AT 2017 METODER OG BEGREBER RELIGION

Du skal vælge enten opgave A eller opgave B Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal udarbejde og vurdere et forslag til en innovativ løsning af problemet. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau. Opgave B Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor menneskets forhold til naturen er centralt. Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Hvad undersøges? Religionsdefinitioner Religion er produktion og anvendelse af religiøse udtryk, dvs. tekster, billeder og handlinger, der sætter en talesituation ud over det menneskelige mulige Jørgen Podemann Sørensen

eller …. En religion består af forestillingen om en anden verden, af ritualer, der kommunikerer med denne anden verden - og af de konsekvenser for individ og samfund, som denne kommunikation afstedkommer Jens Peter Schjødt

eller ….. Religion kan defineres som et postulat om, at der findes en oversanselig verden, som man kan kommunikere med gennem eksempelvis bøn, meditation og ofringer Poul Storgaard Mikkelsen

Religion er et sammenhængende system af forestillinger og praksis, der forholder sig til hellige ting, dvs. ting, der er udskilte, omgærdet med forbud, forestillinger og praksis, der forener alle tilhængere deraf i ét og samme moralske fællesskab, som kaldes kirken (Émile Durkheim, 1858-1917, fransk sociolog)

Så - hvad skal undersøges? Menneskeskabte symbolske og meningsgivende udtryksformer Fortolkning af verden: tanker, forestillinger, værdier I religion sætter disse udtryksformer en ”særlig talesituation” – udtrykker noget om en (normalt) ikke-tilgængelig verden (transcendens)

Sioux / Cree Indiansk natursyn

Inuit myten om Havdyrenes moder/ & tupilak & ex Inuit myten om Havdyrenes moder/ & tupilak & ex. Kinesisk interesse i arktis/ ‘the artic region’

Forn Sidr; Asetro i Danmark i dag & naturen i den romantiske tanke Troen: .. Asatroen er i kraftig vækst. Vore guder, og jætter, dværge, alfer og trolde er kendte begreber for de fleste her i norden. Adskillige hedenske elementer er levet videre i folketroen. Asatroen rummer dog mere end det. En hyldest til sol og måne. Et tak til de små landvætter og husnisser. Et fællesskab med den natur, vi alle er afhængige af. Og ikke mindst; en levemåde du kan stå inde for overfor dig selv, og dine medmennesker. Blot- gilde / fejring af naturen; overgangsritualer m.m. > ny religiøsitet, søgen gn naturen

En simpel religionsmodel

Ninian Smarts religionsmodel

Religion Materiale – fagets empiri Typiske udtryksformer er: Tekster Billeder Ritualer / handlinger men også: Film Hjemmesider Hellige bygninger, genstande Etc.

Religion Humanistisk metode: Fokus: religionens indhold (substantiel religionsdefinition) Hermeneutik: Redegørelse / analyse og fortolkning /perspektivering (taksonomi) Eksempler på metodiske tilgange: 1. begrebs- og indholdsanalyse 2. argumentationsanalyse og retorik 3. strukturalistisk analyse ( ex. ved brug af van Gennep ) 4. fænomenologisk analyse

1. Begrebs- og indholdsanalyse: en tekstanalysemodel

Begrebs- og indholdsanalyse i religion: Tekster: Begrebs- og indholdsanalyse i religion: Karakterisere… (10%) Analysere… (60%) Perspektivere… (30%) (hen til teksten) (ned i teksten) (væk fra teksten) Genre, forfatter, titel Tid, sted Afsenderposition: Indefra/udefra Kontekst, intenderet modtager Kort præsentation af emne/problemstilling Særlige træk ved form eller indhold Resumé/parafrase Komposition (inddeling) Grundpåstand/-synspunkt/-holdning. Tema(er), hovedsigte Kontraster i teksten Centrale passager Centrale begreber; underforståede forestillinger Verdenssyn, menneskesyn, gudsopfattelse Argumentation Sproglige særpræg, retorik Kildekritik, lødighed Repræsentativitet (centrum/periferi, elite/mainstream) Hvad er (sammenfattende) særegent for teksten? Hvorfor findes teksten (intention og teksthistorie)? Perspektivering: Andre læste tekster (med samme eller modsatte grundanskuelse) Historisk (den sammenhæng, teksten indgår i) Tematisk (anden sammenhæng)

