Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Advertisements

INV0LVERING AF LANDBRUGET
Biogas Søren Lehn Petersen AgroTech Skejby 24. marts 2011
Praktiske erfaringer med efterafgrøder
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog VFL, Økologi
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Markforsøg med afgasset gylle
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Hvem er NGF Nature Energy Månsson?
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark Kort udgave Energikoordinator Lis Ravn Sørensen, Lemvig Kommune Implement Biogaskonference.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Biogasanlæg ved Andi.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Økologisk jordbrug og klimaet
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Måbjerg Biogasanlæg BioEnergy anlæg Gødningsfabrik Miljøvenligt renseanlæg biogas Det er ikke et traditionelt biogasanlæg ! Gasproduktion.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Nyt fra sortsforsøg i korn og dyrkning af rajgræs
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Resultater af forsøg med husdyrgødning
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Gødskning på kvægbrug med græs og majs
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udnyttelse af husdyrgødning
Fuldgødsk med væskefraktionen Torkild Birkmose. Udnyttelse af kvælstof i væskefraktion Landsforsøg, Vårbyg, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Biogas som økologisk columbusæg
Positionsbestemt Plantedyrkning
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Christian Ege, sekretariatsleder Biogas og bæredygtighed N&L-kommissionen Det Økologiske Råd.
Råd til gode oplevelser… Sydvestjysk Biogas 27/ af Erik H. Bjergmark.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den
Bionaturgas Korskro 19. og 27. juni 2013
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Landbrugets muligheder for at reducere klimagasser
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Landsforsøg med svovl til kløvergræsmarker
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
12 forsøg med minkgylle til vinterhvede, Pct. rå-protein Udbytte, hkg kerne Værdi-tal 1. 0 N 8,6 45, N 10,8 82, N.
Effekten af nedfældet gylle
LBG til Samsø-færgen – Udfordringer og innovative løsninger
Præsentationens transcript:

Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder Erik Fog, SEges

Fremtidig biogas-udvikling Klimakommissionen: Biomasse vigtig Især til transport og reservekapacitet. Biogas i naturgasnettet meget velegnet.

Biogas for landbrug og samfund Natur- og Landbrugskommissionen: Udbygning med biogas giver: Afsætningsmuligheder Omfordeling af næringsstoffer Mindre udledning af drivhusgasser Vedvarende og fleksibel energi Væsentlige potentialer i anvendelse af reststoffer

Samfundsstøttet udbygning Energiforliget 2012: Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Øgede tilskud til biogas. Biogas Taskforce

Flere og flere Faste biomasser Mere gas end fra gylle Halmoverskud til biogas Biomasse Metan (m3/ton) Slagtesvinegylle 11 Kvæggylle 12 Kvægdybstrøelse 59 Græsensilage 85 Majsensilage 89 Hvedehalm 174 Kilde: Faktaark for biogas, Energinet.dk, 2012

Stort potentiale i halm

Mere Tørstof giver mere gas Blanding m3 metan/ton biomasse 100 % svinegylle 10,5 50 % svinegylle + 50 % kvæggylle 11,3 100 % kvæggylle 12 70 % kvæggylle + 30 % dybstrøelse 26,3 80 % svinegylle + 10 % græs + 10 % halm 30,8 Kilde: Modelberegning, SEGES

Mere tørstof i afgasset gødning Blanding Før % TS Efter Kg NH4/t NH4-% 100 % svinegylle 4,3 2,2 3,2 3,6 85,0 50 % svinegylle + 50 % kvæggylle 6,0 3,0 2,7 3,1 78,1 100 % kvæggylle 7,7 3,9 2,6 70,0 70 % kvæggylle + 30 % dybstrøelse 12,9 6,5 2,0 56,1 80 % svinegylle + 10 % græs + 10 % halm 14,9 7,5 2,5 3,4 72,9 Kilde: Modelberegning, SEGES baseret på: Jensen 2015 Nedbrydning: 50 % af TS, 25 % af kvæg-N, 40 % af andet N

Nedfældning af tyk bio-gylle Blanding Efter % TS NH4-tab Sl.udlæg. % Sl.-udlæg. Kg NH4/t Værdi af nedfældn. Kr./ha 100 % svinegylle 2,2 10 % 0,36 29 50 % svinegyl.+50 % kvæggyl. 3,0 15 % 0,46 37 100 % kvæggylle 3,9 20 % 0,51 41 70 % kvæggyl.+30 % dybstrø. 6,5 40 % 1,06 86 80% sv.gyl.+10% græs+10% halm 7,5 1,35 110 7,75 kr./kg N; 3,5 kr./t nedfældet el. syrebehandlet; Nedfældning reducerer tab med 80 %. Grøn Viden 234, 2001 / Modelberegning, SEGES

Også nye muligheder - Efterafgrøder til biogas 145.000 ha frivillige efterafgrøder Høste sammen med halm for at få biomasse til biogas.

Ny økonomi i efterafgrøder Pr. ha Etablering = tilskud Produktion halm + efterafgrøde 3,5 tons TS Gasværdi (4,5 kr./m3 metan) 3.150 kr. Høst og ensilering 1.500 kr. Behandlingsomkostninger (biogasanlæg) 970 kr. Resultat 680 kr. Kilde: Modelberegning, SEGES

Græs til Protein og biogas Flere græsmarker kan give mere kvælstof og bedre jordstruktur. Udvinding af protein til høj værdi (14.000 kr./ha) Metoder under udvikling

Opsamling Øget biogas-udbygning Øget anvendelse af dybstrøelse og afgrøderester til biogas Højere tørstofindhold i afgasset gødning Større behov for nedfældning / syrebehandling Nye muligheder i efterafgrøder til biogas og græs til proteinfremstilling og biogas.