Risikovirksomhed og myndighedssamarbejde - Forebyggelse af større uheld og minimering af skader, når uheldet alligevel er ude Frontpage Christina Ihlemann, Miljøstyrelsens Erhverv Ferskvandscentret, 12. oktober 2016

Risikovirksomhed og myndighedsarbejde – forebyggelse af større uheld og minimering af Hvad kommer vi igennem? skader, når uheldet alligevel er ude Seveso-direktivet Risikobekendtgørelsen og de danske regler Fokus på roller og myndighedssamarbejdet Miljøstyrelsens opgaver Vejledninger m.m. Seveso III-direktivet Page with title and one column Risikobekendtgørelsen, myndighedssamarbejde, Ferskvandscentret 2015

Risikovirksomhed og myndighedsarbejde – forebyggelse af større uheld og minimering aUheldet i Seveso og Seveso-direktivet fskader, når uheldet alligevel er ude 1976: Seveso, Italien Stort giftgasudslip, ukontrollerede kemiske reaktioner dannede dioxin. Ingen døde som direkte følge, men mangeårige konsekvenser 1982: Seveso I-direktivet vedtages Arbejde med risikovurdering, interne og eksterne beredskabsplaner, information til naboer og udveksling af info mellem virksomheder Page with title and one column Risikobekendtgørelsen, myndighedssamarbejde, Ferskvandscentret 2015

Risikovirksomhed og myndighedsarbejde – forebyggelse af større uheld og minimering af Risikovirksomheder i Danmark skader, når uheldet alligevel er ude Der er ca. 150 risikovirksomheder i Danmark 90 kolonne 2-virksomheder 55 kolonne 3-virksomheder Der er ca. 10.000 risikovirksomheder i EU! Page with title and one column Risikobekendtgørelsen, myndighedssamarbejde, Ferskvandscentret 2015

Risikovirksomhed og myndighedsarbejde – Formål forebyggelse af større uheld og minimering skader, når uheldet alligevel er ude Formål med risikobekendtgørelsen Forebyggelse af større uheld med farlige stoffer Begrænsning af konsekvenser for mennesker og miljø i tilfælde af større uheld Det handler om brand, eksplosion og miljø! Page with title and one column Risikobekendtgørelsen, myndighedssamarbejde, Ferskvandscentret 2015

