Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning?

Præsentationer af emnet: "Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning?"— Præsentationens transcript:

1 Er der økonomi i reduceret jordbearbejdning?
v. Maskinkonsulent Kurt Mortensen Vildbjerg Mit udgangspunkt er ikke det dyrkningsmæssige, men den økonomi der vedrører maskiner og arbejdskraft. Jeg lave rmange kalkuler for landmænd der overvejer reduceret jordbearbejdning, som regel med udgangspunkt i den maskinøkonomi de har i dag, samt mulighed for besparelser på timekontoen.

2 Den mulige økonomiske gevinst ligger 2 steder:
Tidsbesparelse Udjævning af spidsbelastninger Større arbejdshastighed Større arbejdsbredder En mand passer et større areal Evt. at kunne spare en traktor væk Mindre kapitalbinding pr. ha

3 Arbejdsprofiler Udgangspunkktet er 300 ha der skal høstes og sås om efteråret Kapaciteter Mejetærsker 3,00 ha/time Hjemkørsel korn 3,00 ha/time Plov 1,37 ha/time Stub 4,28 ha/time Så direkte 3,38 ha/time Kombiharvesåning 1,98 ha/time Sprøjtning 8,77 ha/time I det traditionelle startes der i uge 32 med høst og pløjning starter i uge 34, Med reduceret startes også med høst i uge 32 med hurtig efterfølgende stubbearbejdning. Derved har reduceret et større arbedstidsbehov i starten af sæsonen, men det udligner sig senere. Der er kun regnet med 1 gang stubbearbejdning.

4 Kapacitet er bestemt af:
Hastighed Arbejdsbredde Arbejdseffektivitet Eksempel: 9 km/h x 5 m x 80 % x 1000 m/km = 3,6 ha/time 10000 m2/ha Det er på sin plads at være vældig nøgtern omkring kapacitet, når I lige om lidt bevæger Jer rundt på Agromek. Arbejdseffektivitet er bestemt af arrondering, markens form, chaufføren, samt sans for logistik omkring f.eks. håndtering af såsæd og gødning.

5 Tidsbesparelse Opgave Kapacitet timer/ha timer v. 300 ha
6-furet plov +j.p. 1,37 ha/time 0, timer 4 m. kombisæt 1,98 ha/time 0, timer I alt 1, timer 5 m. stubharve 4,28 ha/time 0,23 70 timer Sprøjtning 24 m 8,77 ha/time 0,11 34 timer Såning 4 m. 3,38 ha/time 0,30 89 timer I alt 0, timer Besparelse, timer 0, timer De angivne kapaciteter er beregnet i programmet ”Drift”

6 Kapaciteter målt hos landmænd
Maskine bredde km/time ha/time anvendt effekt Horsch 4 m. 13,0 3,3 147 kW Väderstad rapid 4 m. 14,0 2,7 242 kW Väderstad rapid 4 m. 10,2 2,5 147 kW Köckerling 4 m. 12,8 3,7 183 kW DR kultiseeder 4 m. 10,7 2,3 92 kW De opgivne effekter er det der er kørt med, og er ikke nødvendigvis udtryk for behovet. Kilde: Forskningscenter Bygholm, Villy Nielsen

7 Hvor meget kan man nå? Eksempel 4 m. såmaskine:
Dage til rådighed til såarbejde, brutto 25 Heraf udnytbare dage med såvejr 65 % Timer pr. dag kapacitet 3,3 ha/time Areal, der kan nås ha Mange har en 4 meter maskine til det halve areal. Det giver en udnyttelsesgrad af maskinen på 50 procent. Øges timetallet til 16 i døgnet i stedet for de 12 timer i eksemplet, kan der i stedet nås: 16/12 x 644 = 858 ha.

8 Trækkraftforbrug (1.) Når hastighed stiger, stiger trækkraft i 2. potens. Mange maskiner til reduceret jordbearbejdning hævdes at have effektforbrug på 30 hk/m. Så skulle fx en 4 m. vingeskær såmaskine kun kræve 120 hk. Det holder ikke!

9 Trækkraftforbrug (2.) Til lette forhold, regn med 40 – 45 hk pr. m. arbejdsbredde til vinge- og skiveskærs redskaber der skal arbejde med store hastigheder. Når forholdene er vanskelige, stor jordmodstand og/eller kuperet terræn, regn da med mindst 50 hk/m. Når traktoren skal være stor, er det vigtigt, at den bliver udnyttet godt.

10 Økonomien i besparelser
0,6 mandstimer pr. ha a´ 150 kr. 0,6 traktortimer pr. ha a´ 200 kr. 1.000 kr. pr. ha sparet i traktorinvestering Mandstimer 90 kr./ha Traktortimer 120 kr./ha Sparet traktor 150 kr./ha I alt kr./ha = 4 hkg a´ 90 kr. Ved 300 ha er det kr.!

11 Besparelserne forudsætter at:
De opstillede kapaciteter kan holdes, altså at traktoren er stor nok Der ikke bindes flere penge i maskiner til reduceret jordbearbejdning, end der er bundet i det bestående maskinsæt. Der skal være mange ha at køre over Døgnets timer udnyttes fuldt ud i sæsonerne, evt. v.h.a. skiftehold

12 Regn på det Man skal være nøgtern i sit valg af forudsætninger
Man skal kunne tåle tab Man skal have mulighed for flexibilitet i mandskabet i sæsonerne Den gode økonomi ligger i, at udbyttet fastholdes eller øges, og at det samme mandskab kan passe mere areal, uden større kapitalbinding