Værdighed ved livets afslutning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Fælles Akutmodtagelse, Århus Sygehus
Sprogvurdering & Sprogindsatser
Klager og den vanskelige samtale
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Lektion 25 Pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer i nød
Mindreåriges patientrettigheder
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen
Ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling
Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling
Forveksling af patienter. Hændelse •På en afdeling var der indlagt to patienter med navne, der lignede hinanden •Igangværende flytning på afdelingen gjorde,
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Ringe – Hjem projekt Medicinsk afd. O Herlev hospital
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Suicidaltanker ved behandlings slut: Nej □0 Ja □1
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Sygeplejerskers juridiske ansvar mv.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Misbrugende sundhedspersoner Addiktiv Sygepleje Landskursus 2012
Delegering af sygeplejerskeopgaver – hvis ansvar?
Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse TR Kommunalt møde,
Fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivning
73-årig mand indlagt til elektiv PCI på CX og LAD.
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Basal Hjerte-LungeRedning
Fokuspunkter Hvem er vi? Hvad tilbyder vi? Samarbejdsaftaler mellem skole og UUV. Valg af uddannelse - tal på vejen.
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Sygeplejerskers juridiske ansvar mv. 21. September 2011 Souschef, cand. jur., Anna Murphy Tilsyn og Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen.
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Psykiatriens kronikere
1.Introduction to consent: ethical and legal issues - Forskellige former for samtykke. 2. Ethics of rationing -Prioritering i sundhedsvæsnet 3. Confidentiality.
Patienternes gang igennem Onkologisk afdeling
PALLIATIV MEDICIN I PRIMÆRSEKTOREN
Introduction to consent: ethical and legal issues
Palliation til gamle. Hvordan? Og er det noget vi taler om?
Palliation til ældre med kræft
Velkommen Formålet med denne workshop er At teste forskellige former for teknologiunderstøttelse ved etablere af samarbejde på hospitaler. Målet med dette.
Patientundervisning 7. Session Bipolar lidelse
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. MARTS 2016 PALLIATIV INDSATS PROFESSOR, DR. JUR. HELLE BØDKER MADSEN AARHUS UNIVERSITET AU RETTEN.
Etik -tavshedspligt – informationspligt (og lidt mere…) Jura og etik – sammenhæng? dilemmaer? Embedslæge Ellen Breddam, september-oktober 2013.
Donordetektion Mistes potentielle organdonorer i overgangene? Intensiv-og donationsansvarlig sygeplejerske Charlotte Daugbjerg.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Rapportering, afslutning og opfølgning Indhold: Evaluering af det objektive bevis Afslutningsmødet Rapportering og opfølgning Lektion 8.
Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet er den centrale klageinstans på hele natur-, plan- og miljøområdet. Vi har til opgave at tage hensyn til borgernes.
Andre aktører - sygedagpenge v. Birger Stein Christensen.
VÆRDIGHED VED LIVETS AFSLUTNING Perspektiver fra almen praksis Jytte Møller Jytte Møller, Oksbøl 1.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Rapport om organdonationspotentialet på et dansk universitetshospital.
Pleje og observation af den døende patient
Landskursus for palliationssygeplejersker
Afsluttende behandling i eget hjem af terminale patienter
Udredning - Behandling
Lindrende behanding.
Erfaringsudveksling om arbejdet med datakvalitet
Lindring af lidelse i livets sidste fase
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Vintertjeneste på fortove
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
Rehabilitering og hjemmehjælp
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Metoden fælles beslutningstagning
Tvang i somatikken Præsentation af os 27. September 2018.
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Værdighed ved livets afslutning Jan Vork

Perspektiver fra SVS Fælles Akutmodtagelsen Patientcases og håndtering af genoplivning i FAM Jan Vork

STUEGANG IGÅR 72 årig kvinde med c.pulm med spredning til mediastinum m.m. Sagt nej tak til pallierende kemo. Indlagt pga hoste og dyspnø. CRP 373, Leu 16. Plan: peroral pc, hjemmeilt arrangeret. Terminal registrering, Åben indl på lungeafd. Hjem! Minus CPR ved hjertestop Jan Vork

Stuegangen fortsætter: Den svært demente, men ellers raske? CPR? Lægefagligt ingen grund til ophøre behandling Jan Vork

Findes der en gråzone? Intensiv indimellem ”Kærlig pleje/palliation” Jan Vork

Hvordan gør vi Alle tænkelige tiltag Alt bortset fra intensiv terapi – behandling på afdelingsniveau og ingen genoplivning ved hjertestop Kærlig pleje/palliation Jan Vork

Sundhedsloven Behandling af uafvendeligt døende § 25. En uafvendeligt døende patient kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Stk. 2. Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk. 3. Stk. 3. En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Jan Vork

Sundhedsloven § 26, Stk. 3. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Jan Vork

Bekendtgørelsen Aktuel tilkendegivelse § 8. En patient kan i forbindelse med en aktuel sygdomssituation tilkendegive, at livsforlængende behandling ikke ønskes iværksat. Lægen er herefter forpligtet til at følge patientens ønsker. Denne pligt gælder også, hvor patienten senere i det aktuelle forløb bliver inhabil, f.eks. på grund af bevidstløshed. Jan Vork

Bekendtgørelsen Ingen tilkendegivelse § 9. Hvis patienten er uafvendeligt døende og ikke længere i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, f.eks. på grund af bevidstløshed, kan en læge beslutte at undlade at begynde eller fortsætte behandling, som kun kan udskyde tidspunktet for dødens indtræden, jf. sundhedslovens § 25, stk. 2. Jan Vork

Uafvendeligt døende? § 3. En patient anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingstilbud. (Kilde: Bekendtgørelse om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v.) Jan Vork

I dagligdagen Der foretages en lægefaglig vurdering om behandling er udsigtsløs. Man kan godt beslutte at man ikke vil iværksætte CPR eller respiratorbehandling. Jan Vork

I dagligdagen Er tilstanden reversibel eller ikke-reversibel? Mormor- eller onkel-testen Jan Vork

INGEN GENOPLIVNING Beslutningen er lægens og ikke de pårørendes, men de skal inddrages og informeres. Jan Vork

CASE 92 årig kvinde. Beboer på plejehjem i Esbjerg.   Findes af hjælper på plejehjemmet kl 21 hostende, fjern og klamtsvedende. Hun måler en temperatur på 38,5, Blodtryk 95/50mmHg og puls 110.   HVAD GØR PERSONALET? Jan Vork

CASE Kendt med svær demens, kan ikke kende sine pårørende og deltager ikke i sociale aktiviteter på plejehjemmet. Hun har ikke været ude af sengen de sidste 2-3 dage og har ikke haft lyst til mad i dag. Medicin: magnyl 75 mg, selozok 50 mg, digoxin 125 mgr, mirtacepin 30 mg. HVAD NU? Jan Vork

112 Sygeplejeske Pt.s pårørende Vagtlæge Jan Vork

Vagtlægen tilkaldes HVAD SKAL/MÅ HAN? Jan Vork

ANKOMMER TIL FAM Pt. modtages på FAM Tilstanden er forværret. Hvad gør vagthavende læge? Intensiv? Behandling på afd.niveau, ingen CPR? Kærlig pleje/palliation Jan Vork

Tak for opmærksomheden 20 20 06-12-2018 Jan Vork 06-12-2018