B. Argumentationsanalyse og retorik Sproglige og retoriske virkemidler Argumentation Retoriske begreber Typisk anvendelse: - diskussions-tekster / polemiske tekster - etik-tekster - propaganda

C. Strukturalistisk analyse Tekstens indre logik Inddeling og systematisering af verden i modsætningspar og symboler (orden - uorden, lys-mørke, Gud – Satan, islam-vesten, tro-videnskab etc.) Typisk anvendelse: - myter - verdensopfattelse (Jehovas Vidner, islamisk fundamentalisme etc.)

D. Fænomenologisk analyse Sammenlignende analyse af fænomener indenfor én religion – eller forskellige religioner Typisk anvendelse: - spiseregler - ritualer, hellig steder - verdensforståelse - helligt / profant

Kilder: Typer: Autoritative (klassiske) / repræsentative (nutidige fortolkninger) Indefra (emic: religionens selvforståelse) / udefra (etic: religionsfagligt / kritisk / anden religion) Religionsfagligt: udefra – indefra – udefra Elite / mainstream Grad af religiøsitet: minimalt – maksimalt

Eksempel: Koranen: Indefra: Guds sande åbenbaring til menneskeheden Udefra: produkt af samtiden - præget af Muhammeds liv og med indflydelse fra bl.a. jødedom og kristendom

2. Billedanalyse

Vand som helligt medie eller samfundsmæssig ressource … Vand som helligt medie eller samfundsmæssig ressource …. Fremtidens krige handler om vand >< der er vand nok i verden, det handler om hvordan vi håndterer det.

Billedanalyse – en model

3. Ritualanalyse – teorier Van Genneps teori om overgangsritualer - sakraliseringsfase - liminalfase - inkorporationsfase Jørgen Podemann Sørensen: - det rituelle plan - det mytiske plan - virkningens plan

Film analyse – fan-kultur, miljøaktivisme, myte-fortolkning, genindførelse af ‘den store fortælling’, menneskesyn & natursyn i fortolkning? … - Interessen for miljøetik, shamanisme og nyhedensk religion blomstrer i fankulturen omkring filmen Avatar, siger religionshistoriker Britt Istoft

II. Religion som samfundsfagligt - religionssociologi Fokus: religionens funktion / socialt fænomen (funktionel religionsdefinition) Undersøgelse af: religiøse aktører – elite / lægfolk deres indbyrdes forhold og organisering individets / gruppens forhold til det omgivende samfund religionens rolle i en samf kontekst FELTARBEJDE!

Metoder: Kvantitative (statistisk materiale) Kvalitative (feltarbejde): - observation (det hellige rum/ dekorationer etc.) - Interview ( ex.ml rel eksperter omkring syn på naturen; Eske Willerslev om videnskab og rel overvejelser over naturfænomener/ ritualer..) - Deltagerobservation (bøn, ritual, begravelse hos asetroende/ i naturen .. – grænser mellem helligt og profant)

Metodiske problemer ved feltarbejde: Iagttageren ændrer selv situationen ved at være til stede Det iagttagne står ikke stille Andre ”læsere” kan ikke umiddelbart kontrollere ens arbejde Skal man være observatør? Eller deltager? Hvordan stiller jeg rigtige spørgsmål? (åbne/lukkede) etc.

