Demens

Mål Psykiatrisk sygdomslære mål 1 Eleven kan anvende viden om mulige årsager til de hyppigst forekommende psykiske sygdomme herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser til at kunne forklare psykisk sygdoms opståen og symptomer samt sygepleje- og behandlingsformer. Psykiatrisk sygdomslære mål 4 Eleven kan anvende viden om lovgivning og regler om indgreb i patienters selvbestemmelsesret til at kunne begrænse magtanvendelse og brug af tvang på det psykiatriske område.

Dagens program Rep. hjernen og nervesystemet Oplæg demens Oplæg magtanvendelse Besøg af en pårørende

Fig. 13.1

Hvorfor lære om demens Høj Komorbiditet Antallet af borgere med demens stiger. 65 -85 % af alle borgere på plejecentre estimeres til at have demens. Stiller store krav til faglighed og kompetencer

Demens Samlet begreb for over 200 hjernesygdomme ICD10: Svækket hukommelse Andre kognitive funktioner er berørt Ændringer i personlighed og adfærd Påvirket evne til at udføre daglige gøremål Klar bevidsthed Varighed i mere end 6 måneder ICD 10 . WHOs diagnosesystem • Svækkelse af hukommelsen, især for nye data • Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, tænkning, planlægning, dømmekraft) • Bevaret bevidsthed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme den kognitive funktion • Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mere end et af de følgende symptomer: 1. emotionel labilitet, 2. irritabilitet, 3. apati og 4. forgrovet social adfærd • Varighed over 6 måneder. MCI(mild cognitive imparement) = diagnose hos en gruppe af patienter, som efter endt udredning ikke opfylder kriterierne for en demenssygdom, men som har dokumenterbar hukommelsessvækkelse.

Forekomst af demens hos ældre i DK På landsplan skønnes at være 78000 med demens, heraf 5-10000 under 65 år. I alt ca 8 % af befolkningen. I 2039 vil der være ca 200000

Generelle mulige årsager Alder Rygning Alkohol Forhøjet Blodtryk Stress Depression

Advarselssymptomer – hvornår bør vi mistænke demens? Svækkelse af korttidshukommelsen ( Den hyppigste og tidligste forekommende årsag) Sproglige problem Visuelt-rumlige problemer Svækkelse af praktisk funktionsevne i hverdagen. Ændring i følelsesliv Svækket initiativ Ændring i adfærd En markant og varig kognitiv svækkelse

https://www.youtube.com/watch?v=zpSg6haTT4M&feature=youtu.be

Hvorfor blive udredt og diagnosticeret for demens? Ved manglende diagnosticering øges risikoen for ulykker, manglende medicin compliance, træffer uhensigtsmæssige beslutninger. Muliggør medicinsk behandling, forebyggelse og behandling af psykiske symptomer som depression og angst. Giver borger og pårørende en forklaring og bekræftelse af symptomer og mistanker. Åbner adgang for relevante kommunale tilbud samt tilbud fra patientforeninger og sundhedsvæsenet En forudsætning for at personer med demens kan modtage relevant behandling, støtte og rådgivning Tidlig diagnosticering kan sætte fokus på sygdomstilstande og livstilsforhold der kan forværre den kognitive svækkelse.

Opdeling af demenstyper Neurodegenerative sygdomme Vaskulær lidelser med demens som symptom Andre sygdomme og skader med demens og kognitive forstyrrelser Alzheimer Lewy Body demens Frontotemporal demens Apopleksi Blodkars forsnævringer ved forhøjet BT og diabetes Hjernetumor Hjerneskader Neurodegenerative = nedbryder gradvist hjernen Vaskulær= Forstyrrelser i hjernens blodforsyning/blodkar

Fig. 18.5

https://beta.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/aeldre/illustrationer/animationer/alzheimers-sygdom/

Alzheimers Ved Alzheimers sygdom aflejres amyloide plaques i mellemrummet mellem hjernens nerveceller. Koncentrationen af acetylkolin falder Dannelse af neurofibrillære sammenfiltringer af proteinet Tau inde i neuronet.  Neuronerne dør i hjernen, og medfører hjerne atrofi - Hippocampus og cortex påvirkes først

