Bilag 1. Forandringsteori for udviklingsprojektet ‘Struktureret IKV i AMU’ 1. Problembeskrivelse Der bliver gennemført for få IKV i AMU-forløb inden for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Introduktion til projekt ”Aktivt Liv”
Advertisements

Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere.
 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
Forandringsteori for Frue i Eget Liv / Indvandrerkvindecenteret 2013
Praktikcentre – en nyskabelse i erhvervsuddannelsesloven
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Ankestyrelsen - en styrelse under Socialministeriet •Ankeinstans på arbejdsskadeområdet •Afgørelser i principielle sager truffet af kommunerne på det sociale.
SOSU i EUD: Nye rammer og opgaver Charlotte Netterstrøm Uddannelseskonsulent Afdelingen for erhvervsrettet ungdomsuddannelse Undervisningsministeriet.
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
EU Socialfondsprojektet
Projektets highlights ved Ivar G. Frederiksen projektleder.
Vurdering af basale færdighed, FVU og IKV i AMU
Hvad er AMU’s placering i uddannelsessystemet? Hvem laver AMU?
Nogle udgangspunkter, begreber og principper for at anerkende realkompetencer.
Midtvejsevaluering 3. April FORMÅL: Et udviklingsprojekt med det formål at udvikle og styrke samarbejdet mellem Jobcentre, Uddannelsesinstitutioner.
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
Projekt Uddannelsesstart Aabenraa Kommune. Projekt Uddannelsesstart Sammenhæng mellem uddannelse, uddannelsesplaner og uddannelsespålæg Samarbejdspartner:
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
AMU som element i jobpakkerne Annette Ramsøe Kontor for livslang læring 19. August 2009.
Uddannelsescenter Holstebro
Individuel kompetencevurdering - hvad er det, og hvordan kan de ledige få glæde af det? Seminar den 24. november 2014 Ole Stenholt, Stenholt træning.
GARANTIKURSER INDENFOR TRÆETS EFTERUDDANNELSESUDVALG Siden 2009 ”Erfaringer med garantikurser og forholdet til skolerne”
Fra ufaglært til faglært på rekordtid - Region Hovedstadens Uddannelseskonference d. 9. november 2012.
Praktisk vejledning til Individuel Kompetencevurdering (IKV) i AMU Uddannelsesseminar på Koldingfjord – 26. august 2008 V. Mette Nørholm, Teknologisk Institut,
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
Institutionel struktur og organisering Ulla Nistrup,
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
”Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært” ”RKV i Region Midtjylland” Mandag den 24. november 2014.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Ved Lars Mikkelsen NVR konference den 5. november 2012 Samspillet imellem uddannelsesinstitutionerne i et projektperspektiv.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
3. december 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Erfaringsopsamling: Virksomhederne og voksenvejledningsnetværkene NCK konference.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling af administrative medarbejdere.
Konference for det administrative personale Trin 1 afstignigsprøven - Rutebilchauffør 17. december 2007 Esbjerg Højskole.
Velkommen til AMU-kursus Hvad er AMU - AMU står for Arbejdsmarkedsuddannelser og består af en lang række kurser inden for mange forskellige.
IKV konsulentseminar 11. juni 2014 Hedensted. Strategi Job og uddannelse → klare sig selv Borgeren ser sig først og fremmest som sit eget ansvar at have.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Fokus på realkompetencer.
  Københavns Tekniske Skole udbyder erhvervsuddannelser(fem indgange og 26 hovedforløb). Teknisk gymnasium (HTX) og kompetencegivende efteruddannelse.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Konference for faglærere inden for gaffeltruckuddannelserne Hotel Scandic Bygholm, Horsens den 10. og 11. august 2015 Velkommen!
RAR Østjylland Tema: De rette kvalifikationer til virksomheder i rette tid VEU-center chef, Niels Petterson Mandag den 14. marts 2016.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Erfaringer om, hvad der virker i indsatsen mod langtidsledighed Jobcenter Roskilde, Anne Haarløv, April 2013.
Fagligt Fælles Forbund Uddannelseskonference for Grønne Uddannelser 7 december 2009.
Nye regler på vej om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Ann Carina Tetschner, Center for arbejdsliv & læring Pædagogiske Inspirationsdage 2010.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Bilag 1. Forandringsteori TUP-projekt Én fælles VEU-center tilgang til IKV i AMU 1. Problembeskrivelse VEU-center Nords udbydere mangler en tværgående.
Uddannelsespolitik og Beskæftigelsespolitik Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler.
”En indgang til voksen og efteruddannelse” - et oplæg til temamøde i beskæftigelsesregionen 12. maj 2010 – Temamøde, Roskilde v/ VEU centerchef.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Innovation og kreativ idégenerering AMU-kursus © Ministeriet for Børn og Undervisning. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning
Konference 2017 Velkommen til konference 2017 for
Unge i fokus - baggrund Langsigtet strategi – 3 hovedområder:
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Bilag 1. Forandringsteori for projekt FVU fra A til Z
Erfaringer med test og prøver på BAI´s område
FaktaArk Voksenvejlednings- netværkene November 2008
VEJLEDNING til faglærere
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter digitale kompetencer
Det kompetente Nordjylland
Præsentationens transcript:

