– kulturel distinktion og ”den sorte gryde” UNGDOMSKULTUREN – kulturel distinktion og ”den sorte gryde”

Det samfundsmæssige niveau Ungdomskultur er ofte en reaktion på, en spejling af eller en udkrystalisering af samfundsmæssige forhold og vilkår

Ungdomskulturer, der udspringer af undertrykkelse, ulighed og diskrimination – vi burde kende løsningen…

Det danske samfund anno 2009 En tvetydige, ambivalent og kaotiske virkelighed, der giver sig ud for at være et ”ordentligt” samfund eller Et moderne samfund, præget af postmoderne vilkår (Zygmunt Bauman)

Modernitet Postmodernitet Troen på et designet samfund Der findes en universel sandhed Formålsrationaliteten kan afgøre, hvad der er sandt/falsk, godt/dårligt Manglende tro på et designet samfund Der findes ingen sandheder Rationelle valg er ikke mulige, man kan aldrig overskue alle konsekvenser 5

Modernitet Postmodernitet Troen på at eksperterne ved bedst Tryghed gennem vidensbaseret orden Identitet igennem klasse/stand – placering på arbejdsmarkedet Manglende tro på eksperterne Tryghed gennem selvtillid og neotribalistisk tilhør Identitet igennem forbrug – symbolske materielle goder og livsstils aktiviteter 6

Modernitet Postmodernitet Kollektiv, samfundsmæssig moral Håb på en bedre fremtid Individuel, privatiseret moral Vær tilfreds med at nyde nuet 7

Postmoderne generationer Unge i dag er vokset op i en verden… Der ikke er sort og hvid Hvor rigtigt kan vise sig at være forkert og vice versa Hvor de store kollektive fortællinger er brudt sammen Hvor de grundlæggende værdier er svære at definere Hvor de selv skal vælge, hvem de vil være på Facebook Hvor man principielt set kun kan stole på sig selv, men altid kan ringe til en ven Hvor intet er givet på forhånd og informationsstrømmen enorm Hvor man kan købe sig til det meste - også en identitet, hvis man har penge nok Hvor sociale kompetencer inkluderer og ekskluderer Hvor man aldrig skal stille sig tilfreds med det næstbedste Hvor det er svært at være lykkelig…

Ungdomskultur under postmoderne vilkår De postmoderne vilkår skaber en ny inklusions- og eksklusionsproces. Man skal kunne håndtere verdens og livets kontingens og ambivalens, eller sagt med Agnes Heller’s ord: ”An individual has transformed his or her contigency [tilfældighed] into his or her destiny if the person has arrived at the consciousness of having made the best out of his or her practically infinite possibilities”

Postmoderniteten inkluderer unge, der…. har en veludviklet selvrespekt og selvtillid har veludviklede sociale kompetencer, er tolerante og kan løse konflikter kan tage stilling til og håndtere tvetydigheder og ambivalens i valgsituationer er gode til at kommunikere og argumentere for deres synspunkter kan sætte deres egne grænser og respektere andres kan skabe en egen identitet i en flydende verden

De postmoderne kompetencer er (heller) ikke en del af hans repertoire…

De postmoderne vilkår medfører…. en ekstrem individualisering en privatiseret moral øget polarisering en ”hyper-anomisk” situation

En lille ekskurs om tilpasningsstrategier Ifølge Robert K. Merton defineres det ”normale” ud fra en række kulturelt accepterede mål, der er statusgivende og en række institutionaliserede midler. Både mål og midler er af ideologisk karakter. I den oprindelige udgave definerede Merton mål og midler med udgangspunkt i ”The American Dream”. Den anomiske situation opstår når individet oplever et ”krydspres” f.eks. i form af at ville nå målet, uden at have adgang til midlerne.

