Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

REACH Status for forhandlingerne i EU
HVAD ER FREMTIDEN FOR EUROEN? Mogens Ove Madsen Folkeoplysningens Hus, Aarhus, den 2. juni
EU og det danske sundhedsvæsen
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Kapitel 16 Spillet om euro. REGLER I EUROPAGTEN Fremme holdbare offentlige finanser: - Holdbare pensioner, sundhed, pleje og offentlige ydelser. - Tilpasning.
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
mulige reformstrategier
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet Gældskriser 1.
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
1 Den græske tragedie og Euroen Claus Vastrup, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2. Juni 2010.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
Borgerinitiativet i historisk/politisk kontekst, Europahuset den 18 juni 2010 Marlene Wind, PhD, Professor Institut for Statskundskab Københavns Universitet.
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE Har EU en rolle i konflikten i Ukraine? Fra revolution i Kijev til krig med Rusland – Hvordan håndterer.
Fundraising Hvor svært kan det være? Temadag: Fundraising og biblioteksudvikling – europæiske perspektiver Vejle 11. november 2014 København 12. november.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Her finder du EØSU.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Danmark i EU og EU’s fremtid
EU-udvidelse og fri bevægelighed Polity(den danske arbejdsmarkeds-model) Institutionelle forandringer i Råd, Kommission, Parlament – ændret magtbalance!
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
MAASTRICHT-TRAKTATEN EN LILLE FILM OM MAASTRICHT-TRAKTATEN MAASTRICHT.
FUT’en – en ny kolos på lerfødder uden politisk pondus? Konference om FUT’en i Europahuset 8 april 2011 Marlene Wind, PhD, Professor Leder af Center for.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION Den danske EU-repræsentation.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Det europæiske fællesskab, historien og visionen Hans Martens.
Føderalisme, intergovernmentalisme eller EU i flere hastigheder? Konference om EU's fremtid for undervisere på gymnasiale uddannelser Tirsdag den 27. september.
Arbejdskraftens frie bevægelighed og velfærdstaten DEO konference, Århus 2016 ‘Har EU en fremtid?’ Trine Lund Thomsen, Aalborg Universitet.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB.
EU og sikkerhed i de eks-jugoslaviske republikker siden 1990’erne
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
Hvor meget bestemmer EU?
Spillet om EU’s fremtid
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 7. august 2017
Scenarier for EU’s fremtid
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Den økonomiske og monetære union Den 14. august 2017
EU-Career Ambassadors
Kan EU gøres demokratisk?
Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
En grøn social markedsøkonomi
Bo Isaksen – lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Det økonomisk-politiske samarbejde i EU – den 13. august 2018
Den europæiske økonomi: Sammen er vi stærkere
Præsentationens transcript:

Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017

Disposition Hvad vil Merkel og Macron med EU? Er det realistisk? Kan de blive enige? Andre reformforslag og –tanker Hvordan laver man reformer af EU? Uformelle reformer Formelle reformer uden om traktaterne Formelle reformer inden for traktaterne Konsekvenser for Danmark

Hvad vil ”Mercron”? (1) Forstærket integration i Euro-zonen Euro-finansminister med eget budget (i dag: uformel formand for euro-gruppen) Euro-Parlament i Europa- Parlamentet Mere fleksibel krisefond (den europæiske stabilitetsfond) Stærkere fælles finanspolitisk styring (Stabilitets- og Vækstpagten) 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Er forstærket euro-integration realistisk? Kan de blive enige? Merkel’s grunde til skepsis: Kan Macron levere? Reformer af det stive franske arbejdsmarked Ansvarlig økonomisk politik Macron’s grunde til skepsis: Vil Merkel reelt acceptere et mindre tysk handelsoverskud? (løsning kræver fiskal føderalisme…) Kan der laves et kompromis? Frankrig som demandeur Tysk efterfølger til Mario Draghi i Den Europæiske Centralbank i 2019?

Hvad vil ”Mercron”? (2) Forstærket integration på forsvarsområdet Fælles udvikling af militærteknologi (Forsvarsfond) Fælles indkøb af militært udstyr Samarbejde om træning og øvelser Fælles operationer Fælles EU-hær 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Er forstærket forsvarssamarbejde realistisk? Kan de blive enige? Merkel’s grunde til skepsis: Hvad er bevæggrunden? Fransk ”gloire”? NATO uden USA? Macron’s grunde til skepsis: Kan Merkel levere er øget tysk forsvarsbudget? Men er jorden gødet? Kommissionen presser på De andre medlemslande presser på (Forsvarsfonden) 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Andre reformforslag og –tanker 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Andre reformforslag og –tanker Demokratisering af EU? Tværgående valgkredse til Europa- Parlamentsvalg Direkte valg af Kommissionens formand Neddrosling af det supranationale element? Svække Europa-Parlamentet Et EU i flere hastigheder (Europa á la carte) 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Hvordan laver man reformer af EU? 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Hvordan laver man reformer af EU (I)? Uformelle reformer Definition: Ændret praksis under givne regler Eksempel: Udnævnelse af Kommissionens formand Tidligere: Medlemslandenes prærogativ Nu: Europa-Parlamentets ”spitzenkandidaten” Realistisk på økonomi- og forsvarsområdet? Euro-gruppen… 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Hvordan laver man reformer af EU (II)? Formelle reformer uden om traktaterne Definition: Ændret samarbejde via nye intergovernmentale aftaler Eksempel: Finanspagten fra 2012 Mellemstatslig aftale om budgetdisciplin (balanceret budget) Alle EU-lande, undtagen UK og Tjekkiet Realistisk på økonomi- og forsvarsområdet? Sket før på økonomiområdet… 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Hvordan laver man reformer af EU (III)? Formelle reformer inden for traktaterne Fordøren (”den almindelige revisionsprocedure”): Europæisk Konvent + intergovernmental konference + national ratifikation (TEU, artikel 48) Flere bagdøre (”forenklede revisionsprocedurer”): Ændring af EU’s interne politikker, der ikke udvider EU’s kompetencer: Enstemmighed i DER + national ratifikation (TEU, artikel 48) Eksempel: Krisefonden i 2011 (den europæiske stabilitetsmekanisme ) Forstærket samarbejde for udvalgte lande efter enstemmighed i DER (TEUF, artikel 326-334) »Passerelleklausuler«: Ændring af beslutningsprocedurer efter enighed i DER (fra enstemmighed til QVM; fra særlig til alm. lovgivningsprocedure) Særlige regler på særlige områder Realistisk på økonomi- og forsvarsområdet? Forsvar: Mulighed for permanent struktureret samarbejde for udvalgte lande via QMV i Rådet (TEU, artikel 46) 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Altså: Kan man lave reformer af EU? Mange måder at reformere på! Udfordringen er nok mere viljen end de institutionelle procedurer Er Merkel og Macron reelt enige? Hvis de er enige: Kan den fransk-tyske dynamo overbevise resten af EU-landene? Hvad med Danmark…? 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Konsekvenser for Danmark 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Konsekvenser for Danmark Udgangspunkt: ”Mercron” er en stor udfordring for DK: DK står uden for euroen DK har forbehold på forsvarsområdet Løber de andre fra os? Øget marginalisering pga. Brexit? UK er det eneste store land, der permanent er uden for euro-gruppen… UK er den traditionelle bremse på øget forsvarspolitisk samarbejde Har DK en ny alliance-partner? 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017

Tak for opmærksomheden! 25-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201825-12-201822-08-2017