Dagbogsnotater fra en skolebestyrelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
Cooperative learning på SOSU Nord, Vendsyssel
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Hierarki for styringsredskaber
Skolebestyrelsens opgaver
Den gode klasse Forældrenes rolle
Frøslev-Padborg skole
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Skolebestyrelsen  7 forældrerepræsentanter  2 medarbejderrepræsentanter  Alle skal udfylde en tavshedserklæring  2 elevrepræsentanter  Alle har stemmeret.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Lærerprofessionen - en definition.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Forældremøde på Outrup Skole
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Tre klare nationale mål
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Faglig fordybelse i indskolingen
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Mølholm Skole Baggrund & optakt til skolebestyrelsens arbejde med skolen i bevægelse.  Processen vedr. fremtidens skole blev præsenteret, og igangsat.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
INDSKRIVNINGSMØDE.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Skolens Ansvar Skolen skal:  Tage vare på eleverne, så forældre trygt kan overlade deres børn til skolen  Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens.
Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?
Konfliktforebyggelse
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
RAMMER FOR SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE Lovgrundlag og kompetencer
Præcisering Oplægget baserer sig på den indstilling, der er på vej til byrådets behandling Indstillingen har været i høring i perioden 20/ /1-14.
Valgmøde 7. april Velkomst 2.Skolebestyrelsens arbejde - Det formelle - og i praksis 3.Tidsfrister 4.Opstilling / valgliste 5.Eventuelt.
BYRÅD SBU Skolebestyrelser Skoleforum Styrelsesvedtægt.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
De seks bedste billeder fra gruppen
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Skolebestyrelsens principper
Ledelsens handleplan: Skolen lige nu  Formål og proces.
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Dagbogsnotater fra en skolebestyrelse Pia Bille, tidl. formand for skolebestyrelsen ved Trekroner Skole pib@regionsjaelland.dk

2 typer opgaver En del af et skolevæsen, høringspart ved Budget mv. - ressourcefordeling Politikker for området – skolepolitik, Styrelsesvedtægt Deltagere i skolerådets arbejde grundlag for Lokal skoleudvikling, flere niveauer Værdigrundlag og målsætninger Principper Skoleledelse

Mit oplæg - mine ’dagbogsnotater’ En proces hvor værdigrundlag og målsætninger får nyt liv Proces for formulering af et princip

Værdigrundlag og målsætninger - overordnede retningsgivende dokumenter Værdigrundlag – eksempel fra Trekroner Skole Vi ønsker at skabe en åben og fordomsfri skole, hvor eleverne i samspil med lærere, pædagoger og hjem kan udvikle sig til hele, selvstændige, kompetente og ansvarsfulde mennesker med et tolerant og nysgerrigt syn på tilværelsen Vi ønsker at skabe en skole i bevægelse, der til stadighed udvikles med baggrund i erfaringer, der høstes

Målsætninger i tilknytning hertil Trekronerskolen har som mål At tilbyde børnene et optimalt læringsmiljø – baseret på et helhedssyn Fremme åbenhed – båret af indlevelse, tolerance og gensidigt ansvar At arbejde projektorienteret At være en grøn skole Under hvert mål en række ’det betyder at’

Skolebestyrelsens opgave i forhold til værdigrundlag og målsætninger Sørge for at ’det betyder at’ svarer på de udfordringer, der er i den aktuelle skoleudvikling nødvendiggør at materialet ’støves af’ – at der iværksættes processer hvor materialet udfordres

Dagbogsnotater om arbejdet med at udfordre skolens værdigrundlag og målsætninger Gennemførelse af evalueringsmøde for forældre Gruppeinterview hvor forældre i tilknytning til de enkelte målsætninger udtaler sig om ’det er godt at’ og ’ønske om’ (noget anderledes) Fælles prioritering af udsagn Gennemførelse af dialogmøde for SB, forældreråd og ansatte Skolens vigtigste succeser Skolens vigtigste udviklingsområder Forældre som procesmagere

Dagbogsnotater om arbejdet med at udfordre skolens værdigrundlag og målsætninger SB’ konklusion på de gennemførte aktiviteter Ikke behov for nye målsætninger - implementeringen er i fuld sving Behov for at blive tydeligere om hvad vores målsætninger og ’det betyder at’ betyder: For skolen som helhed Og særligt I indskolingen På mellemtrin I udskoling

Dagbogsnotater om arbejdet med at udfordre skolens værdigrundlag og målsætninger Nedsættelse af arbejdergrupper i skolebestyrelsen der skal arbejde med udkast til ’allonge til målsætninger’. Forældre og ansatte i alle grupper. Alle forældre sidder i 2 grupper Præsentation af gruppens arbejde i SB, hvor medarbejdere fra relevant afdeling er inviteret med Arbejdsgruppen skriver igen Vedtagelse i SB Sammenskrivning af alle 3 forløb Processen varede 1½ år

