BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kontanthjælpsmodtagerne og kommunernes indsats Oplæg på SFIs konference ”Varme hænder og køligt overblik” 29. november 2007 Anders Rosdahl, SFI,
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Sundhed menneske og samfund
Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen K RONIKERE PÅ ARBEJDSPLADSEN T EMAGRUPPEN
Langvarigt sygefravær
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Sundhed blandt danske statsborgere med ikke-vestlig indvandrerbaggrund sammenlignet med andre danskere Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen.
Handicap & Psykiatri.
Handicap, idræt og social deltagelse
TEMA I SUNDHEDSFREMMENDE LIVSSTIL
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
Omsætning af viden til handling
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Nemt på nettet at understøtte og øge borgernes brug af NemID og digitale selvbetjeningsløsninger med udgangspunkt i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi.
Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014
Resultater og indsatser for projekt Sædding og Ådalen på Toppen
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Fravær og nærvær/v. Conni Lachenmeier Ingeniørforeningen d. 25. november 2008.
Synshandicap og beskæftigelse
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
ANALYSE AF UNGE I RINGSTED KOMMUNE Oplæg for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune den 17. juni 2014 Oplæg v/ direktør Mads Kromann Fog, mploy.
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Rum for Rummelighed - Ingen grænser for kreativiteten Københaven, den 1. april 2014 Jesper Boesen, No Barriers Advice.
KL-projekt 24. September Forebyggelse og Misbrug - § 17, stk 4 udvalg / Bjarke V. Bruhn-Rasmussen.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Handicap & beskæftigelsespotentiale – Snoghøj – Handicap og beskæftigelsespotentiale Jan Høgelund.
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Tanker om nye støtteformer i ungdomsuddannelserne Studievejleder Anne Bjørkmann Synsfaglige netværksdage IBOS 30. november 2012.
Titel og undertitel skal stå med store bogstaver (Versaler) og skal holdes indenfor de to vandrette grå linjer. Titlen kan stå i farve, eller der kan vælges.
Kundetilfredshedsanalyse – [måned år] Kundenavn. 2 Overblik.
Resultater fra: Diskriminationsundersøgelsen blandt mennesker med psykisk sygdom Som et led i EN AF OS kampagnen er der gennemført en undersøgelse af oplevet.
Borgerservice Undersøgelse af brugertilfredsheden med Borgerservice Marts
Ressourceforløb og borgerinddragelse – u. 40 årige.
’Unge med handicap’ Handicapbegrebet under lup - hvad betyder det for praksis i jobcentrene? Silkeborg 2. oktober 2009.
LEDIGE UNGE UDEN UDDANNELSE HOVEDRESULTATER FRA EN REGISTERBASERET UNDERSØGELSE JOACHIM BOLL Alternative title slide.
#DCHårsmøde2016 #DCHårsmøde2015 Afstemning. #DCHårsmøde2016 Så længe afstemningen er åben, kan du ”skifte mening”. #DCH-Årsmøde2015 bruges ikke blinker.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Temadage med SJH. Arbejdsskade Ulykke En fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden.
Incitamenter og Kontanthjælp CEPOS Vækstkonference 2015.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Dagbehandlingen Sofiehuset Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere i dagbehandlingen November 2012.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
The UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities Stig Langvad, Independent Expert Member, CRPD Committee Hvor står dansk handicappolitik i.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
Faaborg-Midtfyn Kommune: Rygning Andel (%)Antal borgere ≥ 16 år Indbyggere Dagligrygere18, Storrygere9, Vil gerne holde op (blandt dagligrygere)
Temamøde om flowet mellem a-dagpenge og sygedagpenge Roskilde Hallerne 22. Oktober 2013.
Brugen af virksomhedsrettede tilbud til personer med funktionsnedsættelse v/ Bente Ellegaard og Anne Lyders Gade Specialfunktionen Job & Handicap.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Køn og social marginalisering
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Handicap og menneskerettigheder
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Middelfart Kommune: Rygning
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Assens Kommune: Rygning
PSYKISK SÅRBARHED OG ARBEJDSMARKEDET VELKOMMEN!
Arbejde, Trivsel og Helbred
Borgere med psykiatriske diagnoser
Sundhedsprofil for Aarhus Kommune
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Præsentation af Region Syddanmarks ”Hvordan har du det?” – 2017
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Socialt Velfærdsindeks Status
Sundhed for alle Social ulighed i det danske sundhedsvæsen
Regionale arbejdsmarkedsråd og borgere med funktionsnedsættelse
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Bevidstgørelser og bekæmpelse af diskrimination
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Præsentationens transcript:

BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna Høeg Rasmussen

Baggrund Overordnet mål med dansk handicappolitik, at alle borgere skal have lige muligheder, uanset eventuelle handicap. Hvorvidt og i hvilken grad oplever voksne (16-64-årige) blinde og stærkt svagsynede (blinde) begrænsninger, sammenholdt med øvrige grupper i samfundet? Vi tager udgangspunkt i borgernes egne oplevelser.

Fokusområder Uddannelse Beskæftigelse Forsørgelse Deltagelse og tilgængelighed Sagsbehandling Diskrimination Livskvalitet Sundhed

Data Spørgeskemaundersøgelse blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 16-64 år (2016). 1.138 personer (svarprocent på 54,3 pct). Registerdata Data fra SHILD (Survey of Health, Impairment and Living conditions in Denmark) (2016).