Vigtige forhold der reguleres Bekendtgørelsens regler beskriver når: Nye risikovirksomheder ønskes etableret Bestående risikovirksomheder ønsker at udvide Kommuner ønsker at ændre arealanvendelsen i nærheden af risikovirksomheder Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Risikobekendtgørelsen og anden lovgivning Risikobekendtgørelsen henter hjemler i: Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet) Beredskabsloven (Forsvarsministeriet) Lov om arbejdsmiljø (Beskæftigelsesministeriet) Fyrværkeriloven (fra 1. juli 2007) (Erhvervs- og Vækstministeriet) Lov om våben og eksplosivstoffer (Justitsministeriet) Relationer til andre regler: Godkendelsesbekendtgørelsen (Miljøministeriet) Planloven (Erhvervsministeriet) Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Hvornår er en virksomhed omfattet? Hvis der forekommer – eller kan dannes - stoffer eller blandinger i en mængde større end tærskelværdierne i bilag 1 til risikobekendtgørelsen Kol. 2- og kol. 3-virksomheder Summationsreglen Bruges, hvis der forekommer stoffer eller blandinger i en mængde mindre end risikobekendtgørelsens tærskelværdier, til at bestemme, om en virksomhed er omfattet Der summeres indenfor forskellige klassifikationer, men ikke på tværs af disse, uanset om bilag 1, del 1 eller del 2: Hvis summationen i blot én af de tre grupper medfører en sum, der er større end eller lig med 1, er virksomheden omfattet af risikobekendtgørelsen (Bilag 1, note 4) Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Virksomhedernes opgaver Skal gennemgå og ajourføre sikkerhedsdokumentationen - mindst hver 5. år Skal ajourføre og afprøve den interne beredskabsplan (kol. 3) regelmæssigt - mindst hver 3. år Skal underrette myndigheder ved væsentlige ændringer i sikkerhed Straks slå alarm ved større uheld og iværksætte intern beredskabsplan Underrette myndighederne om tilløb til større uheld Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Myndigheder – hvem? § 4 i risikobekendtgørelsen Kommunalbestyrelsen: Miljøafdelingen Det lokale beredskab (§ 60 Selskaber) Planmyndigheden Miljøstyrelsen Virksomheder i Aarhus og København (Slagelse) Politi: beredskab/evakuering Arbejdstilsynet Øvrige myndigheder Beredskabsstyrelsen ifm. kol. 3 eller kolonne 2 når relevant Sikkerhedsstyrelsen ifm. fyrværkeri Politi: Andre eksplosiver Miljøstyrelsen Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Miljømyndigheden Godkender/accepterer sikkerhedsdokumentation Indhenter udtalelse fra planmyndighed ifm. nyanlæg og væsentlig udvidelse Annoncerer afgørelser Meddeler miljøgodkendelse med vilkår om sikkerhed Koordinerer udveksling af oplysninger mellem risikovirksomheder (§13) Indberetter uheld til MST og sender oplysninger til MST til brug for indberetning til EU Deltager i indsats ved og opfølgning på større uheld Koordinerende myndighed Koordinerer og deltager i fællesinspektioner Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Miljømyndighedens koordinationsforpligtigelse - aftale om fællesinspektioner fra 2003 Tage initiativ til myndighedssamarbejde og til udarbejdelse af et inspektionsprogram samt ajourføring Være fælles kontaktpunkt til virksomhederne Videresende materiale fra virksomheder til de øvrige myndigheder Sende mødeindkaldelser (eget initiativ og efter anmodning) Udarbejde inspektionsrapporter inkl. sammenfatning af bidrag fra de øvrige myndigheder Fremsende inspektionsrapporten og evt. notater fra andre myndigheder til virksomhederne Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Det lokale beredskab & Beredskabsstyrelsen Det lokale redningsberedskab: Udarbejder en ekstern beredskabsplan for kol. 3-virksomheder (§ 15) Koordinerer beredskabet ved nabo-risikovirksomheder (domino, § 14) Beredskabsstyrelsen: Udarbejder vilkår for visse kol. 3-virksomheder til brug for det lokale beredskabs accept af sikkerhedsdokumentationen Udarbejder udtalelser el. vilkår for visse kol. 2-virksomheder efter ønske fra det lokale beredskab Deltager i fællesinspektioner på invitation fra det lokale beredskab Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Arbejdstilsynet Behandler og accepterer sikkerhedsdokumentation i samarbejde med andre myndigheder Deltager i fællesinspektioner Deltager i indsats ved og opfølgning på større uheld AT’s risikobekendtgørelse AT har deres egen risikobekendtgørelse nr. 370 af 19. april 2016, som supplerer risikobekendtgørelsen Fælles vejledning for alle myndigheder: Risikohåndbogen.mst.dk erstatter: AT’s vejledning : Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, 2006. Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Politiet Koordinerer eksterne evakuerings- og beredskabsplaner for kol. 3-virksomheder og skal tage initiativ til at afprøve disse mindst hver 3. år i samarbejde med det lokale beredskab Informerer offentligheden om eksterne beredskabsplaner, sikkerhedsforanstaltninger og om hensigtsmæssig adfærd i tilfælde af uheld Deltager i indsats ved større uheld Vurderer risikoen fra bevidst skadevoldende handlinger (§ 11) Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Planmyndigheden Har generelt ansvaret for at sikre plads til risikovirksomheder i planlægningen på alle niveauer – både blik mod virksomhed og mod omgivelserne – ”godt naboskab” Har konkret ansvaret for, at miljø- og beredskabsmyndighederne kan vælge hensigtsmæssig indretning af risikovirksomheden gennem en synlig zonering af anvendelsen (§ 5) Risikobekendtgørelse om planlægning Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder, nr. 371 af 21. april 2016 Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Myndighedssamarbejdet Myndighederne samarbejder om: Behandling – og godkendelse - af sikkerhedsdokumentation og gennemførelse af fællesinspektioner samt rapportering og opfølgning Det handler om risikoen ved større uheld Hav fokus på ”fælles gods”! AT, Beredskabet og Miljømyndigheden udfører deres ”almindelige” tilsyn og godkendelsesarbejde på risikovirksomhederne – hver for sig. Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Den praktiske tilgang Metodefrihed -> vigtigt med forventningsafstemning om indhold og omfang af sikkerhedsdokumentation, så vidt muligt inden den udarbejdes! Arbejde med anbefalingsbrev i regi af risikokoordinationsudvalget om: - Opbygning af sikkerhedsdokumentation - Afgrænsning af stofmængder - Udvælgelse af uheldsscenarier - Analyse og beregninger - Vurdering af analyseresultater Anbefalingsbrevet primært relevant for beredskabet og miljømyndigheden. Klagenævnet har stadfæstet dele af den tilgang, der er beskrevet. Miljøstyrelsen anvender en lignende tilgang for de ca. 65 risikovirksomheder, styrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for.

