5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
15 OKTOBER 2012 RETHINK BUSINESS 1 Projekt "Rethink business" handler om at styrke din virksomheds forretning. Det kan være i forhold til indkøb af materialer,
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S
Markedsovervågning af byggevarer
Fra CPD – Byggevaredirektivet til CPR - Byggevareforordningen
Erfaringer, udfordringer og forretningsmuligheder
Fra CPD til CPR Dancert Anders Elbek 5 september 2012.
13. Ikke-finansielle rapporter
OH 2.1 SWOT - Hvad kan det bruges til? •Afdække myndigheds- og kundekrav •Få fokus på væsentlige miljømæssige problemstillinger •Styrke image •Øget troværdighed.
REnescience & Amagerforbrænding
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ressourcestrategi Rethink.
Økologiske rygsække, LCA, og MIPS Et spørgsmål om perspektiv
Ressourceoptimering og vurdering af kemi i produkter – To værktøjer Maria Strandesen FORCE Technology ReThink Business/Region Midtjylland 29. nov 2012.
Klima og bæredygtighed
Den konfigurerbare skakt Præfabrikerede skaktelementer
SWOT - Hvad er det? Strategisk værktøj til afdækning af:
Individuel deklaration 2006 Elleverandør: Adresse: Telefon: Hjemmeside: Miljøforhold for el leveret til forbrug Brændsler anvendt til elfremstilling Miljøforhold.
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
Opstartsmøde fase 2: Implementering og etablering af miljøerne
Miljøvurdering af plastprodukter
Funktionsbaserede brandbestemmelser
Partnerseminar marts 2005 Metadata / Geodata-info.dk Metadata !!! Geodata-info.dk Gennemgang af hjemmesiden Fremtidsudsigter Erfaringer med metadata.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Økologi.
CE-mærkning Dansk Brodag 9. april 2013 Chr. Munch-Petersen, EMCON.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Projektbeskrivelse Der anvendes i stigende grad digitale modeller i både projekteringen, udførelsen og driften af bygninger. De digitale modeller indeholder.
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Energieffektivitet af bygninger og bygningskomponenter
Emballage og Transport 1 Fokus på logistik, transport og distribution Modul 2 Teknologisk Institut Emballage og Transport.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Side Driftsøkonomi Kapitel 19 Produktion under miljø- og ressourcehensyn.
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Ressourcestrategien - Hvordan kommer vi i mål?
Virksomheder i Danmark Materialer og/eller ferskvand indgår i virksomheden Ændringer i regulering kan direkte påvirke virksomhedens mulighed for at agere.
Udledninger og råderum
Ill Et produkt med mange dimensioner
D A N S K V A R E F A K T A N Æ V N Kursus om produktsikkerhedsloven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Energi og miljø - hvordan får vi mest for pengene? Plantekongres Herning 2007 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet Institut for Produktion og Ledelse,
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
19.1 Virksomhedens miljøinteressenter
En Bæredygtighed Fremtid mobiltelefonen
Hvor smart og grønt er det egentlig? Thomas Mark Venås, sektionsleder, Træ & Miljø Fremtiden er smartere og grønnere - TRÆ.
Certificeringsordning for transportable telte og konstruktioner Rikke Holgersen.
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Egetæpper a/s Respekt for mennesker og miljø Jan Ladefoged Kvalitets- & miljøchef Bæredygtig udvikling Brian Kristensen Sikkerhedsrepræsentant.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
PRIMES Mærker i det nye EU udbudsdirektiv Præsenteret af.
Affaldshåndtering og –sortering på byggepladsen
Individuel deklaration 2016
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Generel deklaration 2017 Firma logo
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Materialegodkendelse
Individuel deklaration 2017
Begreber, der anvendes i forbindelse med miljøvurdering
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Individuel deklaration 2018
Generel deklaration 2018 Firma logo
Herunder typisk med en MEKA-opgørelse
Krav ved udførelse af stålkonstruktioner til byggeriet
Præsentationens transcript:

