På vej mod en national læsestrategi for børn og unge - og en konference om strategien Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg, 28. februar 2019 Odense

FEM HOVEDPOINTER Børn læser mindre i fritiden: Fra 61 % min. en gang om ugen til 56 %. Børn forbinder generelt læsning med skolen. Børn forbinder generelt bogen med læring og nytte. Børns fritidslæsning og brug af folkebiblioteker falder med alderen. Mødre har stor betydning for børns bibliotekskultur og læsekultur.

Hvad siger børnene? ”Jeg vil sige, at jeg læser mindre nu. Men jeg plejer at læse over en halv time nogenlunde, og da jeg gik i de mindre klasser måske nok mere. Men det er også, fordi at der fik man tidligere fri, og så bliver man ikke sådan træt af at kigge på ord og sådan…” ”Jeg ville vælge bogen, fordi at hvis jeg tager min mobil og læser på den, så tror min mor, at jeg spiller.” ”Min far læser ikke så meget. Han læser mest nyheder og sådan noget, men han læser ikke så meget bøger-bøger. Han kommer ikke hen og siger ”denne her vil jeg gerne læse”, han tænker bare… Så sidder han og kigger lidt på telefonen og lidt rundt omkring, og så læser han lidt der og der og der. Han har også læst det, han skal i sit liv.”

Strategiens tre temaer Tilgængelighed Fagprofessionelles betydning for børns læsning Forældres rolle Underliggende præmis: Læsekultur i en digital og analog verden

Vejen frem mod strategien Tre tematiske workshops før påske: Fagprofessionelles betydning for børns læselyst, Forældres rolle og Tilgængelighed. De tre tovholdergrupper danner sig inden påske overblik over input fra workshops = 1. behandling af strategiens indhold Koalitionsgruppemøde den 9. april: 2. behandling af strategiens indhold. Skriveproces. Koalitionsgruppemøde sidste møde den 29. maj: Færdiggørelse af strategi og formulering af handlinger = 3. behandling af strategi Redigeringsproces juni. Strategi færdig i sommeren 2019. Høring/lancering afventer planlægning.

TEMA 1: Tilgængelighed Mange børn på mellemtrinnet kommer ikke på folkebiblioteket. Børn forbinder læsning af skønlitteratur med skolen. Børn møder måske litteratur i hjemmet, men her er store forskelle. Hvordan sikrer vi god litteraturformidling i skolen og hjemmet? Børn er online. Litteraturformidling må også foregå online. Kan man kuratere på nettet og gå imod Googles algoritmer? Hvordan oplever børn, at noget er tilgængeligt? Praktisk? Mentalt? Kulturelt? Hvad med mangfoldigheden? ”Noget, der passer til MIG”.

TEMA 2: Fagprofessionelles betydning for børns læsning Vi ved, at børn har brug for voksne, der kan inspirere dem til læsning. Voksne kan støtte børns læsning, formidle bøger og andet læsestof og skabe positive stemninger omkring læsningen. Børn tilbringer meget tid med deres lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle. Engagerede og vidende fagprofessionelle gør en positiv forskel for børns læsning. Gode oplevelser med læsning i skolen fører til mere læsning i fritiden.   

TEMA 3: Forældres rolle Forældre (mødre) spiller en stor rolle for, om børn læser i fritiden. Den viden skal vi bruge aktivt. Mange forældre ved ikke præcis, hvad de skal gøre for at styrke deres børns læsning. Hvordan giver vi dem viden, redskaber og vejledning, sådan at de kan gøre en indsats? Forældre er forskellige og har forskellige forudsætninger. Vi skal sørge for, at vi ikke skubber hele ansvaret for børns lystlæsning over på forældre over en bred kam. Det kan resultere i en forstærkning af eksisterende mønstre.

