Tjenestemænd og a-kassereglerne Juni 2008

Tjenestemænd og a-kasse hånd i hånd Dagpenge og efterløn betyder sikkerhed og tryghed i fremtiden – det kan alle få brug for. Arbejdsmarkedet har ændret sig I dag har man ikke nødvendigvis samme sikkerhed i ansættelsen som for bare 10-20 år siden. Dengang var man ”ansat for livet”, hvis man arbejdede som tjenestemand. Arbejdsmarkedet og særligt tjenemandsområdet har ændret sig væsentligt i de sidste 10 år. I 90’erne blev mange afskediget, hvorimod der nu i 2008 er mangel på arbejdskraft i mange brancher. I dag er det nok de færreste, der mener, at de er ”ansat for livet” på den samme arbejdsplads. Arbejdsløshed kan ramme os alle Vi kan alle havne i en situation, hvor dagpenge kan blive nødvendige. Både situationer vi selv vælger, men også situationer vi ikke selv har indflydelse på som fx: - Jobskifte – herunder skift af arbejdsplads eller fagligt område - Konjunkturnedgang – rentestigninger - Massefyringer / reformer Det er for sent først at melde sig ind i a-kassen, når man har brug for den. Udbetaling af dagpenge kræver nemlig, at man har været medlem det seneste år og har haft 1924 arbejdstimer i sin medlemsperiode indenfor for de seneste 3 år. Det er i øvrigt en af betingelserne for at kunne gå på efterløn, at man har været medlem af en a-kasse i et vist antal år.

Kan det betale sig? Kan man ikke bare opspare et tilsvarende beløb og leve af det, hvis man på et tidspunkt skulle få behov for en måned med dagpenge? Mange ved reelt ikke, hvor meget man får udbetalt, hvis man står uden job. Men kontingentet til a-kassen er som regel en rigtig god investering, hvor man får pengene mange gange igen. Det kan en almindelig opsparing slet ikke måle sig med. Det koster 240 kr. om måneden – efter skat at være medlem.* Man kan få udbetalt op til 15.230 kr. pr. måned – før skat.* For at opspare 15.230 kr., skal man tilsidesætte sit medlemskontingent /240 kr. pr. måned i godt 63 måneder eller 5 år og 3 måneder. Får man bare 1 måneds dagpenge udbetalt på en periode af 5 år og 3 måneder, er ens medlemskab tjent ind. Fravælger man a-kassen, fravælger man samtidig muligheden for efterløn og fordelagtig lønsikring. Tjenestemandspension og dagpenge Står man uden job i en periode og modtager dagpenge, er det kun en udbetalt tjenestemandspension, der får indflydelse på dagpengebeløbets størrelse. Tjenestemandspensionen skal modregnes i dagpengebeløbet, men ikke for hver udbetalt krone – kun for omkring for halvdelen af pensionen. Så hvis tjenestemandspensionen fx er på 10.000 kr. vil dagpengene blive reduceret med 5.000 kr. *Alle beregningerne er foretaget på baggrund af satserne for en fuldtidsforsikret i 2008. Kontingent til a-kassen er fradragsberettiget og svarer til et skattemæssigt fradrag på 33%. Oplyst af SKAT. Det er nemt at melde sig ind og lade sig overflytte fra en anden a-kasse på www.ftf-a.dk