5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh 5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh. ”CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen” Miljøvaredeklarationer og produktkategoriregler - hvad er det og kan det bruges til noget ? Casper Villumsen Konsulent, Teknologisk Institut crv@teknologisk.dk tlf. 7220 2166 Blokgruppens årsmøde d. 3. november 2011

Indhold Hvad er miljøvaredeklarationer? PCR: produktkategori(regler) Hvorfor skal vi have miljøvaredeklarationer? Hvad kan de bruges til? Hvem skal have dem? Hvornår bliver det muligt / krævet? Hvilke standarder findes der? Hvilke miljøparametre er indeholdt? Hvordan kommer man i gang?

Miljømærker Type I: ISO 14024 Frivillige ordninger, hvor der stilles flere krav for opnåelse af mærket Type II: ISO 14021 Deklareres af producenten selv Type III: ISO 14025 MVD EPD Frivilligt (indtil videre)

Hvad er en miljøvaredeklaration? Environmental Product Declaration (EPD) – på dansk: miljøvaredeklaration (MVD) EPD er en ”type III” deklaration: Verificerbare, præcise, ikke-misvisende miljøinformationer om et produkt og dets anvendelse EPD indeholder oplysninger om produktets miljøpåvirkninger EPD siger ikke noget om produktet er meget eller lidt miljøbelastende EPD er ikke en garanti for at produktet er miljøvenligt

Miljøvaredeklaration Eksempel: papir ”Korsnäs White”

Miljøvaredeklaration Eksempel, cement ”CEM I”

Hvorfor skal vi have miljøvaredeklarationer ? Samfundsmæssigt fokus på miljø Det kommer som krav via lovgivningen: Byggevareforordningen Bæredygtighedscertificering (DGNB, LEED, BREAM…) Vigtigt redskab i markedsføringen og som konkurrenceparameter

Hvad kan miljøvaredeklarationer bruges til ? Sammenligne producenters miljøprofil (hvilken producent er mest miljøvenlig?) Sammenligne produkters miljøprofil i forhold til hinanden (hvem laver det mest miljøvenlige produkt i sammenligning med lignende produkt?) Sammenligne byggevarer op i mod hinanden (Træ, beton, tegl – hvad er bedst? Udfordring i forhold til deklareret enhed) Input til beregning af bygværkers bæredygtighed / certificering (”mit domicil er ”grønnere” end dit”. Scenarie-opstilling er en vigtig parameter)

Hvem skal bruge miljøvaredeklarationer? Bygherrer (som dokumentation af bæredygtighed af deres bygværker) Rådgivere (som input til at stille krav om bæredygtighed af bygværker) Entreprenører (som input til tilbudsfasen til bygværker med krav om bæredygtighed) Producenterne Særligt interesserede forbrugere

Hvornår bliver det muligt / krævet? ISO 14025 har eksisteret i over 10 år EN 15804 godkendt pr. 29. februar 2012 CPR er godkendt og træder i kraft 1. juli 2013.

Hvilke standarder findes der? Miljødeklarationen skal være udarbejdet efter PCR (product category rules) Basis produktkategori for BYGGEVARER

Branchespecifikke produktkategorier – norsk eksempel

Hvilke miljøparametre er indeholdt og hvordan beregnes de? Fase D: Genbrug / Genindvinding A1 A2 A3 A4 A5 B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 C1 C2 C3 C4 C5 D Fase A: Produktion / Konstruktion / Implementering Produktionsfasen: Råmaterialer forarbejdning ”Vugge til port” Fuldt kendskab til processer Vugge til port Vugge til port med tilvalg Vugge til grav Scenarier… Fase B: Drift / Vedligehold / Udskiftning Fase C: Nedrivning / Affaldshåndtering / Transport

