OGILVIES SYNDROM

Definition Ogilvies syndrom, også kaldet acute colonic pseudo-obstruction (ACPO), karakteriseres ved akut dilatation af colon uden påviselig mekanisk obstruktion eller inflammation. Incidensen 1:1500 fødende (Reeves). Sectio er den kirurgiske procedure med højst risiko for Ogilvie. Ogilvie kan også ses efter vaginal fødsel, både instrumentel og spontan. Mortaliteten hos obstetriske patienter lav. Confidential inquiry into maternal deaths: ingen dødsfald i perioden 2003-2008.

Diagnostik & symptomer Ogilvies syndrom er en klinisk diagnose, som kan bekræftes radiologisk. Debut 24-48t/postpartum. Ca. 40% af patienter har flatusafgang/eller afføring. Symptomer % af patienter Vanek (400 cases, 1986) Jayaram (65 cases, 2017) Abdominal distension 89 - Abdominal smerter 83 60 Opkastning 27 57 Feber 37 25 Forstoppelse 51 16 Kvalme 63 13 Diarré 41 7

Billeddiagnostik Røntgen oversigt over abdomen Colonindhældning CT scanning I Danmark har man frem til nu ikke benyttet samme radiologiske metode til undersøgelse for Ogilvie. Må aftales med radiolog og abdominalkirurg.

Røntgen oversigt over abdomen Distenderet proksimal colon, fra coecum ofte op til venstre fleksur eller længere. Fri luft kan være tegn på perforation. Oversigt kan ikke udelukke mekanisk obstruktion, derfor suppleres med colonindhældning eller CT af abdomen. Kan anvendes til at følge forløbet/progression.

Colonindhældning Mekanisk obstruktion kan skelnes fra pseudoobstruktion (sensitivitet 96%, specificitet 98%). Kan øge trykket i colon med risiko for perforation.

CT skanning af abdomen Foretrukken metode til diagnostik. Kan differentiere mellem mekanisk obstruktion og pseudoobstruktion. Mere præcis måling af colondiameter. Bedre vurdering af tarmslimhinden med hensyn til inflammation, haustrering og iskæmi. Kan udføres med eller uden kontrast. Må aftales med radiologisk afdeling.

Coecummål Der er ikke i litteraturen beskrevet et præcist mål for coecumdilatation for at stille diagnosen Ogilvie. Normale værdier af colon varierer fra 3-8cm. Risiko for perforation stiger med stigende coecumdiameter. Vanek 1986: 221 patienter rtg oversigt over abdomen. Ingen havde tarmperforation ved tarmdiameter < 12 cm. Jayaram 2017: 65 cases med Ogilvie post partum. Risiko for perforation 18% ved coecumdiameter < 9 cm, 21% ved 9-12 cm og 100% ved coecum >12 cm. DSOG anbefalede obstetriske kode: Ogilvie ved coecum >10 cm.

Differentialdiagnoser Undersøgelser mhp. udredning Tarmperforation af kirurgisk årsag CT abdomen Mekanisk ileus Paralytisk ileus Intraabdominal blødning Klinik, blodprøver, CT abdomen Mere sjældne differentialdiagnoses ved obstetriske patienter Invagination Ultralyd abdomen, OOA Toksisk megacolon OOA, positiv anamnese for colitis ulcerosa eller M. Crohn, C. difficile infektion. Feber. Volvulus Divertikulit Infektionstegn, CT abdomen Tumor Kronisk forstoppelse

Behandling Konservativ behandling Behandling med Neostigmin Koloskopisk dekompression Altid i samarbejde med abdominalkirurgisk afdeling. Det er ikke afklaret om neostigmin eller koloskopisk dekompression skal være førstevalg. Må afhænge af de enkelte afdelinger.

Konservativ behandling Symptomlindrende behandling, væsketerapi, smertestillende, rektalrør, ventrikelsonde. Dårligt belyst i litteraturen. Tæt observation af den kliniske tilstand. Billediagnostik 1-2 gange i døgnet (oversigt over abdomen eller CT scanning af abdomen). Ved coecumdiameter 9-10 cm aktiv behandling pga perforationsrisiko. Ved forværring af kliniske symptomer aktiv behandling.

Neostigmin På grund af bivirkninger skal behandlingen foregå overvåget, på intermediært eller intensivt afsnit. Obs tilstande med øget risiko for stenose (f. eks. Mb Crohn). Proceduren er effektiv i 79-91% tilfælde.

Koloskopisk dekompression Kan være førstevalgs behandling Ved manglende effekt/kontraindiceret Neostigminbehandling. Proceduren er effektiv i 61-95% tilfælde, men ofte er re-koloskopi nødvendig pga. symptomrecidiv.

Operativ behandling Coecostomi eller hø. hemikolectomi er sjældent indiceret. Laparatomi bør overvejes ved coecum over 14 cm pga. den store risiko for iskæmi og efterfølgende perforation. Ved klinisk, radiologisk eller paraklinisk forværring i tilstanden bør tarmperforation straks mistænkes, og akut laparotomi bør oftest foretages.

Opsummering Ogilvies syndrom er en klinisk diagnose, som skal bekræftes radiologisk. Tiden til korrekt diagnose er vigtig for at undgå alvorlige komplikationer som tarmperforation og tarmiskæmi. CT scanning af abdomen foretrukken diagnostisk metode. Type af CT scanning (høj/lav dosis, brug af i.v. kontrast kan aftales med Radiologisk afdeling). Rgt oversigt over abdomen kan anvendes, specielt som kontrol af tilstanden.

Opsummering Der samarbejdes med Abdominalkirurgisk afdeling. Neostigmin behandling under overvågning. Koloskopisk dekompression kan være første behandlingsvalg og anvendes under alle omstændigheder, hvis Neostigmin ikke har haft effekt. Ogilvies syndrom kræver tæt observation og vurdering i samarbejde med en abdominalkirurg.

Sandbjerg 2019 Konservativ behandling Samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Kirurgisk selskab.