Studietilfredshed Undersøgelsens tilblivelse og indhold Nicolai Malbek

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Egå Gymnasium Svarprocent: 95% (745 besvarelser ud af 784 mulige)
Elevtilfredshedsundersøgelsen 2006 ESB-netværket Efteråret 2006.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Erhvervsakademi DANIA
Kompetenceudvikling set med erhvervslivets øjne. • Bodil Vilmand-Olsen • Adm. Direktør hos Midt Marketing • 6 års erfaring med personale- og kompetenceudvikling.
Udfordringer i den kommunale byggesagsbehandling
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
Fjernlånskonference den 26. maj PROFESSIONSHØJSKOLE  Fra 1. januar 2008 er ”professionshøjskole” en fællesbetegnelse for otte af de uddannelses-
Øget overgangsfrekvens til de videregående uddannelser
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forventninger til professionshøjskolerne Oplæg for University College Sjælland v/ Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Kodeks for offentlig topledelse
Elevtrivselsundersøgelsen 2013 Gl. Hellerup Gymnasium Svarprocent: 99% (965 besvarelser ud af 978 mulige)
Organisering af uddannelsesforløb Jens Bennedsen projektleder It-vest – samarbejdende universiteter.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Århus Akademi Svarprocent: 80% (661 besvarelser ud af 829 mulige)
ETU 2007 | Elevtilfredshedsundersøgelse HTX Sankelmarksgade Baseret på svar fra 108 elever og lærlinge.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Tech College Aalborg Svarprocent: 73% (549 besvarelser ud af 757 mulige)
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Internationalisering på SUND - strategi At styrke den internationale dimension i fakultetets uddannelser. Studerende skal tilegne sig et globalt perspektiv,
Elev- og Kursisttrivselsundersøgelsen 2010 VUC Vestsjælland Nord Svarprocent: 63% (347/555)
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
Kursisttrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Nordvestsjællands HF og VUC Svarprocent: 498 besvarelser.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Evaluering på EGY Disposition: - Fra evalueringsplan til evalueringsstrategi - konkrete evalueringer og ”værktøj” - perspektivering ”Man kan ikke måle.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser [indsæt dato] [indsæt skolens navn] [Indsæt mødeforum] Trivselsmålingens resultater.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Elevtrivselsundersøgelsen 2015
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
MTU 2015 | Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
Erfaringer med karrierelæring SIP 1b - HF v/ projektleder Caroline Vogelius Wiener og vicerektor Anders Wind, Gentofte HF.
Erhvervsakademiernes samarbejde med HF-udbydere Jørgen Ravnsbæk - KEA
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Elevtrivselsundersøgelsen 2015
Trivselsmålingens resultater og vores indsatser
Kursisttrivselsundersøgelsen 2016
Elevtrivselsundersøgelsen 2011
MTU 2012 | Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
– de studerendes læring sat i centrum
Introduktion til det tværsektorielle samarbejde om kompetenceudvikling
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2017 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2013
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Mød UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Digitalisering af VEU VEU-udbydernes brug og vurderinger af e-læring og blended learning - surveyresultater FLUID konferencen, tirsdag den 11. december.
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne
BASELINEUNDERSØGELSEN 2015 – forældre til folkeskoleelever
Hvordan skaber vi rammen for kvalitet?
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Statens HR – Implementeringskoncept
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Studietilfredshed Undersøgelsens tilblivelse og indhold Nicolai Malbek 20. oktober 2015

Agenda Kort om Ennova Konceptet bag studietilfredshedsundersøgelsen Opbygning af spørgeskemaet Udvælgelse af måleparametre (hvorfor og hvordan) Resultater og rapporter Eksempler på rapportering og tolkning Mest markante udviklinger fra 2010-2014 for Akademier og Professionshøjskoler samlet Primære drivere for studieglæde