Hvorfor er læsning vigtig? Jeres bud den 26.11.18 Fordybelse Fordi læsning styrker evnen til fordybelse Fordi læsning tvinger dig til at lukke alt andet ude Fordi læsningen styrker koncentrationsevnen Læring Fordi læsningen er forudsætningen for at fungere og uddanne sig Fordi vores liv er bundet op på skrift. Derfor er læsning lige så nødvendig som at trække vejret. Fordi læsning, livslang læring og livslang nysgerrighed er nødvendigt Fordi læsning gør os i stand til at forstå det komplekse Dannelse Fordi læsning styrker vores kritiske sans og dermed evne til at deltage i demokratiet Fordi evnen til at forstå skrift giver adgang til den historie, vi står på. Fordi læsning styrker den kollektive bevidsthed Fordi læsning giver kollektiv selvudsigt (Brinkmann) Fordi læsning giver oplyste mennesker Empati og oplevelse Fordi læsning er den korteste vej til at forstå andre mennesker Fordi læsning giver flere dimensioner i livet Fordi læsning får os til at glemme os selv – og det har vi brug for. Fordi læsning giver et rigere sprog Fordi læsningen stimulerer fantasien

Jeres tre bud på bibliotekets rolle i forhold til temaet Tilgængelighed: Bibliotekets rolle er at sikre tilgængelighed til læsestof og læsekultur på tværs af interesser. Tilgængeligheden skal ikke kun være på bibliotekets præmisser. Biblioteket skal have en mere synlig rolle på skolerne. Det fordrer mellem dialog og samarbejde mellem skoler og biblioteker. Bibliotekets rolle er ikke kun at sikre tilgængelighed men også formidling og guidning. Tilgængelighed er ikke det samme som at stille til rådighed. Formidlingen har en stor værdi. Bibliotekets rolle er at sikre, at børnene kan få det, de vil have, når de vil have det. Børnene og børneperspektivet kommer først. Det er ikke nok at have det i katalogen. Det skal være på hylderne. Det fordrer også, at man ikke slækker på aktualiteten og alsidigheden i samlingerne.

Jeres tre bud på bibliotekets rolle i forhold til temaet Fagprofessionelles betydning for børns læselyst Bibliotekspersonalet skal være til stede, tydelige og nærværende i det fysiske biblioteksrum. De skal være noget andet end en lærer. De skal være på samme side af skrivebordet som børnene. Bibliotekspersonalets rolle er at inspirere, oversætte og vejlede. Det kræver, at de mestrer en interviewteknik, hvor de får tæt viden om børns interesser. Bibliotekspersonalets rolle er at udfordre det enkelte barn for at udvide dets verden og at pirre deres nysgerrighed. Det hele med bund i en bred faglig viden om børnelitteratur.

Brainstorm Hvordan inddrages alle relevante aktører i Danmark i den nødvendige læseindsats? Hvordan kunne en konference bidrage til det? Hvad er formålet med konferencen? Hvad giver konferencen en platform for? Hvad skal konferencens eftervirkninger være? Hvordan skal konferencens form være? Mangler vi et tema?

Nu skal der arbejdes Tre grupper forbereder et pitch ud fra hvert sit tema. Formålet er at få konkretiseret konferenceprogrammet og få input til keynote speakers. Tidsramme: 45 minutter. HUSK: Find en skriver. Skriv i skabelonerne. Skriv hellere for meget end for lidt.

Gruppe 1: Tilgængelighed: Hvad er på spil. Hvad er vigtigt Gruppe 1: Tilgængelighed: Hvad er på spil? Hvad er vigtigt? Hvem kan sige noget om temaet? Annette Godt, Bente Refslund, Inger Nielsen, Kirsten Marthedal, Knud N. Mathiesen Gruppe 2: Fagprofessionelles betydning for børns læselyst: Hvad er på spil? Hvad er vigtigt? Hvem kan sige noget om temaet?   Katrine Skov, Kirsten Westh, Kristine Nygaard, Leif Egholm, Peter Høybye Gruppe 3: Forældres rolle: Hvad er på spil? Hvad er vigtigt? Hvem kan sige noget om temaet? Bente Ankersen, Hanne M. Andersen, Steffen Nissen, Signe Bekker, May-Britt Andersen, Lars Bornæs

Præsentation og kvalificering af ideer: Hvor langt er vi kommet? Hvad vil vi præsentere i morgen?