Hvordan kommer man i gang ? Afgræns opgaven Vugge til port Vugge til port med tilvalg Vugge til grav Fastlæg funktionel enhed / deklareret enhed Opstil scenarier Indhent data fra råmaterialeleverandører og egen produktion samt data baseret på opstillede scenarier Beregn og udarbejd projektrapport Verificeres evt. af 3. part (B2B: ikke et krav. Forbruger: krævet) Anbefaling – start her

Funktionel enhed / deklareret enhed Funktionel enhed - Kendskab til produktets brug i byggeri: stort - relevant for ”vugge til grav” En referenceenhed baseret på den kvantificerede, relevante brug og ydelse af konstruktionsproduktet i et byggeri. Kan benyttes i alle moduler (”vugge til grav”). Gør sammenligning mulig. - en søjle, en vej, et rør osv. Deklareret enhed - Kendskab til produktets brug i byggeriet: lille - relevant for ”vugge til port” med/uden tilvalg Når den præcise funktion af produktet af produktet på bygningsniveau ikke er kendt. Kan derfor ikke udføres helt til ”grav”. - en enhed (1 vindue, 1 mursten…) - en masse (1 kg cement…) - en længde (1 m bjælke) - et areal (1 m2 væg) - et volumen (1 m3 beton)

Indhent data for miljøpåvirkninger Global opvarmning (CO2 equiv) Kaldes også ”carbon footprint” og måles i CO2-ækvivalenter, da CO2 og andre gasser anses for at være den primære faktor for klimaforandringer. Nedbrydelse af ozonlaget (CFC-11 equiv) Måles i chlorofluorocarbon-11-ævkivalenter (CFC-11 equiv) men lattergas samt andre forbindelser indgår også i CFC-11 equiv-tallet. Nedbrydes ozonlaget absorberes der mindre af den skadelige solstråling.

Indhent data for miljøpåvirkninger Forsuring (SO2 equiv) Skyldes svovldioxid-udledning til atmosfæren, hvilket øger syreindholdet i fx vand. Måles i svovldioxid-ækvivalenter (SO2 equiv) Eutrofiering (PO4 equiv) Forårsager algevækst i søer m.m. pga. biprodukter fra landbrug, industri og husholdning. ”Overgødningen” medfører iltsvind og deraf fiskedød og skyldes især nitrater og fosfater – måles i fosfat-ækvivalenter (PO4 equiv)

Indhent data for miljøpåvirkninger Fotokemisk ozondannelse (ethen/ethylen equiv) Fotokemisk ozondannelse er en følge af brug af opløsningsmidler og udledninger fra biler og kraftværker. Ozon forårsager gener og sygdomme i luftveje hos mennesker. Ozon forvolder også skader på skov og landbrug. Måles i ethen/ethylen-ækvivalenter. Udtynding af abiotiske (uorganiske) ressourcer (Sb equiv) Ikke-fornyelige ressourcer som metaller, mineraler, sten, grus, jord etc. Angives i kg Sb-ækvivalenter. Sb er et grundstof kaldet antimon eller stibium: et sølvhvidt, sprødt metal med lavt smeltepunkt, og det anvendes bl.a. til at give legeringer øget hårdhed. Der findes dog ikke-metalliske allotrope former, som er ustabile. Såvel grundstoffet som dets forbindelser er giftige. Udtynding af abiotiske (uorganiske) fossile brændsler (MJ) Enhed er MJ, specifik/nedre brændværdi.

Valg af data Hvor det er muligt Specifikke data Gennemsnitsdata Databaser eller opslagsværker

Værktøjer Miljødatabaser (Ökobau, Ecoinvent, etc.) Software med tilhørende databaser (GaBi, SimaPro)

CO2-ækvivalenter

Teknologisk Institut og MVD/PCR Byggeri og anlæg: Beton Træ og miljø Murværk Bæredygtigt byggeri Spørgsmål ? Kontakt os gerne for en snak vedr. jeres produkt og ønsker www.teknologisk.dk