Hvad er kultur?.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund
Advertisements

Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
5 Internationalisering
Regnskoven.
Kulturelle forhold og kulturbegrebet
Kapitel 4 Kulturmøde og menneskerettigheder
Kulturforskelle Af: Rikke Nors.
Interkulturel kommunikation
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Uretfærdig middag Begreber til introduktion. Lande i Nord og Syd Kaldes også industrilandene og udviklingslandene Eller I-lande og U-lande Den 3. verden.
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Takao Tanabe: Takao Tanabe was born in 1926 in Prince Rupert, British Columbia. Takao Tanabe er meget vigtig for vores forståelse for British Columbias.
Globalisering ANNE ROSENDAHL KRISTIANSEN 1.B NGH.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Efterskole Projekt AIESEC Danmark. Hvad er AIESEC? Verdens største studenterdrevne organisation Til stede i mere end 125 lande Over medlemmer.
Frivillige og deltagere frem for frivillige og flygtninge.
Randers Kommune Forelskelse Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur Kapitel 4: Gennemgang af Geert Hofstedes seks kulturelle dimensioner , Copyright.
Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.
Identitet. Definition: identitet  At noget forbliver det samme over tid  Flere træk ved en person som tilsammen kendetegner / afgrænser personen fra.
Se støjen E-læringsmodul Fysik/kemi It-færdighedsniveau:
Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød Den lærende byggeplads Inspiration og idé generering Brainstorm på godt.
Fremtidens matematik, marts 2015 Carl P. Knudsen Hvad er DASG ?
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Erhvervsgeografi og Globalisering
Krop og bevægelse for de 3-6 årige
Europas og Danmarks økonomiske fremtid European Policy Centre
En verden med Trump.
Det gode liv og den etiske fordring
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Fænomen og begreb.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Landsdækkende virksomhedskampagne
Frivilligheden i Vordingborg
ÅBNE RUM Metode og Praksis.
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
”Avanceret” Programmering
Selvets kultur.
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Program Introduktion Gennemgang af vores idé
Anerkendende pædagogik
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Det man ikke ser har man ikke ondt af
Konflikttrappen 5. Fjendebilleder opstår Opsplitning i ”dem” og ”os”
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
SUMO - analyse.
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Lektion 6 Formålet med denne lektion er at introducere eleverne til de fællesskabende aktiviteter, der i høj grad støtter op om skabelsen af et stærkt.
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
[klik og indsæt kommunenavn]
Og hvordan de kan påvirke top- og bundlinje
Arbejdsglæde & samarbejde
LIVETS ORD Marts 2019.
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Stress 2019.
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
EVS databasen ved Myung Nina Fernando
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Den uundgåelige smerte
Individ At være et hjerte.
Intro til Geografi FHF af Otto Leholt Intro til Geografi FHF.
Præsentationens transcript:

Hvad er kultur?

Hvad er kultur?

Kultur Geert Hofstede

Hvordan arbejder man med kultur? Den hollandske professor Geert Hofstede (tidligere IBM HR Manager) arbejder med 3 forskellige modeler til at forklare kultur: Det mentale program Løgdiagrammet De kulturelle dimensioner

Det mentale program

Løgdiagrammet Hvis man ønsker at tage et nærmere kig på det kulturelle lag og evt. sammenligne med kulturen i andre lande, kan man benytte Hofstedes løgdiagram. Med løgdiagrammet viser Hofstede, at et menneskes kulturelle handlinger er styret af værdier, som han/hun deler med andre mennesker indenfor samme kultur. Værdierne fungerer som et form for kompas, som vi ubevidst navigerer ud fra. Kompasset hjælper os bl.a. til at forstå, hvordan vores kultur forholder sig til hvad der er: 

Løgdiagrammet Godt - Ondt Forbudt Tilladt Farligt Sikkert Logisk Ulogisk Beskidt Rent Normalt Unormalt Grimt - Smukt Anstændigt Uanstændigt Unaturligt Naturligt Rationelt Irrationelt Moralsk Umoralsk

Løgdiagrammet Ifølge Hofstede kan den kulturelle praksis undersøges på tre forskellige niveauer: symbolniveauet helteniveauet ritualniveauet Ved at analysere disse niveauer kan man få en viden om de grundlæggende kulturelle værdier i kulturen.

Symbolniveauet Med symbolniveauet mener Hofstede måden man: kommunikerer på klæder sig på bruger statussymboler på bruger høflighedsgestus på osv. Det vil sige ting, som kendetegner vores daglige færden, og som vi måske ikke umiddelbart opfatter som noget, der har specielt meget med kultur at gøre. Disse ting har dog en vigtig symbolsk betydning.

Helteniveauet Helteniveauet udgøres af personer (hvad enten de er levende, døde eller måske fiktive), som har nogle træk, der betragtes som vigtige indenfor kulturen. Man kan sige, at de er en slags personificering af de fælles kulturelle værdier. I Danmark kunne man måske pege på Kronprins Frederik som en person, der har en form for kulturel heltestatus. Der er bred enighed om, at han besidder værdier, som er vigtige for mange af os: Han fremstår som en udadvendt, aktiv og imødekommende person, som samtidig værner om familielivet og symboliserer vores nationale fællesskab.

