Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene Marts 2017, Oplæg på FIU-Ligestillings 8. marts konference Signe Hald Andersen Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene

Agenda Hvad viser min analyse Analysens baggrund og hypotese Identifikationsstrategi Forbehold

Analysen viser at Når far tager en større andel af den samlede barsel, reduceres løngabet mellem far og mor, samtidig med at den samlede husstandsindkomst stiger. Ved en 10 procentpoints stigning af fars andel af den samlede barsel: Effekten på løngabet varierer mellem 6.200 og 42.000 årligt (2016-priser) Effekten på husstandsindkomsten varierer mellem 6.500 og 39.000 årligt (2016-priser)

Analysen viser at Løngabet mellem far og mor reduceres med op til 14.000 på årsbasis (i 2016-priser), hvis far tager en uges ekstra barsel

Analysen viser at Husstandsindkomsten stiger med op til 14.000 på årsbasis (i 2016-priser), hvis far tager en uges ekstra barsel

Resultatet afspejler At især mors lønindkomst har gavn af at far tage mere barsel, og at fars lønindkomst overordnet set ikke lider under barslen, men i visse tilfælde faktisk øger denne en smule

Konsekvenser I det omfang organiseringen af den danske barselsorlov ikke ansporer mænd til at tage barsel er den med til at bevare kønsuligheden på arbejdsmarkedet med hensyn til forskelle i løn Man ”snyder” samtidig de danske familier for en stigning i husstandsindkomsten

Hvordan når jeg frem til dette resultat?

State-of-the art

State-of-the art

State-of-the art

HYpotese Mit fokus: farens andel af den samlede barsel, ikke det absolutte antal dage Betydningen af, at far tager 1 måneds barsel afhænger af om mor tager 2 eller 10 måneders barsel

HYpotese Det er ikke det faktiske antal dages barsel, som faren tager, der har betydning, men hvor mange dage han tager relativt til moren: Familien er en forhandlingszone, hvor en ”spillers” relative kapital indenfor et givet område afgør udfaldet af forhandlingen

Selvforstærkende komparative fordele HYpotese Selvforstærkende komparative fordele

HYpotese Jo mere barsel moren tager relativt til faren, jo bedre bliver hun til ”det-derhjemme” relativt til faren – og bedre bliver han til ”det-på-arbejdsmarkedet” Og omvendt…

selektion Det er bestemte kvinder, som tager meget barsel Det er bestemte mænd, som tager meget barsel Vi kan ikke bare sammenligne lønudviklingen i familier hvor mændene tager en stor del af barslen med lønudviklingen i familier hvor mændene tager en lille del af barslen

Identifikation Tager udgangspunkt i reformer af orloven i Danmark – exogene stød til familiernes valg i forbindelse med barsel April 1989: Fuld lønkompensation i den offentlige sektor Januar 1994: Mulighed for subsidieret forældreorlov Marts 1997: Endelig udrulning af fuld lønkompensation i den private sektor April 1998: To ugers øremærket barsel til mænd (i tillæg til de to eksisterende) Marts 2002: Reduktion af øremærket barsel til mænd (tilbage til to uger)

Identifikation Jeg fokuserer på den ændring som reformerne giver anledning til i fars andel af den samlede barsel før og efter hver reform [Baseret på personer, der bliver forældre for første gang fra 1 år før til 1 år efter reformen, kun par]

Identifikation Forskel i løngab og husstandsindkomst 2-4 år efter fødslen Førstegangsforældre Førstegangsforældre 1 år før reformen Reformen 1 år efter reformen

Som giver at:

Identifikation Resultaterne er især drevet af April 1989: Fuld lønkompensation i den offentlige sektor Januar 1994: Mulighed for subsidieret forældreorlov Marts 1997: Endelig udrulning af fuld lønkompensation i den private sektor April 1998: To ugers øremærket barsel til mænd (i tillæg til de to eksisterende) Marts 2002: Reduktion af øremærket barsel til mænd (tilbage til to uger)

Forbehold Resultaterne er baseret på de familier, der reagerer på reformerne Resultaterne angår kun førstegangsforældre Resultaterne afspejler historiske ændringer og giver ikke konkret indsigt i hvad der vil ske hvis vi ændrer barselsorloven i dag (selvom persistens på tværs af de 5 reformer i resultaterne er en god indikation af en reel effekt)

LØngabet Andre forklaringer på løngabet: Forskelle i uddannelsesvalg (og herunder længde) Forskelle i valg af erhverv Diskrimination Kønsforskelle i normer, mentale styrker og ikke-kognitive færdigheder Kan være svært at ændre Men barslen kan vi gøre noget ved!