Portræt af: Ludvig Holberg Malet af: Jørgen Roed i 1847.

Præsentationer af emnet: "Portræt af: Ludvig Holberg Malet af: Jørgen Roed i 1847."— Præsentationens transcript:

1 Portræt af: Ludvig Holberg Malet af: Jørgen Roed i 1847

2 Født: i Bergen 3. dec. 1684. Død: i København 1754 Vigtige værker: Komedier, romaner og essays (epistler)

3 Ludvig Holberg var fra borgerskabet (”de fine”) Tidligt forældreløs tilbragte han sin første ungdom hos en onkel, der var købmand i Bergen, men måtte efter sin optagelse på Københavns Universitet 17 år gammel klare sig selv. Faderen: Officer Moderen: af gejstlig slægt gennem flere generationer

4 Da Ludvig Holberg blev født i Bergen i 1684 tilhørte Norge det Danske rige. Derfor var Holberg dansk statsborger. Man havde et fælles dansk skriftsprog, og derfor skrev Holberg på dansk. Bergen København (Her går Holberg på universitetet)

5 Hvem havde magten? Bønderne Herremændene (Godsejerne ) Præsterne Biskopperne / universitets professorer Kongen Gud Ridefoged: Hjalp herremanden med at holde styr på bønderne, opkræve skatter, slæbe bønderne i retten osv. ”De kloge” Havde en uddannelse ”De dumme” Havde ikke en uddannelse og var undertrykte

6 Sådan var samfundet indrettet I 1737 stod Danmarks kirker nærmest tomme, mens kroerne og værtshusene var propfulde. Biskopperne bad kongen gribe ind. Det gjorde han, og fra lørdag aften til søndag eftermiddag skulle alle værtshuse holde lukket. I købstæderne måtte der ikke holdes bryllup, spilles skuespil eller afholdes forlystelser om søndagen, og det blev lovbefalet at gå i kirke. Både til højmesse og aftensang. Præsterne skulle melde skulkerne (dem der pjækkede) til politiet. Straffene var bøder, og hvis det ikke var nok, kom man i gabestok foran kirkerne, hvor de gudfrygtige kunne spytte på dem før og efter gudstjenesten. Det må have været en herlig tid at være forfatter i. Biskopperne var de helt rigtige skurke til en god historie, for de var så nemme at lave grin med, synes Holberg. Det var blot at dyppe pennen og lade ordene løbe fra dens od (spids). Men det nedskrevne kunne naturligvis ikke udgives. Der var censur på alt og bl.a. Biskopperne og universitetets professorer var censorer – dvs. de bestemte, hvad folk måtte læse, og de forsøgte at beskytte befolkningen mod at læse ting, som var i strid med det, de selv mente. Ludvig Holberg havde det som mange andre forfattere gennem historien: Han kunne ikke lade være med at skrive. På trods af trusler fra de sultne løver (præsterne og biskopperne), kongens sværd og alle lande og rigers forbud, skrev han komedier og historier, der gjorde grin med samfundets indretning: Holberg ville gerne diskutere! Derfor gjorde han grin med ”de dumme” og ”de kloge” – Dengang talte de uddannede latin eller fransk. Derfor indgår der mange latinske og franske åneord i Holbergs tekster. Dengang var det manden der bestemte i huset, konen skulle bare passe børn og lave mad! - Dette forhold satte Holberg også spørgsmålstegn ved.

7 Oplysning: Ludvig Holberg mente at: Bønderne skulle have en uddannelse, så de kunne blive ”oplyste” (lighed = få de samme rettigheder) I stedet for at gøre hvad Gud, kongen og biskopperne sagde – burde folket lære at bruge deres egen fornuft, og de burde have ret og frihed til at tænke selv. Hvis vi bruger vores fornuft, får vi et bedre samfund og et bedre liv.

8 Niels Klims underjordiske rejse

9

10 Landet: Qvamboja