Nyhedsartikel Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Journalistiske virkemidler
Advertisements

Sagprosa En introduktion…….
Genre - et overblik.
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
SAGPROSA Begrebet sagprosa kan vi definere som tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed, således at forstå, at der i sagprosateksten beskrives.
Verdens værste bødler Sagprosa.
Nyhedsartikel Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter.
NYHEDSARTIKLEN Denne præsentation er udarbejdet på baggrund af hjemmesiden Avisen i undervisningen (Nyhedshistorien:2014) og (Design:2014)
Reportage Fluen på væggen.
Verdens værste bødler Sagprosa.
Kommentar Dansk.
Sagprosa En introduktion……..
Feature Dansk.
Sagprosa – 7 årgang En introduktion……. Nogle dias er information, andre er opgaver. Opgaverne er markeret med en stjerne skal løses individuelt, og alle.
August 2016 “Én er jeres mester, og I er alle brødre” (Mt 23, 8) Livets Ord.
Genrer Konference om ny skriftlig eksamen i fransk og spansk Nyborg Gymnasium 22. oktober 2015.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Skriv tekster, der fænger – 7 tips der toptuner din rapport Rikke Dinnetz
Læring og it Typografiens betydning. læring og it Display-typografi Læse-typografi Konsultativ typografi 3 typer af typografier.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 4: Diskussion.
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
Skriftlighedsforløb Fokus på eksamensgenren kronik (redegørelse). Slutter af med en skriftlig opgave. Vi skriver på denne opgave i timerne. I skal være.
SRO SKRIV!. OVERORDNET STRUKTUR SRO SKRIV Gunvor Severinsen GREVE GYMNASIUM, 2016 OPGAVENS HOVEDDEL FORSIDE ABSTRACTABSTRACT INDHOLDS- FORTEG- NELSE INDLEDNING.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Dagens program Aktiv lytning + øvelse Forumspil om aktuelle situationer.
Hvem er vi André Bentsen Redaktør, 11 år på Lokal Nyt Christian Valsted Journalist, 8 år på Lokal Nyt.
Pressestrategi Lav en kort og kontant strategi for jeres pressearbejde: Hvad vil I kommunikere (skolens hovedfortælling / mission) Brug strategien som.
Udarbejdelse af spilleregler for god omgangstone og håndtering af konflikter 1. møde Anbefalet varighed: 2 – 2½ timer.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
SRO SKRIV!.
Fordybelse i et projekt
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sagprosa En introduktion…….
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Din kreative online praksis!
Forberedelse til eksamen
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
Medier - Rønde Efterskole
Oplæg v. Sarah Tarp Nissen
”Hvordan man kan få glæde af i engelskundervisningen”
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
- Fælles forståelse af kerneopgaven
Walt Disneys kreativitetsmodel
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Netværksmøder - Drejebog
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Erfaringer fra virksomhedsbanken
Personlighed og Kompetencer
1. kontaktmøde Velkommen til workshop om Kompetenceafklaring, CV og Netværk. Hils på hinanden, jeres networking starter nu
SUCCES MED SALG 1.
International økonomi for matematikere
Krav til informationsformidling
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Titel på videnskabeligt projekt
Progression sprogbaseret undervisning
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Hvordan kommer vi ind ad døren?
Hvad er meningen med dit liv?
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
En introduktion af Otto
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Projekt supervision på sengeafdeling H1
Information om Aula til forældre
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Nyhedsartikel Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor og hvad så. Der vinkles på nyhedskriterieren: KUVAI(T) Der skrives efter nyhedstrekanten.

Kilder Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder En kilde, som har erfaret noget om sagen. Fortæller ud fra egen synspunkter og holdninger En kilde, som er part i en sag eller har interesse i en sag. Partskilden leverer sin egen sandhed- ikke sandheden. Er subjektiv. En kilde, som har viden om sagen. Ekspertkilden leverer også sin sandhed; men ikke sandheden, er dog mere objektiv.

