆ 205) Helbredsmæssig begrundelse for uarbejdsdygtigheden (LÆ 215) 10

Vurdering af uarbejdsdygtighed pga. sygdom 38o feber? 37,8? 37,5? 37,3? Ondt i ryggen? Ondt i hovedet? Ondt i lillefingeren? Morfikakrævende smerter? NSAID-krævende smerter? Parecetamolkrævende smerter? Smerter? Hviledyspnø? Dyspnø ved gang? Ved trappegang? Ved løb? Panikangst? Depression? Nedtrykthed? Krise? Manglende trivsel? Lænderygsmerter og discusprolaps? Og spondylolisthese? Og let spondylose? Og myoser? 11

Vurdering af forventet varighed af uarbejdsdygtighed Influenza: 1 uge? 2? 3? Akut lumbago uden ischias: 1 uge? 2 uger? 3 uger? Skulder-nakkemyoser: 0 uger? 12 uger? Tendovaginitis: 1 uge? 3 mdr? 12 mdr? Periartrosis humeroscapularis: 4 uger? 12? 6 mdr.? Hysterektomi? Herniektomi? Tumorektomi? Whip-lash: 3 mdr.? 12 mdr.? 3 år? Spondylose og diskusdegeneration: fremover? 12

Faktorer af betydning for uarbejdsdygtighed Objektive helbredsfaktorer Subjektive helbredsfaktorer Aktuelle jobkrav Aktuelle subjektive ressourcer Generel psykisk konstitution og tilpasningsevne Generelle sociale og psykosociale ressourcer 13

Langtidseffekter af sygefravær Isolation i forhold til arbejdsliv og kolleger Forringet økonomi Marginalisering ift. arbejdsmarkedet Manglende struktur på hverdagen Ændret livsstil Ændret selvopfattelse Manglende tiltro til arbejdsmæssig kapacitet 14

Risikoindikatorer for kronifikation og udstødning Enlig mand med svagt netværk Ufaglært uden uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning Kronisk bevægeapparatlidelse Psykisk lidelse Etnisk minoritetskvinde med dårlige danskkundskaber Misbrug 15

Opfølgning af sygedagpengesager Efter 8 uger og siden hver 8. uge Grundlag for fortsat dagpengeudbetaling (uarbejdsdygtighed pga. sygdom)? Hvad kan der gøres for at bringe den sygemeldte tilbage i arbejde? Er der grundlag for revalidering eller pension? Vurderingsgrundlag Lægeattester og supplerende lægeakter Foreliggende sociale oplysninger Opfølgningssamtale

Muligheder for arbejdsfastholdelse Kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet (ny sygerolle) Delvis raskmelding Omplacering på arbejdspladsen og jobtræning Overgang til fleksjob Arbejdsredskaber (serviceloven) Arbejdspladsændringer (serviceloven, BST) Fremskynding af udredning og behandling 16

§ 28 aftale Fritager arbejdsgiveren for betaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden Kronisk sygdom med mindst 10 dages fravær pr år på grund af sygdommen Indgås for 1 år ad gangen Dækker kun fravær p.g.a. den kroniske sygdom Kan fastholde velmeriterede medarbejdere, der pådrager sig en kronisk sygdom Kan stigmatisere pt. 17

Forlængelse af sygedagpenge Generel varighedsgrænse (52 uger/18 mdr.) Indikationer for forlængelse Under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 26 uger Alvorlig sygdom, under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 2 x 26 uger Arbejdsskadesag verserer Førtidspensionsansøgning indgivet Igangsætning af revalidering overvejende sandsynlig Terminaltilstand Ventetid på behandling i offentligt behandlingssystem

Revalidering Påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at sørge for sig selv og sin familie Socialt og/eller helbredsmæssigt grundlag Er subsidiær i forhold til anden lovgivning Forrevalidering er afklarende eller erhvervsmodnende og hidtidigt forsørgelsesgrundlag fortsætter Egentlig revalidering har målrettet erhvervsplan og der ydes bruttorevalideringsydelse og evt. handicap- og uddannelsesrelaterede udgifter 19

Revalideringsplanen Baseres på grundig helbredsmæssig og social sagsbelysning Skal være forenelig med det sociale og helbredsmæssige grundlag, dvs. ikke medicinsk kontraindiceret Mulige foranstaltninger er rådgivning, arbejdsprøvning, arbejdsoptræning, lønplacering, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, arbejdsredskaber, hjælp til selvstændig etablering mm.

Førtidspension Varig erhvervsevnenedsættelse, dvs behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømt) Højeste førtidspension (EE ubetydelig af varige helbredsmæssige årsager - NB ikke efter det 60. år) Mellemste førtidspension (EE under 1/3 af varige helbredsmæssige årsager - NB ubetydelig efter det 60. år) Almindelig førtidspension (EE under 1/2) 20

Almindelig førtidspension af rent helbredsmæssige årsager (14,3,1) af helbredsmæssige og sociale årsager (14,3,2 + forsørgelsesbehov) de sociale og helbredsmæssige forhold taler derfor (14,3,3 + varigt forsørgelsesbehov + 50 år) Forhøjes ved tilkendelse før 60. år