Alzheimer

Fig. 18.6

Medicin og bivirkninger Galantamin, donepezil og Rivastigmin: Hæmmer nedbrydning af acetylkolin. Bivirkninger – Kvalme, Opkastninger, diarre= OBS vægttab Fælles for alle er at virkningen ophører på et tidspunkt

Lewy Body demens Aflejringer af stof i nervecellerne Starter efter 60 årsalder Fremadskridende tab af intellektuelle funktioner Bevægeforstyrrelser optræder tidligt (stive bevægelser og tendens til at falde) Småtrippende gang ( Ser ud som de falder forover) Tilbagevendende synsforstyrrelser Spreder sig til hele hjernen Lewy (1885-1950) beskrev ophobninger af et stof inde i nervecellerne – i hjernestammen, som er med til at koordinere vores bevægelser. Ophobninger kaldes for Lewy-legemer og findes hos patienter med Parkinsons sygdom, som medfører langsomme, stive bevægelser, rysten på hænderne mm. Også nedsat acetylcholin og nedsat dopamin ( derfor obs forsigtighed med antipsykotisk medicin. Vil forværre parkinsonsymptomerne) Har nogle undersøgelser, hvor man har fundet lewy-legemer hos 10-20% af demente patienter, som man havde fået tilladelse til at obducere. Ukendt årsag 5 gange flere kvinder

Medicin ved Lewy Body demens Der er påvist effekt af donepezil og rivastigmin på bl.a. kognition, psykiske symptomer og adfærd. Kolinesterasehæmmere virker især på de kognitive symptomer og hallucinationer, men der kan også ses effekt på søvnforstyrrelser og mareridt.  Antipsykotisk medicinsk behandling af synshallucinationer ved Lewy body demens. OBS bivirkninger i form af bl.a. udtalte ekstrapyramidale symptomer, konfusion, autonome forstyrrelser og fald.

Frontotemporal demens (FTD) Rammer frontal og temporallapperne Ændring i personlighed og væremåde, fx overaktiv, impulsiv, uhæmmet vrede Hukommelse ikke så påvirket, evt. selektiv Virker ligeglade med adfærd Forstår ikke sociale spilleregler Mister fornemmelse for egen krop Evt. konstant trang til mad og cigaretter FRONTOTEMPORAL DEMENS: ved frontallapsvarianten af frontotemporal demens ses tit en udtalt - ofte asymmetrisk - skrumpning forrest i frontallapperne (præfrontalt) ved særlige varianter af frontotemporal demens, hvor det primære symptom er fremadskridende sprogproblemer, ses typisk en afgrænset atrofi i venstre temporallap 3 typer(frontallapsvariant, progressiv afasi og semantisk demens)’40% arvelig resten ukendt årsag

Medicin ved FTD Der er ikke evidens for effekt af behandling med kolinesterasehæmmere ved frontotemporal demens Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer bør primært forsøges behandlet med miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske tiltag. Det kan i følge Sundhedsstyrelsen ikke anbefales at anvende såkaldte 1. generations antipsykotika på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger. Det kan heller ikke anbefales rutinemæssigt at anvende 2. generations antipsykotika (atypiske antipsykotika). 

Alkoholrelateret demens Det vides ikke om det er alkohol (ethanol), der i sig selv har en varig toksisk effekt på hjernen. Skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det drejer sig om forhold som øget risiko for hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, leversygdom, mangel på motion, rygning, sukkersyge, m.v.

Alkoholrelateret demens Tab af neuroner i den basale forhjerne Nedsat aktivitet i hippocampus Generel skrumpning af hjernen

Vaskulær demens Forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar Starter typisk ved 60-70 årsalderen Forskelligt forløb Afhængig af berørte områder i hjernen Vaskulær demens er kredsløbsbetinget og forårsages af forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar (det cerebrovaskulære system). Betegnelsen vaskulær demens henviser til en gruppe af sygdomstilstande med det fællestræk, at der er tale om vaskulære læsioner i hjernen ledsaget af demens. Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi). Betegnelsen 'multiinfarkt demens' anvendes undertiden om vaskulær demens forårsaget af blodpropper. Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, samt placeringen af disse, har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Fig. 18.11

Fig. 18.12

Medicin ved vaskulær demens Behandlingen retter sig mod de vaskulære risikofaktorer: - f.eks. blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende behandling, rygestop, behandling af sukkersyge, m.v.  Hvis der er påvist infarkter i hjernen, anbefales sædvanligvis medicin, der forebygger blodpropper - det vil sige hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) i lav dosis og medicin, der hæmmer trombocytfunktionen (dipyridamol).

