Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad skaber det hele menneske? (Fælles mindmap på tavlen)
Advertisements

Videnskabsteori & metode
htx-hverdagen set med videnskabernes briller
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Humaniora.
Kan daginstitutioner gøre en forskel. v
Almen studieforberedelse
DEN 3-delte prøve: Den skriftlige synopsis Den mundtlige fremlæggelse
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Videnskabsteori og faglige metoder
Almen sTudieforberedelse - AT
Almen sTudieforberedelse AT
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE AT Hvad er det nu AT er? AT er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder:
Videnskabsteori i geografi/naturgeografi i gymnasiet/HF
Faglige metoder I fagene international økonomi, samtidshistorie og engelsk Kilde: hhx-håndbogen til studieområdet (Systime)
Konference om Almen Studieforberedelse
Teori, metodologi og metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Videnskabsteori & metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Videnskabsteori & metode
Positivisme vs. hermeneutik
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Fagdidaktisk kursus i biologi
Biologi i AT.
”Det professionelle venskab”
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Samfundsvidenskab /samfundsfag Introduktion i forbindelse med almen studieforberedelse.
Videnskabsteori og metode
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Videnskabsteori & metode
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
DKM - MedieNoter3 - KBJ1 Teorier om medier og kommunikation.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 10. MARTS 2016 BIG BANG 2016 LEKTOR EMERITA HELENE SØRENSEN AARHUS UNIVERSITET AU HVAD KAN PISA BRUGES.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan.
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Synopsen skal indeholde titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering præsentation af de underspørgsmål, der er arbejdet med diskussion.
Almen studieforberedelse 3.g Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Naturgeografi.
Fagkategorierne i projektet Humaniora Sprog, litteratur, historie, musik, kunst, religion, filosofi, medier Samfundsvidenskab Politik, økonomi, samfundsforhold,
Undervisningseksperimentarium Nørre Gymnasium. Undervisningseksperimentarium  Planlæg undervisning, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer – ikke skema.
Om de mest basale forskelle på de tre fakulteter ATintro, 1g, VG
Hvad er AT – almen studieforberedelse
Må jeg kigge i din ble? Kulturelle udtryksformer og værdier
Menneskets forhold til naturen – i samfundsvidenskabeligt perspektiv
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Den naturvidenskabelige metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Ledelse i fremtiden … Betyder ikke vi skal kaste fortiden over bord
Den fundamentale 2-deling
Engelskfagets metoder
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier

Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
ATG Almen Studieforberedelse Grundforløb
Synopsen skal indeholde
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Skrivedag 6: Metode og videnskabsteori
Samfundsvidenskaberne
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder

Struktur af gennemgang Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab Genstandsområde Hovedfelter Teorier og metoder

Humanioras genstandsområde Det kulturelle i videste forstand Menneskers opfattelser, fortolkninger og omformninger af den virkelighed som de indgår i Menneskers aktivitet som tænkende, følende, vurderende, handlende og symbolbrugende væsener Menneskers sociale og historiske livsbetingelser

Humanioras hovedfelter Historie og hverdagskultur Litteratur, kunst og æstetik Bevidsthed og erkendelse Sprog, medier og kommunikation Værdier og etik

Humanioras teorier og metoder Beskrivelse, analyse og fortolkning af kulturprodukter Kvantitative metoder i begrænset omfang (Hermeneutik og kritisk teori)

Samfundsvidenskabs genstandsområde Menneskers udvikling og organisering af fælles virkelighed gennem formelle og uformelle regler og institutioner og magtrelationer Menneskeskabte fællesskabers struktur, funktion og relation til deres omgivelser - f.eks. stater, virksomheder og institutioner

Samfundsvidenskabs hovedfelter Sociale strukturer og relationer Produktion og fordeling af ressourcer Politiske strukturer, processer og magtrelationer - nationalt og internationalt

Samfundsvidenskabs teorier og metoder Teorier via Generaliseringer om genstandsområdet Kvalitative metoder - knytter sig til interview, deltagerstyrede undersøgelser og observationer kvantitative metoder - knytter sig til statistiske og beskrivende undersøgelser

Naturvidenskabs genstandsområde Generaliserbare fænomener og processer i naturen og i nutidens teknologisk prægede samfund Alle fænomener der kan iagttages enten direkte med de menneskelige sanser eller gennem forsøgsapparatur og eksperimentelle opstillinger

Naturvidenskabs hovedfelter Stof, bevægelse, kæfter og energi i den natur der omgiver mennesket Stoffernes indre opbygning og stofforandringer som følge af ydre påvirkninger Levende væseners opståen, udvikling og vekselvirkning med den øvrige natur Abstrakte strukturer, tal og figurer Data og dataprocesser

Naturvidenskabs teorier og metoder Forsøger at levere forklaringer i form af teorier og love, der i princippet er foreløbige Opstilling af modeller med anvendelse af formelle sprog - matematiske og datalogiske metoder Forener hypotetisk-deduktive metoder og empirisk-induktive metoder - en helhed af observationer, dataindsamling og databehandling, beskrivelse, klassifikation og generalisering, som kan lede til teoridannelse og nye hypoteser ”Trial and error”-metoder Forskerens intuitive evner