Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ? Ved Antoni Stenger

Det vil jeg snakke om Præsentation af mig selv Historik Eksempler Økonomien Landmandens og samfundets interesser Perspektiver 25-12-2018 Emne

Hvem er jeg Jeg er selvstændig økologisk landmand Bor sammen med min kone på en ejendom mellem Ribe og Rødding Har kvier / goldkøer opstaldet i mine stalde Formand for Sønderjysk Familielandbrug Formand for Landbrugsrådgivning Syd Medlem af Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer 25-12-2018

Historik En betydelig strukturudvikling Konsekvens Fra mindre til større enheder Fordelingen af jorden har ikke altid været hensigtsmæssig Konsekvens Potentiale udnyttes ikke Øget trafik – gene og slid på veje 25-12-2018

Dansk landbrug anno 2017 Strukturudviklingen har medført Sammenlægning af ejendomme Ikke nødvendigvis naboejendommen Stor spredning i arealernes beliggenhed 25-12-2018

Dårlig arrondering Her ser vi en konkret ejendom hvor jorden ligger spredt. Ved nærmere kik kan vi se, at der skal tranport gennem bymæssig bebygget området. Det er der ingen der er tjent med – der er INGEN vindere. Tværtimod. En effektiv jordfordeling vil kunne gavne landbrugserhvervet – da der vil blive bruge færre ressourcer på vejene i form af slid på traktor, dieselforbrug og arbejdstimer. Alt sammen kunne spares og der kunne bruges ressourcer på jordene er ligger samlet. Gevinsten for samfundet vil være mindre udledning af CO2, mindre slid på vejene, færre køer. Samlet set en win – win situation. 25-12-2018

God arrondeling Et eksempel på en god arrondering hvor arealerne ligger samlet. Der er selvsagt mindre transport og en mere effektiv arbejdsgang for den enkelte landmand. Det leder mig over i at tale om omkostningerne ved jordfordeling. 25-12-2018

Økonomien Antal lodsejere 25-12-2018 En jordfordeling er en stor og energikrævende proces. Samtidig kan den være omkostningstung proces. Omkostningerne svinger meget. Fra helt omkostningsfrit for landmanden fx ved anlæggelse af vej eller særligt naturområde til den situation hvor lodsejerne afholder alle omkostningerne. I det sidste tilfælde er det typiske omkostningsniveau 5000-6000 kr. pr. ha afhængig af antallet af lodsejere. Derfor er det vigtigt, at vi som landmænd ser på udbyttet ved jordfordelingen. Vi taler om omkostninger der kan være på størrelse med dækningsbidrag pr. ha i 2 år. Der skal altså være gode grunde til en jordfordeling. Og grunde som kan være til gavn for samfundet – med mindre transport på vejene, mindre slid på vejene. Beregninger viser, at der samlet set kunne spares 200 mill. Kr. årligt for erhvervet. Jeg henviser til Natur og Landbrugskommissionen. Natur og Landbrugskommissionen om jordfordeling Anbefaling 34: Bedre jordfordeling "På en del landbrugsejendomme ligger jorden spredt og usammenhængende. Dette mindsker landbrugets effektivitet bl.a. ved at øge omkostningerne til transport. En bedre jordfordeling vil også kunne hjælpe økologiske husdyrbrug, hvor kravene til udegående dyr er strammere, og hvor spredte driftsarealer derfor kan være en særlig udfordring." "Der kan i dag rejses jordfordelingssager, men det sker ikke på grund af for høje transaktionsomkostninger. Reduceres omkostningerne, f.eks. ved fritagelse for tinglysningsafgifter, vil det hjælpe landmændene og især de økologiske kvægbrug." "En sådan afgiftsfritagelse skal indføres i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler, hvilket indebærer, at der skal indbygges et økonomisk loft for afgiftsfritagelsen (de minimis-støtte)." "Da der i dag ikke sker en erhvervsmæssig betinget jordfordeling for at forbedre arronderingen, vil en fritagelse for tinglysningsafgift ikke have en provenumæssig effekt for staten." "Landbrug skal inden for rammerne af statsstøttereglerne fritages for tinglysningsafgifter ved erhvervsmæssig betinget jordfordeling." 25-12-2018

Transportomkostninger, kr Regneeksempel Transportomkostninger, kr 1 km 6 km Forskel Korn med handelsgødning 90 520 440 Korn med husdyrgødning 180 1.050 880 Stivelseskartofler 140 860 720 Slætgræs – 4 slæt med husdyrgødning 330 2.000 1600 Majshelsæd 210 1.200 1000 Økonomisk gevinst ved en mere effektiv markproduktion Omkostninger til transport mellem markerne og ejendommen kan udgøre en væsentlig del af de samlede omkostninger ved markproduktionen. Gevinsten ved en jordfordeling eller et jordbytte ligger selvfølgelig i, at få markerne placeret tættere ved ejendommen. Det betyder kortere transport i forbindelse med dyrkningen af markerne. Gevinsten er selvsagt størst, hvis afgrøderne kræver meget pasning og opsyn, og/eller høst af transporttungt udbytte flere gange om året, fx slætgræs. Det gælder også, hvis arealet gødes med husdyrgødning. Desuden kan en forbedret arrondering være selve grundlaget for eller dog forbedre grundlaget for at kunne skifte produktionsform til fx økologisk mælkeproduktion, hvor det er afgørende, at der er jord nok omkring stalden, så køerne kan komme på græs. Størrelsen af den økonomiske gevinst ved at formindske transportafstande mellem mark og ejendom afhænger meget af, hvilke afgrøder, der dyrkes. Tabellen viser estimerede besparelser i omkostningerne til transport ved henholdsvis 1 og 6 km mellem mark og ejendom for en mark på 10 ha. Konklusion: Desto dårligere arrondering desto høje transportomkostninger og deraf ringere konkurrenceevne Kilde: Seges 12.2016 ”Jordfordeling, jordbytte eller ej” 25-12-2018

Udgiftsfordeling 25-12-2018

Landmandens og samfundets interesser Generer den øvrige trafik mindst muligt Færrest mulige omkostninger – god arrondering Kr. – transport/ afstande Arbejdstid Produktionsform – økologisk mælkeproduktion Afhængig af at arealerne er omkring gården Bedre arrondering – mindre transport – bedre for klimaet - > det er også i samfundets interesse

- Mere end bare et transportproblem Perspektiverne De produktionsøkonomiske potentialer ved bedre arrondering skal udnyttes bedre De samfundsøkonomiske potentialer skal udnyttes bedre Der er ikke et provenuetab for samfundet – da der ikke er et positivt provenue i dag Win – win - Mere end bare et transportproblem 25-12-2018

Spørgsmål eller kommentarer 25-12-2018 Emne