SHILD Spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte borgere i den danske befolkning i alderen 16-64 år. Det vægtede analysemateriale er repræsentativt for den danske befolkning. Vægtet efter køn, alder, bopælskommune og efterkommer- og indvandrerbaggrund, 2012 2016 Udtræk 32.810 38.000 Fra tidligere runde - 15.713 Besvarelser 18.957 20.451 Svarprocent 58 54

SHILD indeholder information om selvvurderet handicap, sygdom og psykisk lidelse Personer uden handicap (69 pct.) Personer med mindre fysisk handicap (17 pct.) Personer med større fysisk handicap (10 pct.) Personer med mindre psykisk handicap (6 pct.) Personer med større psykisk handicap (3 pct.) Sammenligner blinde og stærkt svagsynede med hhv. personer uden handicap og personer med et andet større fysisk handicap. Blandt blinde og stærkt svagsynede har 36 pct. et andet større fysisk handicap ud over deres synshandicap.

Uddannelse - 26-64-årige respondenter.

Udvikling i andelen af 30-35-årige der har en kompetencegivende uddannelse*, 2009-2015 *Erhvervsuddannelser samt korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser.

Muligheder for valg af uddannelse og rådgivning

Droppe ud af uddannelse Blinde og stærkt svagsynede - 27,7 pct. Uden handicap - 23,6 pct. Andet større fysisk handicap - 34,9 pct.   Procent Jeg fik mulighed for at gå over på en uddannelse, jeg foretrak 5,2 Uddannelsen var ikke noget for mig 25,2 Jeg passede ikke ind i det sociale miljø 6,5 Jeg kunne ikke leve op til de faglige krav 7,4 Jeg kunne ikke få praktikplads 5,8 Nødvendige hjælpemidler og materialer manglede eller kom for sent 6,8 Uddannelsen tog for lidt hensyn til sygdom og handicap 11,0 Stress, depression og lignende 4,2 Sygdom eller handicap gjorde det for svært at gennemføre 28,1 Total 100 Antal personer 310

Beskæftigelse

Beskæftigelse, 27-53-årige.

Tilpasninger på arbejdspladsen

Muligheder for valg af beskæftigelse og rådgivning om støttemuligheder

Primær indkomstkilde Primær indkomstkilde: Større fysisk handicap (ikke-blinde) Blinde og stærkt svagsynede Intet handicap Lønindkomst, honorarindkomst 31,7 23,5 74,9 Indkomst fra selvstændig virksomhed 2,1 1,9 5,9 Førtidspension 29,5 53,7 0,5 Efterløn/folkepension 3,6 1,0 Pensionsordninger 5,0 Kontanthjælp 9,7 2,5 1,3 Dagpenge 3,8 2,2 2,4 Anden overførselsindkomst 9,5 7,4 4,7 Andet 6,5 2,9 7,7 Total 100,0 Antal personer 1.666 1.008 13.592

Økonomiske problemer

Økonomisk tilfredshed

Deltagelse og tilgængelighed - transport Kan benytte tog og bus, også når der er mange passagerer med.

Problemer med fysisk adgang til bygninger, som alle benytter

Oplever at have modtaget tilstrækkelig træning i at bevæge sig rundt uden for deres hjem

Finde information på offentlige hjemmesider

Sagsbehandling – kontakt til Socialforvaltningen

Tillid til, at kommunen yder den hjælp, der er behov for

Diskrimination (subjektiv) Forskelsbehandling pga. alder, køn, etnicitet, handicap, længerevarende helbredsproblem eller psykisk lidelse. Blinde og stærkt svagsynede: 47,8 pct. Personer med andet større handicap: 43,8 pct. Personer uden handicap: 22,9 pct. Blinde og stærkt svagsynede med andet større fysisk handicap: 55,4 pct. Blinde og stærkt svagsynede angiver hyppigst (37,6 pct.) diskrimination pga. ”eget handicap, et længerevarende helbredsproblem eller en psykisk lidelse”. Det er oftest (44,4 pct.) personer, som de ikke kender (”fremmede”), der diskriminerer.

Sundhed – Selvevalueret helbred

BMI – grupperet

Selvevalueret fysisk form

Alkohol

Livskvalitet – ensomhed

Livskvalitet – tilfredshed med livet

Opsummering Store forskelle mellem blinde og stærkt svagsynede hhv. med og uden andet større fysisk handicap. Overordnet set klarer blinde og stærkt svagsynede uden et andet større fysisk handicap sig bedre end blinde og stærkt svagsynede med et andet større fysisk handicap. Lidt overraskende, klarer blinde og stærkt svagsynede, der også har et andet større fysisk handicap, sig ofte lidt bedre end gruppen, der har et andet større fysisk handicap.

Opsummering Blinde og stærkt svagsynede har i gennemsnit et lavere uddannelsesniveau og en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer uden handicap og forskellene er voksende. Blinde og stærkt svagsynede har et væsentligt dårligere selvvurderet helbred og et højere BMI end personer uden handicap. Blinde og stærkt svagsynede er meget udfordrede af tilgængelighed i forbindelse med deres deltagelse i hverdagslivet, samt i forhold til adgang til information. Blinde og stærkt svagsynede har samlet set en relativt høj livskvalitet: 79 pct. er enten meget tilfredse eller tilfredse med livet. Blandt personer uden handicap er andelen 88 pct. og blandt personer med andet større fysisk handicap er den 52 pct.

Mere info https://pure.sfi.dk/ws/files/1046662/blinde_og_svagtsynedes_levevilkaar_pdfa.pdf ame@vive.dk