FTF-A’s Lønsikring Fordele for tjenestemænd Lønsikring giver mulighed for at sikre sig en endnu højere indtægt end dagpengene. Hvis man bliver ledig eller miste sin erhvervsevne i kortere eller længere perioder, kan man med en lønsikring sikre sig helt op til 85 % af sin løn. Den højeste dagpengesats i 2008 er 15.230 kr. pr. måned. Der er flere muligheder for at sammensætte sin egen lønsikring. Afhængig af sammensætningen fastsættes præmien på forsikringen, som er fradragsberettiget. Den månedlige præmie efter skat vil være mellem 26 og 544 kr. Man vælger selv, om man vil have 1, 2 eller 3 måneders selvrisiko. Lønsikringen kan udbetales i op til 24 måneder. Man skal vælge om udbetalingen skal foregå i 2 gange 12 måneder eller 4 gange 6 måneder. Bliver man ledig eller mister sin erhvervsevne, skal man overveje, hvor længe man har brug for lønsikring. Hvis man tror, at man kommer hurtigt i arbejde igen, skal man nok vælge 4 gange 6 måneder. Hvis man mener, at det bliver sværere for at komme i arbejde igen, så skal man nok vælge 2 gange 12 måneder. Man kan maksimalt forsikre sig for 24.000 kr., så med den højeste dagpengesats på 15.230 kr. vil man kunne få op til 39.230 kr. pr. måned Fordele for tjenestemænd For tjenestemænd er det særligt fordelagtigt at tegne ekstra lønsikring. Får man udbetalt tjenestemandspension, vil dagpengene blive reduceret, til gengæld påvirker en tjenestemandspension ikke udbetalingen af lønsikring. Det er muligt allerede ved tegning af en lønsikring at tage forbehold for den reduktion tjenestemandspensionen medfører i dagpengene. Det giver derfor mulighed for at tegne en højere dækning allerede fra starten. Det betyder, at en tjenestemand kan tegne en lønsikring og sikre hele sin nuværende løn i tilfælde af ledighed eller ved tab af erhvervsevne.

Efterløn – også for tjenestemænd Efterløn er også rentabel for tjenestemænd, selvom der ofte udbetales en god tjenestemandspension. Her er et eksempel, hvor en tjenestemand vælger at blive i arbejde til sin pensionsalder ved 63 år. Dette medlem har opsparet mindst 37 års pension og har derfor en årlig tjenestemandspension på kr. 217.000. Medlemmet har ligeledes betalt til efterløn i 30 år og kan tidligst gå på efterløn som 62-årig. Vælger dette medlem at gå på efterløn ved 63 år eller tidligere vil medlemmet kunne få den lave efterlønssats med fradrag af alle former for pensioner. Se i skemaet forskellen på kontingentet og udbetalingen af efterløn. Udbetalte kr. Indbetalt kontingent Pr. måned kr. 410 i 12 måneder og i 30 år = kr. 147.600 Skattefradrag 33 % Minus kr. 48.708 Kontingent = 98.892 Efterløn pr. år 166.320 Pensions fradrag 50% 108.500 Efterløn efter fradrag 57.820 Efterløn 63-67 år [4 år X 57.820] = 231.280 Fortjeneste [231.280 – 98.892] 132.388 1. eksempel 2008 satser og lovgivning

Betingelser for den høje efterlønssats Vælger det samme medlem med de samme pensioner på kr. 217.000 i årlig tjenestemandpension, at gå på efterløn som 64 årig og har arbejdet frem til da, vil personen kunne få den høje efterløn med højere efterlønssats. Desuden vil der kun ske mod-regninger af udbetalte arbejdsgiverpensioner [tjenestemandspensionen]. Udbetalte kr. Indbetalt kontingent Pr. måned kr. 410 i 12 måneder og i 30 år = kr. 147.600 Skattefradrag 33 % Minus kr. 48.708 Kontingent = 98.892 Efterløn pr. år 182.760 Pensions fradrag 55% 119.350 Efterløn efter fradrag 63.410 Efterløn 64-67 år [3 år X 63.410] = 190.230 Fortjeneste [190.230 – 98.892] 91.338 2. eksempel 2008 satser og lovgivning Betingelser for den høje efterlønssats For at kunne få udbetalt den høje efterlønssats skal disse betingelser være opfyldt inden man overgår til efterløn: Have haft sit efterlønsbevis i mindst 2 år Fra udstedelsen af efterlønsbeviset have haft mindst 3120 løntimer

Pr. måned kr. 410 i 12 måneder og i 30 år = kr. 147.600 Vælger et medlem med en tjenestemandspension på 150.000 kr. årligt, at gå på ”lav” efterløn allerede ved 62 år – vil regnestykket se noget anderledes ud: Udbetalte kr. Indbetalt kontingent Pr. måned kr. 410 i 12 måneder og i 30 år = kr. 147.600 Skattefradrag 33 % Minus kr. 48.708 Kontingent = 98.892 Efterløn pr. år 166.320 Pensions fradrag 50% 75.000 Efterløn efter fradrag 91.320 Efterløn 63-67 år [4 år X 91.320] = 365.280 Fortjeneste [365.280 – 98.892] 266.388 3. eksempel 2008 satser og lovgivning Pensioner som ikke udbetales løbende, som fx en kapitalpension, vil også blive modregnet i efterlønnen – dog har de første 245.000 kr. ingen indvirkning på efterlønnen. Modregningen af andre typer pensioner er lavere end på tjenestemands-pensionen, men det kræver en individuel beregning for præcist at opgøre, hvor stor modregningen bliver.