Om Ennova Nordens førende indenfor måling af immaterielle aktiver Vores projekter Speciale i målinger af kunder, medarbejdere, elever, studerende og omdømme Vores kunder Stor erfaring med både private og offentlige kunder Hver anden af Danmarks 50 største virksomheder er kunde Speciale i uddannelsessektoren. Ennova samarbejder med op mod 200 forskellige uddannelsesinstitutioner; Erhvervsakademier, Professionshøjskoler, SOSU-skoler, Erhvervsskoler, VUC’ere og Gymnasier. Stockholm Oslo Vores medarbejdere 100 fuldtidsansatte på vores nordiske kontorer Forskningsbaseret organisation med link til universiteterne Grundlagt af Kai Kristensen, Professor i statistik ved Aarhus Universitet, Aarhus København Vores værdier Værdiskabelse og Kundefokus Kompetence og Arbejdsglæde Innovation

Erfaringer fra forskellige typer af kunder Kunder hvor stor kompleksitet skal håndteres Kunder med behov for støtte til projektledelse og kommunikation Kunder med høje krav til analytisk præcision

1 Konceptet bag studietilfredshedsundersøgelsen

32. 000 studerende fra erhvervsakademier og 48 32.000 studerende fra erhvervsakademier og 48.000 studerende fra professionshøjskoler inviteres til studietilfredshedsundersøgelsen Erhvervsakademier: Cphbusiness Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi SydVest Erhvervsakademi Aarhus KEA, Københavns Erhvervsakademi Aarhus Maskinmester skole Professionshøjskoler: Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen UCC University College Nordjylland University College Sjælland University College Syddanmark VIA University College Tandlægeskolen Aarhus Tandlægeskolen KBH Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Studietilfredshedsundersøgelsen er gennemført siden 2009

Spørgeskemaopbygning i undersøgelsen Et skema i flere lag Model spørgsmål 11 valgfrie moduler Specifikke ekstra spørgsmål kun til den enkelte uddannelsesinstitution Lokale fokusområder. Grundlæggende benchmarkingkerne Uddybende spørgsmål og special temaer

Valgfrie tillægsspørgsmål Konceptet bag undersøgelsen Tillægsmoduler: Administrationen (2) Vejledning (3) Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed (3) Udstyr og materialer (7) Fysisk miljø (6) Eksamen og prøver (2) Egen indsats (1) Studie- og praktikophold i udlandet (7) Uddannelse og job (3) Egen virksomhed (3) Baggrundsoplysninger Model spørgsmål 41 Valgfrie tillægsspørgsmål 37

Konceptet bag undersøgelsen Spørgsmålsmoduler: Undervisning Socialt miljø Ledelse og organisering af uddannelsen Praktik Administrationen Vejledning Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed Udstyr og materialer Fysisk miljø Eksamen og prøver Egen indsats Studie- og praktikophold i udlandet Uddannelse og job Egen virksomhed Baggrundsoplysninger Studieglæde Loyalitet Udbytte Hvorfor og hvordan er de pågældende moduler/spørgsmål udvalgt? En større arbejdsgruppe med repræsen-tanter fra akademier og professionshøjskoler udviklede konceptet i 2009. 3 workshops med bl.a. brainstorming på, hvad der er vigtigt for de studerendes trivsel Kvalitativ test i fokusgrupper med input og kvalificering fra studerende Kvantitativ pilottest på 213 studerende Kvantitativ evaluering af 2009 undersøgelsen Årligt review af skema og koncept fra 2010-2014 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra akademier og professionshøjskoler

2 Resultater og rapporter Fra resultater - til handling - til forbedringer

Fokus på handlingsorienteret rapportering: Overordnede indikatorer Forklarende handlingsorienterede dimensioner Benchmarking til landsgennemsnit såvel samlet som på de enkelte uddannelser Rapportering af variation på elevniveau, uddannelsesniveau samt på uddannelsesinstitutionsniveau Beregning af hvilke dimensioner, som er vigtigst for de studerende på en given uddannelsesinstitution Rapportering af prioriteringskort med opdeling i styrker, svagheder, fokusområder og konkrete anbefalinger til handling.

Resultatsammenligning i rapporter Eksempler FIKTIVE TAL!

