Når kortlægningen af lertykkelsen er foretaget…… Hvad kan vi gøre for at blive mere sikre i vurderingerne af leret i de øverste 30 m? Geologisk forståelse for hele lagserien En samlet geologisk historie for hele lagserien De øvre lag kan afspejle dybden Terrænudformningen kan afspejle de øvre lag Flere iagttagelser understøtter hinanden

De øvre lag og den dybereliggende geologi De øvre lag repræsenterer en fortsættelse af den geologiske historie for de dybere lag Geologiske årsager til lerets forekomst - leret kan afgrænses/lerforekomster kan skilles ad Zoner, hvor leret ikke er sammenhængende, kan udpeges Lave modstande, som ikke er ler, kan udpeges Eksempler

1) Varierende geologi – og hvor er magasinet? Øverste 30 m ML, GL, SL/LL Magasin over ler? Områder med for- skellig geologi

2) Begravede dale Dalskrænt helt til terræn Daludbre-delse Lertyper Usammen- hængende ler

3) Salt porevand Paleocænt ler Kalk TEM; middelmodstand i interval -30 til -40 m Udbredelse af paleocæne aflejringer og kalk Paleocænt ler Fra: Mielby & Sandersen: Indsatskortlægning i Nyborg-området, ATV Vintermøde 2005 Kalk

Delkonklusioner - 1 Det kræver ikke en nødvendigvis en geologisk model for at udnytte den dybereliggende geologi i vurderingerne af lerforekomsterne Man bør sætte sin lerkortlægning ind i en større geologisk sammenhæng Det er ikke sikkert, at vi kan finde ud af hvordan det hænger sammen – men vi bør i det mindste gøre et forsøg!

Den overfladenære geologi og topografien Landskabet vil i større eller mindre grad afspejle geologien nedenunder! Det kan vi bruge! Topografien kan bidrage til lerkortlægningen Hjælp til afgrænsning af lerlegemerne Hjælp til tolkning af lagserien I fht. det overfladenære ler, så kan de topografiske kort hjælpe os på flere fronter:

1) Overordnet terrænanalyse Områder med forskellig terrænudformning Afgrænsning og adskillelse af aflejringstyper Stenalder-/senglacialt hav Dalskrænter Bakkeøer og smeltevandssletter A B C

2) Terrænelementer og jordlagstyper Isolerede bakker (issøer eller erosionsrester)

2) Terrænelementer og jordlagstyper Bakkedrag (israndslinier – deformerede zoner)

3) Kurvebillede og jordlagstyper Terrænets kurvebillede afspejler sedimenttyperne i de terrænnære lag, f.eks.: Vandløb og søer i kuperet terræn Udformningen af skrænter er et resultat af jordlagene og erosionen

Vandløb og søer peger på ler! Vandløb der forsvinder peger på sand (og ler)!

Delkonklusioner - 2 Det er en god idé at gå ind og supplere sin lerkortlægning med iagttagelser i terrænet Det er desværre en overset disciplin!

Geologi og grundvandsmodeller Grundvandsmodellen kan beregne oplande og konsekvenser af ændringer i indvindingen Som grundlag anvendes typisk en geologisk model Problemstilling: Lertykkelseskortet har en bedre opløsning! Detailrigdommen i lertykkelseskortet kan gå tabt! Lertykkelseskortets detaljer skal indgå i grundvandsmodellens beregninger!

Konklusioner Udarbejdelsen af de geofysiske lertykkelseskort udgør kun en del af arbejdet hen mod de endelige sårbarhedskort De udarbejdede lertykkelseskort udgør ikke i sig selv sårbarhedskort Det er vigtigt at opnå en samlet hydrogeologisk forståelse, når lertykkelser og sårbarhed for et indsatsområde skal vurderes