Demensudredning Forløbsprogram https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/kronisk-sygdom/Forl%C3%B8bsprogrammer/Documents/11004-250_RH_Demens_Pixi%20NY%20og%20p%C3%A6n%20udgave%20til%20nettet.pdf

MCI – Mild Cognitive Impairment (Mild hukommelsessvækkelse Trin 1 i udredning foregår oftest i almen praksis: Anamnese Kognitiv vurdering Psykisk vurdering Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse Vurdering af funktionsniveau Laboratorie undersøgelser Vurdering af mulige diagnoser

MCI – Mild Cognitive Impairment (Mild hukommelsessvækkelse Trin 2, hvis det ud fra undersøgelser vurderes at det er nødvendigt med yderligere udredning i demensenhed: Anamnese Objektiv lægeundersøgelse Kognitive test Blodprøver CT- eller MR-scanning Kortlægning af andre sygdomme

Nej --- B P S D betyder: Besværlige Psykiske Symptomer ved Demens Behavioral Psychological Symptoms of Dementia

Definition: Symptomer på forstyrret sansning, tankeindhold, humør og adfærd. Integrerede og meget hyppigt forekommende non –kognitive symptomer ved demens: Handlemønstre, der er uhensigtsmæssige, socialt uacceptable og/eller belastende. Psykiske symptomer, som også forekommer ved andre tilstande end demens

BPSD - symptomer Hallucinationer Vrangforestillinger   Hyppigste og mest besværlige Almindelige og moderat besværlige Almindelige og tolerable Psykiatriske symptomer  Paranoia Hallucinationer Vrangforestillinger Dysfori /depression Angst Irritabilitet Søvnløshed / natteuro  Misidentifikation Illusioner  Konfabulation (tendens til at digte noget når der er noget man ikke kan huske)  Adfærds-forstyrrelser Fysisk aggression Vandren /bortgang Rastløshed Handletrang (beskæftigelses delir) Territoriekrænkelse Seksuelle forstyrrelser Urenlighed  Rastløshed Socialt uacceptabel adfærd Råben Verbal aggression  Gråd Ukvemsord Apati Spørgsmålsgentagelse Skyggeadfærd (spejling

Hyppigste årsager til BPSD Delir Psykose Depression Sansetab Personlige faktorer Fysiske forhold Mistolkninger/Illusioner

Konsekvenser Patienten fungerer endnu dårligere Belastning og nedsat livskvalitet for pleje/omsorgspersoner (og patienten) Hyppigste årsag til indlæggelse og indflytning i plejebolig Udgør en betydelig del af de samlede omkostninger til pleje og behandling af demente

Lindre BPSD med bedre fysisk miljø Orienteringsvenligt Undgå lange og smalle gange Naturligt regelmæssigt møde med personale Bruge farver konstruktivt Døre fremhæves eller nedtones Minimer spejlende flader Sengen placeres som vanligt

Behandling af BPSD (Nationale retningslinjer) Ikke farmakologisk behandling 1. valg til farmakologisk behandling: Antidementika Evt. benzodiazepin med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandlings af BPSD, herunder angst og uro, hvis andre lægemidler har været forsøgt Evt. andengenerations antipsykotika , hvis pt. på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre

Apps, e-learning, film mm til dig der gerne vil lære mere http://www.videnscenterfordemens.dk/abc http://www.videnscenterfordemens.dk/uddannelse/app-viden-om-demens http://www.videnscenterfordemens.dk/uddannelse/anden-e-learning/ https://www.youtube.com/watch?v=5dCUVfbqU38 http://www.alzheimer.dk/ http://socialstyrelsen.dk/aeldre/demens http://www.videnscenterfordemens.dk/husketest/ http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1069316/informations%20pjece_hjemmeside.pdf http://socialstyrelsen.dk/aeldre/demens/udgivelser https://www.demensnet.dk/ https://www.youtube.com/watch?v=cqmZFoGvzfU https://www.youtube.com/watch?v=dj3GGDuu15I http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Demenshandlingsplan-2025-PUB-sept-2016/Kort-handlingsplan-V2.ashx