Samarbejde mellem risikomyndighederne og planmyndigheden Bek. om planlægning omkring risikovirksomheder: Planmyndigheden skal inddrage hensyn til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- og lokalplan…. Det gælder f.eks. afstanden fra risikovirksomheden til offentlige arealer, rekreative områder, større veje og andre transportanlæg, boligområder,…… bygninger og områder der er svært evakuerbare…” ”Planmyndigheden hører risikomyndighederne forud for tilvejebringelse af planer, der berører risikovirksomheder eller disses omgivelser. Planmyndigheden offentliggør en oversigt over hvilke risikomyndigheder, der er hørt…” Bek om kontrol med risikoen… (§ 5 og 13) ”Miljømyndigheden skal vurdere…., om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret” ”Hvis Kommunalbestyrelsen ikke er miljømyndighed…….skal [den] eftersende en udtalelse…..om bl.a. miljømæssige og planmæssige forhold…” Opfordring til, at det i udtalelse oplyses, hvilke risikoberegninger, kommunen skal bruge for at kunne varetage de planhensyn, der er anført i § 5 om ”passende afstand”

Samarbejde mellem risikomyndigheder og planmyndigheden ”En risikomyndighed skal underrette de øvrige risikomyndigheder og planmyndigheden, hvis den…….bliver opmærksom på…ny viden eller nye oplysninger”, jf. RBK § 5, stk. 2 Miljømyndigheden har tidligere bl.a. orienteret planmyndigheden om de beregnede konsekvensafstande og risikozoner gennem udlæg af områderne i kommuneplanretningslinjer. Det er der ikke længere hjemmel til med den nye VVM-bekendtgørelse (november 2014) Miljøstyrelsen vil fremadrettet orientere via kortbilag i miljøgodkendelser og afgørelser om risikoaccept. Planmyndigheden kan herefter indarbejde de konkret beregnede zoner/afstande i kommuneplanen ved den førstkommende kommuneplanrevision  

Hvad betyder de beregnede zoner/afstande for nye projekter/aktiviteter Fortsat planmyndighedens ansvar at sikre, at planforholdene er i orden, og at der er passende afstand mellem risikovirksomheden og ny arealanvendelse, f.eks. nye boliger Miljømyndigheden er høringspart, hvis projektet kræver en ændring af plangrundlaget Der kan være statslige interesser, der skal varetages, hvis f.eks. et nyt boligområde potentielt kan have betydning for virksomhedens fremtidige drifts- og udviklingsmuligheder (vetoret) Opfordring til at inddrage risikovirksomheden i processen