Moderne tilpasningsstrategier Mål Midler Muligt udtryk Konformitet + Uddannelse, job Innovation _ Kriminalitet Ritualisme - Evighedsstudier eller arbejde uden ambitioner Tilbagetrækning Stofmisbrug Oprør -/+ Terrorisme

Den hyper-anomiske postmodernitet Min påstand er at de postmoderne vilkår skaber en ”hyper-anomisk” situation, idet både mål og midler kan diskuteres. Dette medfører at det bliver problematisk at tale om det ”normale” eller ”tilpassede” over for det ”afvigende” og ”utilpassede”. Innovation, ritualisme, tilbagetrækning og oprør er alle potentielle konforme strategier. Samtidig medfører de postmoderne vilkår, at det bliver problematisk for de unge, at udøve social kontrol i ungdomsgruppen Konformiteten bliver derfor næsten altomfattende – men også kun næsten

Postmoderne konformitet… bliver afhængig af om du selv kan opstille mål og midler, som du selv kan opretholde troen på – eller alternativt kan få bekræftet som rigtige af andre Muligt udtryk: - Mål: at blive kendt - Middel: at deltage i et reality-show Eller - Mål: ikke at være konform - Middel: at vælge afvigelsen

Ekskluderet på god gammeldags (moderne) vis

Den postmoderne ”sorte gryde” Bliver fyldt op med de unge, der ikke er i stand til at vælge og skabe deres egen individualiserede konformitet. Unge, som ikke har den ”robusthed” i form af en stærk tro på egne evner og kompetencer, der skal til for at kunne nå den tilstand, som Agnes Heller beskriver. Postmoderniteten medfører derfor med Zygmunt Baumans ord konstant utryghed, angst og en konstant kvalmefornemmelse, der ikke kan kureres af andre end dig selv

Det postmoderne problem… beskrives af Lily Allen i sangen ”The Fear” I want to be rich and I want lots of money / I don’t care about clever I don’t care about funny / I want loads of clothes and fuckloads of diamonds / I heard people die while they’re trying to find them / And I’ll take my clothes of and it will be shameless / Cause everyone knows that’s how you get famous / I’ll look at The Sun and I’ll look in The Mirror / I’m on the right track yeah I’m onto a winner // I don’t know what’s right and what’s real anymore / And I don’t know how I’m meant to feel anymore / And when do you think it will all become clear / Cause I’m being taken over by the fear.

Forebyggelsesarbejdet skal kompensere for…. en ekstrem individualisering en privatiseret moral øget polarisering en ”hyper-anomisk” situation

Forebyggelsesarbejdet bør have fokus på… At skabe robuste og kompetente unge, der er stærke, sociale individer, som har en veludviklet selvrespekt og selvtillid har veludviklede sociale kompetencer og kan løse konflikter kan tage stilling til og håndtere tvetydigheder og ambivalens i valgsituationer er gode til at kommunikere og argumentere for deres synspunkter kan sætte deres egne grænser og respektere andres kan skabe en egen identitet i en flydende verden

Børne- og ungeindsatser, der giver postmoderne kompetencer.. At skolen indrettes som et sted, hvor børn og unge kan lide at være. Et sted, der giver mulighed for at udvikle selvrespekt og selvtillid frem for et sted, hvor man oplever nederlag og utilstrækkelighed. At sociale kompetencer og konfliktløsning prioriteres i f.eks. læringsmål og udviklingsplaner. At der arbejdes målrettet med kommunikation, anerkendende adfærd, tolerance og accept af hinanden som mennesker. At der arbejdes med øvelser i at sætte egne grænser og med sociale overdrivelser. At der arbejdes med værdier og normer for, hvordan man omgås hinanden uden at nogen bliver krænket eller udelukket.

Så kan selv han blive inkluderet….

Undskyld! Sociologer har det med at råbe de ting højt, alle andre helst så forblev usagte. Så undskyld, hvis mit oplæg har rystet dit verdensbillede og sået tvivl om, hvorvidt vi kan skabe et bedre samfund. Men husk, der er ikke noget i vejen med at idealist, hvis man bare selv tror på det... Tak for opmærksomheden!