Den økonomiske og monetære union Den 14. august 2017

Præsentationer af emnet: "Den økonomiske og monetære union Den 14. august 2017"— Præsentationens transcript:

1 Den økonomiske og monetære union Den 14. august 2017
1. Vigtige spørgsmål om ØMU’en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU’en 4. ØMU’ens institutionelle struktur 5. Vækst- og Stabilitetspagten 6. Forklaringer på ØMU’en ØMU og politisk integration Eurozonekrisen

2 1. Vigtige spørgsmål om ØMU’en
1) Hvorfor besluttede EU-landenes regeringer at udskifte de nationale møntenheder med euro? 2) Hvad er den historiske baggrund for ØMU’en? 3) Hvad er det idémæssige grundlag for ØMU’en? 4) Hvad betyder euroen for EU-samarbejdet? 5) Hvordan fungerer ØMU’en? 6) Hvad er sammenhængen mellem ØMU’en og den politiske integration?

3 2. Teorier om valutapolitik
Klassisk teori: Robert Mundells teori om optimale valutaområder = stater vil etablere en monetær union, hvis fordelene herved overstiger omkostningerne Omkostninger = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats – også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks)

4 Den skandinaviske valutaunion 1873-1926

5 To valutaunioner

6 Klassisk teori På den anden side kan der kompenseres for asymmetriske choks via: 1) forøget arbejdskraftmobilitet (men den er lille i EU), 2) lønfleksibilitet (men den er ikke stor i EU med ret stive lønstrukturer) og kapitalmobilitet, 3) overførsler (er stigende i EU, men begrænset af budgetloftet på 1,27 %) og 4) tilladelse til offentlige budgetunderskud (i EU begrænset af Vækst- og Stabilitetspagten). Fordele ved monetær union = færre transaktionsomkostninger ved handel

7 Nyere teori: Lægger mere vægt på fordelene ved en fast valutakurs
Kritik af klassisk teori: Første kritikpunkt: Kan valutakursændringer i form af devalueringer overhovedet bruges til at løse makroøkonomiske problemer = lavere priser på varer på eksportmarkederne, men også højere priser på importvarer = øgede produktionsomkostninger

8 Nyere teori Andet kritikpunkt:
a) Valutakursændringer vil ofte i høj grad skyldes politiske kalkulationer (f.eks. brug af devalueringer lige før et valg til at øge efterspørgslen) end et forsøg på at løse makroøkonomiske problemer b) I den forbindelse er det afgørende, at vælgerne ofte er kortsigtede og ikke altid belønner bekæmpelse af offentlig gæld og offentlige budgetunderskud

9 Længere liste af fordele ved faste valutakurser i nyere teori:
Første fordel: Lavere transaktionomkostninger Anden fordel: Mere effektive markeder = mere gennemsigtige prisstrukturer, mindre prisdiskrimination og lavere informationsomkostninger

10 Længere liste af fordele ved faste valutakurser i nyere teori:
Tredje fordel: Lettere at udarbejde sikre kalkuler med hensyn til udgifter og indtægter = øgede investeringer, produktion og forbrug = øget velfærd Fjerde fordel: Lavere rentesatser på grund af, at der kræves en lavere risikopræmie ved investeringer

11 Implikationer af ØMU (kan være både fordele og ulemper):
Første implikation: Euroen medfører, at dollaren får en rival som international reservevaluta Anden implikation: Euroen udløser er pres for flere økonomiske overførsler mellem medlemslandene for øget skatteharmonisering

12 3. Udviklingen af ØMU’en Forhistorien
i) Fastkurssystemet brød sammen med Bretton-Woods-systemet. ii) Werner-rapporten fra 1971. iii) EMS’en fra 1979.