Udvikling i praksis – konsekvenszoner og planlægning Shell-afgørelsen: NMKN Afgørelse af 30. november 2010, j.nr. MKN-100-00595: ”Nævnet finder på denne baggrund, at der i forbindelse med en sikkerhedsaccept skal foreligge tilsvarende iso- risikokurver inklusiv kommentarer således, at det er tydeligt for planmyndigheden og borgerne, hvilke konsekvens- og risikozoner, der er forbundet med den givne sikkerhedsaccept.” http://www.nmkn.dk/Afgorelser/NoMO/NoMO_2011/No MO_43.htm Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Arbejdet med sikkerhedsanalyse Hvad er den geografiske udstrækning af konsekvenszonen, hvis det værst mulige uheld skulle ske? Hvor mange mennesker, boligområder, institutioner, natur & miljø kan blive berørt af worst case ved: Den faktiske anvendelse af arealer omkring risikovirksomheden? De planlagte forhold for arealer omkring risikovirksomheden? Hvad er risikoniveauet for de berørte mennesker (sandsynlighed for at worst case sker) Risiko = konsekvens x sandsynlighed Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Når acceptkriterierne ikke opfyldes ”Indskrænk” de 3 risikozoner/-områder og den samfundsmæssige risiko ”ved forfinede beregninger (f.eks. CFD) eller tiltag på virksomheden Den maksimale konsekvensafstand kan f.eks. indskrænkes ved: Ændringer i indretning og drift (placering af risikoanlæg/farlige stoffer længere væk fra skel, opdeling af risikoanlæg/tanke i flere mindre enheder med reducerede stofmængder mv.) Ændringer i proces (anvendelse af andre processer, mindre farlige stoffer mv.) Reduceret stofoplag/beholderstørrelse Kurven for stedbunden individuel risiko på 10-5 og 10-6 pr. år kan indskrænkes ved de samme foranstaltninger samt ved etablering af flere barrierer og forebyggende sikkerhedsforanstaltninger på virksomheden (automatiske stopventiler, indeslutning af anlæg mv.). F-N kurven påvirkes både ved tiltag på virksomheden og ved ændringer i virksomhedens omgivelser, f.eks. ændret arealanvendelse eller ny/ændret bygningskonstruktion, -anvendelse og -indretning. Hvis risikozoner/-områder ikke kan indskrænkes, kan der enten meddeles accept på særlige vilkår eller i yderste konsekvens afslag