Ritualniveauet Ritualniveauet udgøres af forskellige former for gentagne handlinger, som ikke nødvendigvis har den store betydning i sig selv, men som alligevel er vigtige for os. Det skyldes, at handlingerne viser, at vi er en del af et kulturelt fællesskab. Når vi rejser os og synger med på ”Der er et yndigt land” før en fodboldlandskamp, har det ikke så meget med selve fodboldspillet at gøre. Til gengæld er det en god mulighed for at vise, at vi er danskere og derfor ved, hvordan man opfører sig i denne situation: Man rejser sig og synger med.

De 6 kulturelle dimensioner Den mest benyttede af Hofstedes kulturmodeller er hans seks kulturelle dimensioner. Magtdistance Individualisme/kollektivisme Maskulinitet/femininitet Usikkerhedsundvigelse Langtidsorientering/korttidsorientering (pragmatisme/normativisme) Overbærenhed/selvbeherskelse

Magtdistance I stort set alle samfund er der forskel på mennesker. Nogle er rige, mens andre er fattige. Nogle er magtfulde, mens andre ikke er det. I kulturer med en høj magtdistance er der mange, der ser denne forskel som naturlig og måske ligefrem noget positivt. I kulturer med en lav magtdistance forsøger man at begrænse og udligne forskellen. Eksempler på lande med høj, middel og lav magtdistance Høj magtdistance Indien Rusland Brasilien Middel magtdistance Canada Taiwan Lav magtdistance Storbritannien Skandinavien

Individualisme/kollektivisme Dimensionen individualisme/kollektivisme viser, hvordan en kultur forholder sig til mennesket som enten en del af en større gruppe eller som et selvstændigt individ. I lande præget af en individualistisk kultur er det vigtigt at tilgodese det individuelle menneskes behov og interesser. I lande præget af en kollektivistisk kultur er det gruppen som helhed, der er i fokus. Eksempler på lande med kollektivistisk, middel og individualistisk kultur Kollektivistisk kultur Columbia Indonesien Thailand Middel kultur Portugal Mexico Filippinerne Individualistisk kultur Danmark Holland USA

Maskulinitet/femininitet Dimensionen maskulinitet/femininitet viser noget om, hvilke grundlæggende værdier, der eksisterer i en kultur. Ifølge Hofstede er nogle kulturer især præget af værdier, som vi typisk forbinder med kvinder (feminine), mens andre er præget af værdier, vi typisk forbinder med mænd (maskuline).    Eksempler på lande med maskulin, middel og feminin kultur Maskulin kultur Japan Mexico Tyskland Middel kultur Canada Singapore Israel Feminin kultur Thailand Holland Skandinavien

Usikkerhedsundvigelse Dimensionen usikkerhedsundvigelse har at gøre med, hvordan mennesker forholder sig til det, der er fremmed og ukendt for dem. I kulturer, der er præget af en høj grad af usikkerhedsundvigelse, fører mødet med det ukendte til en følelse af utryghed og usikkerhed. I kulturer præget af en lav grad af usikkerhedsundvigelse, har man lettere ved at forholde sig til det ukendte. Eksempler på lande med høj, middel og lav usikkerhedsundvigelse Høj usikkerhedsundvigelse Rusland Polen Argentina Middel usikkerhedsundvigelse Tjekkiet Tyskland Iran Lav usikkerhedsundvigelse Kina Danmark Jamaica

Langtidsorientering/korttidsorientering Dimensionen langtidsorientering/korttidsorientering blev først føjet til modellen en del år efter de fire oprindelige dimensioner. Formålet var at forklare nogle kulturtræk, som man især finder i østasiatiske lande som Kina, Japan og Korea. De lande betragtes som meget langtidsorienterede, og dimensionen er især relevant, hvis man beskæftiger sig med dem eller andre lande i det østlige Asien. Eksempler på lande med langtidsorienterede, middel og korttidsorienterede kulturer Langtidsorienterede kulturer Kina Taiwan Japan Middel kulturer Singapore Danmark Holland Korttidsorienterede kulturer Nigeria Pakistan

Overbærenhed/selvbeherskelse Ifølge Hofstede er overbærenhed/selvbeherskelse-dimensionen endnu ikke udforsket lige så grundigt som de andre kulturelle dimensioner. Derfor er det begrænset, hvor meget man ved om forskellen på disse to typer af kulturer. Overordnet kan man dog sige, at i kulturer, der er præget af overbærenhed, udtrykker mennesker åbent glæde ved at have det godt og nyde livet. I selvbeherskelseskulturer derimod mener man, at denne form for glæde skal tøjles og styres af sociale normer. Eksempler på lande med overbærenhedskulturer, middel kulturer og selvbeherskelseskulturer Overbærenhedskulturer Nigeria Australien Danmark Middel kulturer Tyrkiet Spanien Jordan Selvbeherskelseskulturer Rusland Rumænien Egypten