Reportage En reportage er en form for nyhedsartikel ”skrevet på stedet” – i begivenhedens centrum. Det skrives med en levende pen og til sanserne. Reportagen: Informerer, forklarer og fortolker. Der indgår flere interview med forskellige vidner og kilder. En reportage fra 1884

Reportage Detaljerigdom Idefasen beskrivende skrivemåde, medtager detaljer Sansninger bruger alle sanser Interview interviewpersoner og replikker Dramatrekant Observationer Masser af observationer/iagttagelser Idefasen Journalisten tager ud på stedet, ofte uden at vide hvad han/hun leder efter Observationsfasen alle sanser er i spil – journalisten fornemmer stemninger og skriver ned i tilfældig form evt. interviews med personer Skriveprocessen materialet sorteres og reportagen starter ofte med en indgangsscene

Feature Minder om reportagen; men kombinerer viden og oplevelser. Modtageren bliver klogere og bliver underholdt. Man følger en person, som ved noget om sagen, i aktion. Teksten indeholder billedsprog og malende tillægsord. Som afslutning sættes emnet i perspektiv til vores hverdag Skrivemodel

Interview Interviewet er en selvstændig genre; men kan også indgår i andre genrer. Personinterview Interviewet skal give et portræt af en personlighed. Sagsinterview Interviewet skal belyse et emne. Brug replikskiftestreg, så det fremgår, hvem, der spørger og svarer.

Kronik Kronikken har en fast plads og et bestemt omfang i avisen. Den er ofte skrevet af en ekspert på området. Kronikken handler ikke om et aktuelt emne, og den behøver ikke at slutte med en bestemt mening. En kronik starter ofte med at præsentere et problem som en påstand eller beskrive et forhold eller en konkret oplevelse. Derefter sættes forskellige opfattelser op over for hinanden. Udgangen på kronikken er ofte åben og spørgende eller en invitation til se på sagen i et større perspektiv. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at medtænke.

Definitionen på en klumme er ifølge Nudansk Ordbog: En fast kommentarrubrik i en avis eller et tidsskrift En klumme hører ind under opinionsgenren ligesom læserbreve, kommentarer, ledere og anmeldelser Skrives af en journalist eller gæsteskribent. I en klumme udtrykker en person sin egen holdning til emnet. Klummen behandler kun ét emne. Behandler en sag som er oppe i tiden og bruger humor, billedsprog og leger med sproget. Reflekterer over emnet og giver forslag til løsninger.

Kommentaren Skrives af avisens læsere – oftest af én med speciel viden om emnet. Kommenterer et debatindlæg og argumenterer grundigt for eller imod holdningen i debatindlægget.

Kommentering Læs teksten omhyggeligt og understreg nøgleord. Gør dig klart, hvad du skal kommentere. Gør dig klart i hvilken rækkefølge, du vil kommentere. ”Citer fra teksten” og knyt dine kommentarer til. Underbyg dine kommentarer.

Læserbreve Skrives af avisens læsere Er ofte provokerende og lidt overdrevne. Sætter tingene lidt på spidsen og mangler ofte argumenter

Skrivemodeller Nyhedstrekanten Dramatrekanten

Skrivemodeller Champagnemodel

Skrivemodeller Kommodemodellen Berettermodellen

Siden kan også indeholde: Sektion/redaktion Citatboks Rubrik Underrubrik Brødtekst Brødtekst Siden kan også indeholde: Faktabox og Grafiske fremstillinger Mellemrubrik By-line Billedtekst

Vinkling og rubrik Eksempler Curling-børnene vil have det hele ”Vi træder vel nærmest ind i ungdommen” Drømme: De unge regner ikke længere konfirmationen som en adgangsbillet til den voksne verden - tværtimod Vinkling fra erfaringskilden Curling-børnene vil have det hele FREMTID: Verden ligger åben for konfirmanderne, men de unge skal selv træde drømmenes stier Vinkling fra ekspertkilden Thulesen skoser Thorning for dobbeltliv Den virkelige person, Helle Thorning-Schmidt, og så den person, hun forsøger at tegne i medierne er to forskellige. Det mener DF's Kristian Thulesen Dahl. Vinkling fra partskilden

Blikfang og typografi Man læser en avisside diagonalt med start i øverste venstre hjørne. Man bruger ofte et billede eller en spændende tekst til at fange læserens opmærksomhed (blikfang). Teksten er ofte placeret omkring billedet på en af følgende måder: U-form L-form C-form