Efterløn – en ny chance hvis man har fortrudt sit fravalg af efterlønnen Siden 2007 har det været muligt at fortryde, hvis man ikke har nået at tilmelde sig efterlønnen. Det er muligt at fortryde sit fravalg til efterlønsordningen hvis man: - har været i a-kasse siden 1. januar 1997 eller fra sit 24 år - ikke kan få den almindelige efterløn er yngre end 47 år Den nye fortrydelsesordning giver blot en lavere efterløns- og præmie-sats, afhængigt af hvor mange år, man når at betale til ordningen. Efterlønssatsen reduceres med 2 % for hvert manglende indbetalte efterlønsår set i forhold til den almindelige efterlønsordning og præmien reduceres med 4 %. Til gengæld indbetales der også færre års kontingent. Benytter et medlem, som i eksempel 3 sig i stedet for fortrydelsesord-ningen, vil det se således ud: Udbetalte kr. Indbetalt kontingent Pr. måned kr. 410 i 12 måneder og i 15 år = kr. 73.800 Skattefradrag 33 % Minus kr. 24.354 Kontingent = 49.446 Efterløn pr. år 166.320 Minus 30 % af max.sats 54.900 Pensions fradrag 55% 75.000 Efterløn efter fradrag 36.420 Efterløn 64-67 år [3 år X 63.410] = 182.100 Fortjeneste [182.100 – 49.446] 132.654 4. eksempel 2008 satser og lovgivning

Skattefri efterlønspræmie Fortsætter man med at blive på arbejdsmarked på deltid eller fuldtid, har man mulighed for at optjene til den skattefrie efterlønspræmie. For at kunne få den skattefrie efterlønspræmie skal man: have haft sit efterlønsbevis i mindst 2 år. have optjent mindst 3.120 løntimer fra man fik udleveret efterlønsbeviset til man overgår til efterløn. have løntimer efter de 2 overstående betingelser er opfyldt. Hvis betingelserne er opfyldt og man fortsætter med at arbejde uanset om man er gået på efterløn eller fortsat er på arbejdsmarkedet (deltid eller fuldtid), kan man begynde at optjene løntimer til den skattefrie præmie. Det er muligt, at optjene op til 12 skattefrie præmieportioner. En portion optjenes ved at have 481 løntimer. En portion i 2008 har en værdi af knap 11.000 skattefrie kr. Så det er muligt at optjene op mod 132.000 skattefrie kr., hvis man arbejder fuldtid frem til folkepensionen. Har man haft sit efterlønsbevis i mindst 2 år og optjent mindst 3.120 løntimer fra efterlønsbeviset blev udstedt og inden man overgår til efterløn, så kan alle de efterfølgende løntimer benyttes til at optjene til den skattefrie præmie.

Nemt at melde sig ind og lade sig overflytte Helt fortrudt efterlønnen? Fortryder man helt sine indbetalinger til efterlønnen er pengene ikke spildt. Fortsætter man med at arbejde og undlader at benytte efterlønnen, opsparer man en skattefri præmie på helt op til 131.600 kr. Fortryder man undervejs, at man har indbetalt til ordningen, kan det indbetalte bidrag overføres til en pensionsordning. Fortryder man først når man har retten til efterlønnen, kan det indbetalte efterlønsbidrag med ”forrentning” blive udbetalt – dog skal der betales skat af beløbet. Afskaffes ordningen eller fortryder man, er pengene sikret idet det indbetalte med ”forrentning” overføres til en pensionsordning. Det er nok den bedste form for investering – hvor man ender med mindst, at have det investerede beløb. Få råd Søg råd og vejledning i FTF-A på 70 13 13 12 eller www.ftf-a.dk Nemt at melde sig ind og lade sig overflytte fra en anden a-kasse på www.ftf-a.dk