13 Udviklingen af ØMU’en b) Maastricht-traktaten
= det traktatretlige grundlag for implementeringen af ØMU’en Fire konvergenskriterier (= kriterier for at komme med i ØMU’en): prisstabilitet – maksimalt 1,5 % over inflationsraterne i de tre bedste lande 2) nominelle rentesatser – maksimalt 2,0 % over de tre bedste lande 3) landenes budgetunderskud – maksimalt 3 % af BNP årligt + maksimalt 60 % af BNP akkumuleret (i praksis blev det til: at landene skulle bevæge sig i den retning). 4) valutaen skulle have vist stabilitet

14 Udviklingen af ØMU’en c) Eksterne virkninger af ØMU:
Voksende brug af euroen som international valutareserve = hermed bliver EU’s finansmarkeder mere likvide.

15 ØMU’ens medlemmer

16 4. ØMU’ens institutionelle struktur
en uafhængig centralbank – selv om EcoFin kan spille en rolle, er den politiske påvirkning sandsynligvis mindre end på nationalt plan, fordi valgene i medlemslandene foregår på forskellige tidspunkter b) det vigtigste mål er prisstabilitet – i praksis 0-2 % p.a.

17 ØMU’ens institutionelle struktur
c) ECB skal gennemføre valutapolitikken, opbevare valutareserver og sørge for et velfungerende betalingssystem d) EcoFin skal gennemføre valutaaftaler med tredjelande og bestemme EU’s position med hensyn til ØMU (kvalificeret flertal) e) EcoFin er også ansvarlig for at pålægge medlemsstater bøder, hvis de får for store budgetunderskud

18 Implikationer af ØMU’ens institutionelle struktur:
Uafhængige centralbanker – undgå, at politikerne ”pumper” økonomien op i forbindelse med valg. 2) Hermed skabes troværdighed m.h.t. bekæmpelsen af inflationen. 3) Empirisk forskning: jo mere uafhængige centralbankerne er, jo lavere inflation har landene. 4) Problem? : Risikerer en ”hård” ordoliberal ECB at udmanøvrere EU’s legitimitet.

19 5. Vækst- og Stabilitetspagten
Baggrunden for Vækst- og Stabilitetspagten: Flere lande med i ØMU end Tyskland havde ventet. Man strammer styringen af de ”bløde” lande for at undgå, at landene, når de VAR blevet medlemmer af ØMU’en fik for store budgetunderskud, etableredes Vækst- og Stabilitetspagten.

20 Vækst- og Stabilitetspagten
Sanktioner i Vækst- og Stabilitetspagten: Der kræves et depositum uden renter på 0,2 % eller mere af BNP, men det kræver kvalificeret flertal i EcoFin. Problemer i Vækst- og Stabilitetspagten: Tyskland og Frankrig havde i 2002 og 2003 underskud på mere end 3 % af BNP. Begge lande undgik imidlertid at deponere, da der ikke var flertal herfor i EcoFin.

21 Kom ØMU’en for tidligt?

22 6. Forklaringer på ØMU’en
Hvorfor kom ØMU’en, da den kom? Hvorfor fik den den udformning, som den fik? Hvorfor tilsluttede netop de lande sig?

23 Forklaringer på ØMU’en
Første forklaring: Økonomisk rationalitet fordelene ved ØMU bliver flere, når samhandelen stiger = små lande har størst fordel af ØMU ØMU er ikke et optimalt valutaområde sammenlignet med USA, men meget tyder på, at EU-5 (Tyskland, Frankrig og Benelux) ER et optimalt valutaområde - Økonomisk rationalitet kan derimod ikke forklare, hvorfor store lande som Italien og Spanien gik med.

24 Forklaringer på ØMU’en
Anden forklaring: En fransk-tysk aftale efter fransk pres Begge lande fik en række ønsker opfyldt: Tysklands ønsker til ØMU’en: ØMU’ens udformning svarede stort set til Tysklands præferencer Forklaring: Tyskland havde mindst at tabe, hvis ØMU’en ikke blev til noget.

25 Forklaringer på ØMU’en
Frankrigs ønsker til ØMU’en: Mulighed for en bredere ØMU end EU-5. EcoFin’s rolle i styringen af ØMU’ens eksterne valutakurspolitik. - Frankrigs accept af den tyske genforening mod, at Tyskland opgiver D-marken.