Miljøstyrelsen Risikobekendtgørelsen Sekretariat for Koordinationsudvalget Deltager i EU Komiteen af Kompetente Myndigheder vedr. Seveso-direktivet Underretter myndigheder i tredje land, hvis mulighed for grænseoverskridende virkninger af større uheld Besvarelse af henvendelser om risikobekendtgørelsen fra virksomheder og myndigheder – evt. i et samarbejde Kontakt med industriens repræsentanter Rapportering af større uheld til EU Kommissionen Generel rapportering til EU Kommissionen hvert 3. år Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Koordinationsudvalget Følger af Seveso-direktivet Deltagelse ved de centrale risikomyndigheder: BRS, AT, KL (sagsbehandler fra en kommune), Foreningen af Danske Beredskaber, SIK, ERST, RP, JM og MST Overordnet koordinering mellem myndighederne Koordinationsudvalget kan nedsætte konkrete underudvalg omkring særlige emner med målrettet deltagelse af relevante parter Eksempelvis eksterne beredskabsplaner og lang sagsbehandlingstid Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Indrapportering til EU og opfølgning Indrapportering for 3-årig periode – Kommissionen udarbejder et spørgeskema Sidste indrapportering 2012-2014 Udeståender handler især om høring, ajourføring og afprøvning af eksterne beredskabsplaner En anden stor udfordring er sagsbehandlingstider! Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Indrapportering til eMARS og SPIRS Virksomhedsliste indberettes til eSPIRS Større uheld indberettes til eMARS Involverer mere end 5% tærskelmængde af bilag 1 stoffer og involverer Et eller flere dødsfald – flere end 6 personer på hospital, Skader på miljøet: landbrugsarealer, byområder, skov, græs, enge, hede, søer, vandløb, fjorde, marine områder … Skade på virksomhedens ejendom: over 2 mio. € - i samfundet/på anden mands ejendom 0,5 mio. € Forureningen overskrider landegrænser Uheld og nærved-uheld af særlig teknisk interesse https://emars.jrc.ec.europa.eu/?id=4 Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Vejledninger Miljøprojekt nr. 112/1989: Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept Arbejdsrapport nr. 4/2007: Afdækning af muligheder for etablering af standardværktøjer og/eller -kriterier til vurdering af sundheds- og miljørisici i forbindelse med større uheld (gasudslip) på risikovirksomheder, Fortolkningsbidrag: Særregel for ammoniak og klor, 2007 Arbejdsrapport nr. 8/2008: samfundsmæssige acceptkriterier i Danmark og EU Baggrundsrapport nr. 12/2008: Miljøkrav til store olielagre Vejledning nr. 2/2011: Miljøkrav til store olielagre Vejledning nr. 3/2011: Godkendelse af risikovirksomheder i transportsektoren Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Miljøkrav til olielagre Primært for at støtte miljømyndighederne i deres godkendelses- og tilsynsarbejde Gælder for virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt C103 og C201. For kommunale miljøforvaltninger Andre målgrupper: mindre energivirksomheder med olieoplag og private rådgivere Der er en vejledning og en baggrundsrapport Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Vejledning om transport og risikovirksomheder Midlertidig oplag på f.eks. havneområder og godsbanegårde af farlige stoffer ”under transport” jf. § 1 stk. 6 a-d Det handler om: Eksempler på hvilke transportaktiviteter, der falder under risikobekendtgørelsen Definition af ‘straks afhentning’ Udvikling af illustrative worst-case scenarier for transportvirksomheder http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/10/978-87- 92779-40-3.pdf Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Værktøj til opslag af transport UN-koder og risikoklassificering På Digital Miljøadministration kan man finde link til værktøjet: Risiko og UN koder Nøgle til at oversætte UN transportkoder og CLP Består af enkeltopslag og batch-opslag https://dma.mst.dk/tk Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

EU, MAHB (Major Acccidents Hazards Bureau) Rapporter og vejledninger på nettet: https://minerva.jrc.ec.europa.eu/en/minerva Substances dangerous for the environment in the context of council directive 96/82/EC Substances covered by Part 1, Annex I of the Seveso II Directive Land Use Planning Guidelines (1999 og 2006) New guidance on the Preparation of a Safety Report to meet the requirements of Council Directive 96/82/EC (2005) Guidance on Inspections Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Udvikling i praksis - aktindsigt Ombudsmandens udtalelse: http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/Aktindsigt_i_risikovir ksomheder/ PET anbefaler at undlade at offentliggøre detaljerede oplysninger i beredskabsplaner om: En virksomheds produktions- og sikkerhedsforhold Virksomheds- eller anlægsopbygning Risici ved drift Farlige stoffers mængder og placering herunder oplysninger om de oplagres overjordisk I spørgsmål om aktindsigt beror det altid på en konkret vurdering Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Seveso og snitfladen til CLP Ny og gammel faremærkning Pligt til selvklassificering, hvis ikke der er foretaget harmoniseret klassificering Selvklassificering indmeldes til ECHA’s Industrilisten http://echa.europa.eu/da/information-on-chemicals/cl- inventory-database Large text, without title Risikosamarbejde, Ferskvandscentret, september 2013

Christina Ihlemann, chihl@mst.dk Tak til: Irith Nør Madsen Jens Murmann Strandgade 29 1401 København K Tlf: 72 54 40 00 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk End page Risikobekendtgørelsen, myndighedssamarbejde, Ferskvandscentret 2015