tolkningsniveauer Underholdende tolkning Moralske tolkning Sociologisk/historisk tolkning Social tolkning Ideologisk tolkning Eksistentialistisk tolkning Religiøs tolkning Mytologisk tolkning Udviklingspsykologisk tolkning Dybdepsykologisk tolkning Filosofiske tolkning

underholdende tolkning ”Den gode historie” …fange tilhørernes opmærksomhed, vha.:” Humor Vold Action Dialog Kærlighed Sex Chok

moralske tolkning Eventyrets slutning kan lyde noget i denne retning: ”… og derfor døde den onde bror. Af denne historie kan vi lære, at det aldrig kan betale sig at være ond over for sine brødre.” Vi får som læsere derfor foræret tolkningen Hybris/Nemesis (H (synd og overmod straffes med N (undergang)

sociologisk/historisk tolkning Et historisk portræt af deres hverdag: Arbejdsliv Fritidsliv Privat liv Et historisk portræt af de værdier de levede for: Udholdenhed Arbejdsomhed Nøjsomhed Medlidenhed Ærlighed Snilde

social tolkning KONGE ADEL ALMUE Lykkefortællinger om social opstigning (social mobilitet) Datidens samfundsstruktur (feudal-samfundet): Men den sociale mobilitet var ikke realistisk Eventyret tog derfor kun trykket fra almuens utilfredshed vha. latteren og fantasien (”Tænk hvis jeg blev konge…”) KONGE ADEL ALMUE

ideologisk tolkning Forskellen mellem det indre og det ydre Indre kvaliteter: Ydre kvaliteter : (personlighed) (materielle) kærlighed penge trofasthed guld mod magt ærlighed position hjælpsomhed påklædning selvstændighed tjenestefolk … … Men de materielle goder er accepteret såfremt de erhverves i kraft af heltens gode personlighed (de indre kvaliteter)

eksistentialistisk tolkning Vores liv og personlighed dannes i kraft af vores valg og fravalg (kaldes individuation) Disse valgsituationer vises i eventyret ved: At hjælpe en stakkels mand i vejkanten – eller lade ham ligge At gå over en bro for at finde medicin – eller håbe en anden gør At gå til slottet for at fri til prinsessen – eller blive hjemme At udfordre en farlige drage – eller lade sin lillebror gøre det At tage imod et godt råd fra en ældre – eller overhøre ham Styres vi af ”skæbnen” eller ”den frie vilje” ? De gode valg giver ofte i eventyret et godt liv En god eksistens (deraf navnet = eksistentialistisk)

Religiøs tolkning Folkeeventyrene har været fortalt i en periode, hvor kristendommen var markant stærkere end i dag Derfor optræder der træk fra kristendommen i eventyrene Typiske kristne træk i folkeeventyrene: Syndefaldsmyten (Gud der smider Adam og Eva ud af Paradis, fordi slangen lokker Eva til at spise af Kundskabens træ, trods Guds forbud mod det) De syv Dødssynder (Hovmod, griskhed, lyst, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab) Dystopiske væsner (djævelske figurer der optræder som modstander til helten, fx trolde, hekse, underjordiske, lokkende/fristende personer)

mytologisk tolkning Der er nogle fortællinger, der handler om nogle helt grundlæggende temaer i livet Historierne handler om mennesket og det guddommelige – historierne kaldes myter Eksempler på langtidsholdbare myter Narcissus, Ikaros, Faust, Damokles, Ødipus, Pygmalion, Dr. Jeckyll og Mr. Hyde

De psykologiske tolkninger Udviklingspsykologien: Handler om at udvikle sin person over en vis periode Dybdepsykologien: Handler om det enkelte menneskes indre problemstillinger i aktuelle situationer Forskellen illustreret i en enkel model: Udviklingspsykologi Dybdepsykologi

udviklingspsykologisk tolkning Eventyrets 3-deling beskriver også overgangen mellem: Barndom Voksenliv Perioden imellem – puberteten – er den farlige alder Det der gør puberteten farlig er: Løsrivelse fra hjemmet Selvstændighed til at klare i livet Ansvar over for egen familie …men frem for alt den seksuelle modning! Overtrædelse af påbuddet om at ”gå nu pænt den lige vej”, for ikke at falde og ”slå flasken itu”, er ganske klart en advarsel imod seksualitetens farer og faren for, at Rødhætte skal miste sin jomfrudom (deflorering) Pubertet

dybdepsykologisk tolkning Værdier, normer, opdragelse, forventninger, samfund, idealer (Bedstemor, Moderen) Sigmund Freud Kombinationen eller presset af ID og SuperEgo skaber den person vi er. (Rødhætte, Snehvide, Askepot) Lyster, behov, libido, destrudo. (Ulven, Fanden, Stedmoderen) SuperEgo – OverJeg Ego – Jeg ID - Lyster

dybdepsykologisk tolkning Handling Tolkning At gå ind i en grotte At gå ind i sit indre. Skal typisk selv finde svaret på sit problem At gå ind i en stor skov At falde ned i et dybt hul At gå ind i sit indre. Vil typisk have brug for ydre hjælp At sidde fast i mudder At være psykisk fastlåst og handlingslammet

filosofisk tolkning Der findes 5 grundlæggende spørgsmål i livet. Dem beskæftiger folkeeventyret – ligesom alle andre historier – sig med: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg til? Hvor hører jeg til? Hvad er jeg? Hvornår er jeg ikke mere?

filosofisk tolkning Hvem er jeg? Handler om det enkelte individs identitet, spørgsmål som på en eller anden måde har noget at gøre med konflikten: AFKLARET IDENTITET VS. SPLITTET IDENTITET Ex fra folkeeventyr: Klodshans vinder prinsessen, fordi han er afklaret i sin identitet og ikke forvirres som de ældre brødre, der kun har tom viden fra bøgerne

filosofisk tolkning Hvorfor er jeg til? Handler om livskvalitet, om konflikter, der har at gøre med modsætningen: MENINGSFULDT LIV VS. MENINGSLØST LIV Ex fra folkeeventyr: I ”Askepot” kunne det se ud som om Askepot lever et meningsløst liv (men hun er dog glad og venner med fugle og mus), mens stedsøstrene kunne se ud til at leve et meningsfuldt liv. Men da vi kommer det nærmere, viser det sig, at rollerne er omvendte – hvilket prinsen også gennemskuer (som historiens kritiske dommer)

filosofisk tolkning Hvor hører jeg til? Handler om menneskers sociale relationer, om socialt tilhørsforhold, om konflikter, der kan sammenfattes i en grundkonflikt mellem: SOCIAL INTEGRATION VS. SOCIAL ISOLATION Ex fra folkeeventyr: Klodshans er socialt isoleret, men ender dog i social integration

filosofisk tolkning Hvad er jeg? Handler om selve måden at være menneske på, om konflikter, der drejer sig om: DET GODE MENNESKE VS. DET ONDE MENNESKE Ex fra folkeeventyr: Lafar (det onde menneske) der vil have magten i ”Aladdin”, mens Aladdin (det gode menneske) genskaber harmonien

filosofisk tolkning Hvornår er jeg ikke mere? Kredser omkring menneskets forhold til døden, om de konflikter, der har at gøre med den grundlæggende konflikt: LIV VS. DØD Ex fra folkeeventyr: Snehvide lammes (dør) af dronningen (og heksen) via det forgiftede æble, men prinsens kærligheds-kys fjerner det forgiftede æble og genopliver (liv) hende