Studieglæden på tværs af uddannelserne 100 FIKTIVE TAL! 80 82 78 [+9] [+6] 74 72 73 69 [+4] 69 [+5] [+3] 60 64 [-3] [-7] 64 [0] [-4] 60 Vurdering [-6] 40 20 Cphbusi- Datamati- Financial Finansba- Finans- Handels- Laborant Logistik- Markeds- Miljøtek- ness ker Controller chelor økonom økonom økonom førings- nolog økonom 63

Gruppering af de studerende i forhold til deres studieglæde Institutionens eksistens-berettigelse AMBASSADØR 14% [+1%] 50% [+2%] 26% [-4%] Høj DE TROFASTE KERNEN LOYALITET PÅ-VEJ-VÆK 8% [+2%] 2% [-1%] Lav Early warning DE TROLØSE STUDIEGLÆDE Lav Høj

Handlingsorienteret rapportering * Handlingsorienteret rapportering Hvilke områder er vigtigst for studieglæde, og hvad er de potentielle fokusområder? Undervisning Socialt miljø Ledelse og organisering af uddannelsen Praktik Administrationen Vejledning Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed Udstyr og materialer Fysisk miljø Eksamen og prøver Egen indsats Studie- og praktikophold i udlandet Uddannelse og job

Ledelse og organisering af uddannelsen Årsag og effekt – prioriter ressourcerne rigtigt Vi vil gerne kunne prioritere ” 100 I figuren er Undervisning vurderet meget bedre end Ledelse og organisering af uddannelsen. Skal vi så prioritere forbedring af Ledelse og organisering af uddannelsen? 80 60 69 40 48 20 Undervisning Ledelse og organisering af uddannelsen

Ledelse og organisering af uddannelsen ” Årsag og effekt – prioriter ressourcerne rigtigt 100 JA! Hvis Ledelse og organisering af uddannelsen har stor effekt på studieglæden 80 ” 60 69 40 48 NEJ! Hvis Ledelse og organisering af uddannelsen ingen effekt har på studieglæden 20 Undervisning Ledelse og organisering af uddannelsen

Ledelse og organisering af uddannelsen Årsag og effekt – prioriter jeres ressourcer rigtigt Effekten kan beregnes – kan du finde effekten her? Høj Studieglæde Et svar fra en respondent Lav Lav Ledelse og organisering af uddannelsen Høj

Årsag og effekt – prioriter ressourcerne rigtigt Effekten kan beregnes Høj Studieglæde Lav Et svar fra en respondent Lav Undervisning Høj

Årsag og effekt – prioriter ressourcerne rigtigt Effekten kan beregnes Høj + 0,5 point Studieglæde + 1 point Lav Et svar fra en respondent Lav Undervisning Høj

Eksempel på den gennemsnitlige effekt på studieglæde

Strategisk prioriteringskort Alle uddannelser har eget prioriteringskort på grund af de studerendes forskellige præferencer i forhold til hvad der betyder noget for deres studieglæde!

Handlingsorienterede prioriteringskort - fra strategisk til specifik Anbefaling til hvordan det overordnede område kan forbedres

2010-2014 Mest markante udviklinger Alle resultater er for Akademier og Professionshøjskoler samlet

2014 Primære drivere for studieglæde Resultaterne er baseret på 19.114 besvarelser fra Akademier i 2014

Det betaler sig! Eksempel fra undersøgelsen Skole X -30 -20 -10 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Studieglæde 2013 Udvikling i Studieglæde 2013-2014 Det betaler sig! Eksempel fra undersøgelsen - De lavest scorende enheder er løftet - Gode resultater må ikke blive en sovepude

FØRSTE præsentation slutter her

Konceptet bag undersøgelsen Det spørger vi om på resultatsiden Tilfredshed med uddannelsen Samlet tilfredshed Sammenligning til den ideelle uddannelse Motivation Føler sig motiveret i uddannelsen Ser frem til at komme i gang med dagens studieopgaver Udbytte af uddannelse Fagligt udbytte Fagligt niveau på uddannelsen Undervisningsformer Tilknytning til uddannelsen Bidrager ekstra til et godt studiemiljø Anbefale uddannelsen til andre Føler at have valgt den rigtige uddannelse Forventer at fuldføre