26 Forklaringer på ØMU’en
Tredje forklaring: Kommissionen og centralbankernes agenda-setting a )Kommissionen sætter ØMU’en på dagsordenen i EU på Jacques Delors’ initiativ. b) Nationalbankcheferne er med i forberedelsen af ØMU. De delte alle ønsket om uafhængige centralbanker fri af politisk pres.

27 Forklaringer på ØMU’en
Fjerde forklaring: Monetaristisk konsensus (= ordoliberalismen) Baggrund: Keynesianismen havde lidt skibbrud i 1970’erne. Efterspørgsselsstyringen af økonomien duede ikke længere, hvilket viste sig i form af højinflation + høj arbejdsløshed.

28 Forklaringer på ØMU’en
Alternativet: Monetarismen fremstod som et mere troværdigt alternativ: Pengepolitikken styres her af uafhængige centralbanker. Pengepolitikken bliver samtidig det vigtigste styringsinstrument i stedet for styringen af økonomien via finanspolitikken og efterspørgselssiden.

29 ØMU’en set fra nord

30 ØMU’en og politisk integration
Funktionalistisk argumentation: For at ØMU’en skal fungere kræver det nødvendigvis mere politisk integration – fx Bela Balessa: a) frihandelsområde, b) toldunion, c) fællesmarked, d) økonomisk union med harmonisering af visse økonomiske politikker e) fuldstændig union: monetært, fiskalt, finanspolitisk osv. Willem Molle: f) politisk union

31 ØMU’en og politisk integration
Argumenter for den ”nødvendige” overgang (funktionalistisk slutning): ØMU’en får en centraliserende virkning på den økonomiske politik på grund af tæt dialog mellem ECB og institutionerne med ansvar for den økonomiske-politik (Tsouklis, Werner-rapporten) Risikoen for asymmetriske choks bliver nødt til at kunne imødegås med en grad af fælles budgetoverførsler/ fælles finanspolitik, især fordi arbejdskraftmobiliteten er lav ØMU’en vil nødvendigvis føre til en politisk union, fordi det er nødvendigt med en legitimitet for den monetære integration.

32 ØMU og politisk union i praksis
Vækst- og stabilitetspagten i 1999 Eurogruppen – ECB og ØMU-finansministrene med uformel udveksling af ideer. Deliberativt forum. Udbudssidereformer (arbejdsløshed, kapitalmarked, makroøkonomi) – samlet i Lissabonstrategien: a) Initiativerne skitseres – funktionalistisk fra ØMU’en b) Form: medlemsstaterne autonome.

33 8. Eurozonekrisen En gælds- og underskudskrise i eurozonen
Udløst af subprimekrisen/ Lehman Brothers krak Men det var kun den udløsende faktor Krisen var kommet senere alligevel Market failures eller government failures?

34 Indholdet af eurozonekrisen
Store underskud i visse lande pga. offentligt overforbrug eller manglende skatteopkrævning  Tegn: Boligboble Forbrugsfest Konsekvenser: Massearbejdsløshed Lav økonomisk vækst

35 Finanspagten Intergovernmental aftale – med institutionel EU-back up
Skærpelse af Vækst- og stabilitetspagten (QMV for sanktioner) Finanspagten: QMV for at hindre sanktioner Max. 3 pct. konjunkturbetinget underskud Max. 0,5 pct. strukturelt underskud (ordoliberalismen) Nationale budgetlove

36

37 OPSAMLING: EU har betalt en høj pris for ikke at centralisere den økonomisk-politiske beslutningstagen I første omgang så der ikke ud til at være nogen pris at betale Kommissionen var samtidig tøvende med at tilslutte sig den funktionalistiske argumentation Kommissionen fra 2010: Gennemgang af finanslove om foråret, før de vedtages om efteråret + europagten i 2011: Offentlige lønninger, pensioner, produktivitet, konkurrenceevne. Kommissionen styrer de facto finanspolitikken i Grækenland Finanspagten