Dagbogsnotater om arbejdet med at udfordre skolens værdigrundlag og målsætninger Vigtige erfaringer God proces til at få ’de stor ord’ ind under huden Mange problemstillinger i skolen er relevant at diskutere i et ’progressionsperspektiv’ Vigtig at møde skolen medarbejdere i en sammenhæng hvor de ikke står til ansvar for en praksis, men hvor vi deler tanker Ved evaluering af SB’ arbejde i 2010 udpeget som nogle af de bedste processer, vi har været i

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Fra uvm: Skolens principper er retningsgivende og udgør tilsammen de kvalitative grundholdninger, de værdier som skolens virksomhed bygger på, og den kurs som skolen skal følge Et princip bør formuleres, så det er rummeligt og vier plads til skolens ledelse. Det er i formuleringen så rummeligt, at der på handleplanet er plads til fortolkninger og valgmuligheder

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Principper på Trekroner Skolen På Trekroner Skole ligger en stor del af det retningsgivende materiale i værdigrundlag og målsætninger Vi har brugt formulering af principper, når vi har villet være særligt tydelige i et konkret spørgsmål Vi har brugt ikke at vedtage princip, når har vurderet at værdigrundlag og målsætninger har været tilstrækkeligt retningsgivende

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Vedtagne principper i 2 SB perioder Specialundervisning 2002 Teamdannelse 2002 Klaseråd 2003 / 2007 Forældreråd 2003/ 2007 Bespisning i SFO 2003 Forældrebetaling 2006 / 2009 Klassedannelse 2004 / 2007 / 2009 Skole-hjemsamarbejde 2005 Udearealer 2005 Skolen som formidler af invitationer 2005 Mobiltelefoner 2005 Lektiecafe 2006 Kostpolitk 2008 Orden og samvær 2009 Anvendelse af sanktioner 2009

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Princip for lektiecafe – et eksempel Lektiecafeens opgave er at udvikle en kultur, hvor fællesskabet omkring faglig fordybelse er en naturlig forlængelse af skoledagen. Lektiecafeen har tilbud om lektiehjælp. Lektiecafeen er et tilbud til alle børn – både de børn, der selv opsøger lektiecafeen, og de børn der har brug for at blive opmuntret til at bruge lektiecafeen. For børn i indskolingen indgår lektiecafeaktivitet som en integreret del af et sammen- hængende SFO-tilbud For børn på melletrin og overbygning organiseres lektiecafe i Grubleren, der et tilbud uden for den almindelige skoletid, der er bemandet af lærere Det er elever og forældre der har ansvar for, at der bliver læst lektier. Aktiviteter i lektiecafeen må opfattes om et supplement hertil.

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Et princip er ’en bro’ mellem interessemodsætninger Princippet kvalitet skal måles på at alle stemmer er hørt og man i fællesskab har forholdt sig til de dilemmaer princippet giver de forskellige parter i skoleudviklingen

Om at ’slå bro’ Lektiecafeens opgave er at udvikle en kultur, hvor fællesskabet omkring faglig fordybelse er en naturlig forlængelse af skoledagen. Lektiecafeen har tilbud om lektiehjælp. Ikke tvang og skam – positivt møde med barn og forældre, inspirerer Lektiecafeen er et tilbud til alle børn – både de børn, der selv opsøger lektiecafeen, og de børn der har brug for at blive opmuntret til at bruge lektiecafeen. Er det op til det enkelte barn at vælge? Hvad er vores ansvar som voksne? Skal de ’ikke så boglige børn’ holdes til skole eller ud og sejre på deres arenaer (sport mv) For børn i indskolingen indgår lektiecafeaktivitet som en integreret del af et sammenhængende SFO-tilbud Har SFO’ens personale opgaver i forhold til lektielæsning? Udtrykker det nedvurdering af det pædagogfaglige? Hvordan kan lektielæsning indpasses i SFO? Det er elever og forældre der har ansvar for, at der bliver læst lektier. Aktiviteter i lektiecafeen må opfattes om et supplement hertil. Forældrene/ hjemmet er ikke fritaget fra ansvar.

Dagbogsnotater om arbejde med principper - skolebestyrelsen ’redskab’ Processen om lektier, der ikke blev til et princip Undren over forskellig praksis Cafebordsarrangement med indledning fra lærere om deres måde at arbejde med lektier på Forældre deler erfaringer Efterfølgende konklusion i SB Ikke belæg for princip – værdigrundlag og målsætninger tilstrækkeligt retningsgivende

Skolebestyrelsen i skolen - et tandhjul i et urværk

Skolebestyrelsens indflydelse Smede når jernet er varmt – forholde sig til det som fylder i skolen Vedtage principper med solide ’rødder’ Overblik over interesser der er på spil Vende og dreje alle væsentlige argumenter Formulere sig, så det er klart at alle er hørt Føre an i processer, der inspirerer til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre – så skolen virke er præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (Folkeskolelovens formålsparagraf stk. 3).