Sociologiske teorier og modeller Minoritet/majoritet (Wallis/Beckford) Individ, gruppe og identitet (Beckford) Konversion (Lofland-Stark / Rambo) Kulturmøde Sekularisering/afsekularisering (Giddens/Luhman) Religionens indhold, funktion og engagement (Jan Härpe) Maksimalist – minimalist (Bruce Lincoln)

Metode og teori i synopsis? Anvend metode og teori i praksis i delkonklusionerne – VIS I ANVENDER METODERNE – f.eks. tekstanalyse, interviews mm Skriv et særskilt afsnit med overvejelser om fordele / ulemper ved det anvendte materiale, metoder og teorier Hav gerne noget konkret, supplerende materiale (tekst, statistik, et billede etc.) med til selve eksamen

Litteraturliste: Esben Andreasen (m.fl.): Religion og Kultur – en grundbog (3.udg.), 2002, s. 263-281 Lene Madsen: Grundbogen til religion C, 2012, s. 245-276 Religionsportalen Metoder Religionsportalen Analyse af religionsfagligt materiale Begrebsnøglen til religion Religion Fænomenologi metode Israel-Palæstinaudgivelse fra systime AT-inspiration fra Det teologiske fakultet , KU

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Formål genstandsfelt Natur-videnskab At forklare og forudsige hændelser (årsag-virkningsrelationer) – både i mennesket og naturen Primært fysiske bestanddele og deres lovmæssigheder. Humaniora At forstå menneskets tænkning, idéer og værdier Menneskets motiver, tanker, følelser og værdier Samfunds-videnskab Både forstå og forklare menneskets vilkår og samfundsformer / kultur (nogle gange også forudsigelse). Menneskets sociale verden og sammenhænge heri (via variable og mønstre).

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Empiri Metoder Natur-videnskab Indsamlet data: Iagttagelser, observationer målinger - gennem eksperimenter - skal kunne efterprøves - Primært positivistisk/ kvantitativ metode (indsamling af data) - Eksperimenterende Hypotetisk-deduktiv Humaniora Menneskeskabte genstande (tekster, billeder etc.) og fænomener (handlinger, begivenheder) Mest kvalitativ metode: fortolkning / hermeneutiske erkendelsesspiral. ”Subjektivisme”. Samfunds-videnskab Kvantificerbart (kvantitative) og fortolkede (kvalitative) Både kvalitativ + kvantitativ + komparativ metode Metoden afhænger af genstandsfelt, formål og forskerens syn på viden & sandhed.

De tre faglige hovedområder eller fakulteter Hvordan adskiller de sig med hensyn til indhold & metoder? Brug af teori Videnskabsideal Natur-videnskab Teori bruges som en måde at forstå og fortolke verden på. Det tilstræbes at teori repræsenterer virkeligheden så tæt som muligt, helst via lovmæssighed.   Mål: 100% forklaringskraft. Videnskaben skal kopiere virkeligheden neutralt og så tæt som muligt i formuleringen af universelle lovmæssigheder. Humaniora Ikke forklaring, men fortolkning! Videnskaben skal øge vores forståelse og indsigt i menneskets motiver, tanker og følelser. Samfunds-videnskab Teori bruges både som ledetråd og/eller som ”forenklet model over virkeligheden”. Ikke 100% forklaringskraft! I stedet sandsynligheder og fællestræk. Videnskaben skal være en kritisk instans, der dels kan løfte sløret for sociale mekanismer og herunder evt. uhensigtsmæssigheder/ uretfærdigheder i samfundet, og dels komme med løsninger på samfundsudfordringer.

DET HUMANISTISKE FELT Fællestræk for de humanistiske fag Genstandsfelt: Mennesket som et tænkende, følende, handlende og skabende væsen Empiri/materiale: Menneskelige frembringelser som eksempelvis tekster, billeder, kunst, bevidsthedsforhold, sprog, grammatik osv. Genstandsområde: Historie og hverdagskultur Litteratur, kunst og æstetik Bevidsthed og erkendelse Sprog, medier og kommunikation Værdier og etik 10-06-2018 Dansk og AT

Synopsen Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider, og den skal indeholde: titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten Læreplan for AT