Konceptet bag undersøgelsen Det spørger vi om på indsatssiden – drivkræfterne/værktøjskassen Organisering af uddannelsen Klare informationer om hvad der fagligt forventes Arbejdsmængden er godt fordelt på uddannelsen Rettidig information om skemaændringer Nem adgang til information der er relevant for uddannelsen Uddannelsen er velstruktureret Kender kravene der stilles for at kunne fuldføre uddannelsen Undervisningen God sammenhæng mellem de forskellige fag Baseret på den nyeste viden indenfor uddannelsesretningen Højt fagligt niveau God kobling mellem teori og praksis Erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen Kontakt med erhvervslivet (fx gæsteundervisere mv.) Undervisere er engagerede i undervisningen Inddrager IT og digitale midler som en del af undervisningen Godt udbytte af brugen af digitale midler i undervisningen Bliver klædt på til at anvende IT i fremtidige jobs Der lyttes til de studerendes evaluering af undervisningen Får tilstrækkelig tilbagemelding på opgaver mv. Underviserne er gode til at hjælpe hvis der er brug for det Socialt miljø Følelse af at være en del af et fællesskab på uddannelsen De studerende udviser socialt medansvar for andre studerende Føler sig godt tilpas i klassen God stemning på uddannelsesstedet Tilstrækkeligt med sociale arrangementer på uddannelsesstedet Praktikdelen Uddannelsen forbereder til praktikperiode Praktikophold er relevant i forhold til uddannelsen Praktikophold giver en øget faglighed Praktikophold sætter tidligere fag i perspektiv Uddannelsen inddrager erfaringer fra praktikken Har klare forventninger til udbyttet af kommende praktikophold

Konceptet bag undersøgelsen Det spørger vi om i tillægsmodulerne Administrationen Medarbejderne i administrationen er venlige og imødekommende Medarbejderne i administrationen er gode til at besvare mine henvendelser Vejledning Nemt at få vejledning om uddannelsen Den personlige studievejledning, der er modtaget, har været god De vejledende fællesarrangementer i løbet af uddannelsen har været gode Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed Stolt af at fortælle andre om uddannelsen Uddannelsen giver mulighed for videreuddannelse Uddannelsen giver mulighed for at få job Udstyr og materialer Undervisningsmaterialet er tidssvarende Teknisk udstyr fungerer tilfredsstillende Uddannelsen tilbyder adgang til relevant udstyr Uddannelsen sikrer i god tid, at der er adgang til relevant udstyr God support til det tekniske udstyr Biblioteket opfylder studierelaterede behov Tilfredshed med skolens IT faciliteter Fysisk miljø Trives med indeklimaet på uddannelsesstedet De fysiske rammer understøtter alle undervisningsformer Fællesarealerne er inspirerende at opholde sig i Kantineforholdene er tilfredsstillende Undervisningslokalerne er inspirerende indrettet Uddannelsesstedet er godt vedligeholdt Eksamener og prøver Bedømmelseskriterier er klart kommunikerede God sammenhæng mellem undervisning og eksamenskrav Egen indsats Tilfredshed med egen indsats på uddannelsen

Konceptet bag undersøgelsen Det spørger vi om i tillægsmodulerne Image/Uddannelsens relevans og brugbarhed Uddannelsen understøtter forretningskoncepter Uddannelsen udvikler kompetencer til at starte virksomhed Uddannelsen giver de rette kompetencer til at starte virksomhed Studie- og praktikophold i udlandet Undervisere har fokus på internationale kompetencer i uddannelsen Ophold i udlandet giver rette kompetencer til studie og arbejde i udlandet Ophold i udlandet er relevant ift. uddannelsen Ophold i udlandet giver øget faglighed Udvikler personlige kompetencer ved ophold i udlandet Tilfredshed med ophold i udlandet Uddannelsen forbereder til skoleophold i udlandet Uddannelse og job Forståelse af, hvilke jobs uddannelsen retter sig mod Forståelse af, hvilke jobfunktioner som kan varetages i kommende jobs Uddannelsen giver rette kompetencer, som kan anvendes i kommende jobs

Man taber sig ikke af at stille sig op på en badevægt, så… 3 Opfølgningsprocessen Fra resultater - til handling - til forbedringer Man taber sig ikke af at stille sig op på en badevægt, så…

Aktiviteter i opfølgningsprocessen Gennemfør målingen Læs din rapport og reflekter Diskuter rapporten med relevante kollegaer Præsentation/workshop for relevante repræsentanter Lav handlingsplan Hold fokus Eventuel ny måling!