Bilag 1. Forandringsteori for udviklingsprojektet ‘Struktureret IKV i AMU’ 1. Problembeskrivelse Der bliver gennemført for få IKV i AMU-forløb inden for Træets Efteruddannelser. Dermed udnyttes der ikke de muligheder for, at ufaglærte og faglærte får mulighed for at få vurderet deres kompetencer og efterfølgende få udarbejdet en uddannelsesplan, der kan bidrage til deres målrettede efteruddannelse inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. De manglende kompetencevurderinger og udarbejdelse af uddannelsesplaner kan være en hindring for, at flere medarbejdere inden for træ- og møbelindustrien får tilegnet sig de kompetencer, som branchens virksomheder efterspørger. 2. Baggrund for problemet Der er flere forskellige udfordringer i forhold til at få gennemført flere IKV i AMU-forløb inden for Træets Efteruddannelser. Nogle af udfordringerne skitseres her: - De potentielle målgrupper for IKV i AMU har ikke kendskab til IKV i AMU - AMU-faglærerne sætter ikke i tilstrækkelig grad IKV i AMU på dagsorden over for AMU-kursisterne - Uddannelseskonsulenter sætter ikke i tilstrækkelig grad IKV i AMU på dagsorden over for virksomhedernes ledere og medarbejdere samt jobcentre, som kunne bidrage til, at flere ledige får mulighed for at deltage i IKV i AMU. - Øvrige skolerepræsentanter relateret til erhvervs- og efteruddannelse inden for træ- og møbelindustrien bidrager ikke i tilstrækkelig grad aktivt til at øge målgruppernes kendskab til IKV i AMU - AMU-faglærerne har ikke et tilstrækkeligt kendskab til, hvordan de kan planlægge og gennemføre IKV i AMU i relation til uddannelsesstrukturer i Træets Efteruddannelser. - Træets Efteruddannelser er først i begyndelsen af 2012 begyndt at sætte fokus på, hvordan efteruddannelsesudvalget kan hjælpe skolerne til at gennemføre flere IKV i AMU-forløb, der tager udgangspunkt i AMU-uddannelsesstrukturer. 3. Afgræns og beskriv målgruppen Den primære målgruppe er AMU-faglærere inden for Træets Efteruddannelsers uddannelsesområder samt uddannelseskonsulenter på skolerne, der har kontakt med virksomheder inden for træ- og møbelindustrien og/eller som har kontakt med ledige, der via aftaler med jobcentrene kan deltage i IKV i AMU. Sekundære målgrupper er dels øvrige AMU-faglærere, uddannelseskonsulenter, ledere og administrative medarbejdere fra de to erhvervsskoler, der indgår i projektet, samt faglærere inden for snedkernes erhvervsuddannelser. Målgrupperne for den afsluttende konference samt for formidlingsaktiviteterne i projektet vil – udover ovennævnte – være repræsentanter fra andre AMU-udbydere, repræsentanter fra Træets Efteruddannelser og andre efteruddannelsesudvalg, Ministeriet for Børn og Undervisning samt andre interessenter.

Projektets umiddelbare effekterProjektets aktiviteter Udarbejdelse af nyhedsbreve om projektets aktiviteter og resultater Udarbejdelse af et inspirationshæfte om IKV i AMU i relation til AMU- uddannelsesstrukturer Faglærere og uddannelseskonsulenter har viden om regler og procedurer for gennemførelse af IKV i AMU Faglærere får udviklet og afprøvet konkrete metoder til gennemførelse af IKT i AMU i forhold til uddannelsesstrukturer inden for Træets Efteruddannelser Uddannelseskonsulenterne får udviklet strategier for, hvordan de kan komme i dialog med potentielle IKV-deltagere, virksomheder og jobcentre om deltagelse i IKV i AMU inden for Træets Efteruddannelser AMU-faglærere og uddannelseskonsulenterne gennemfører udviklingsaktiviteter mellem udviklingsseminarerne Gennemførelse af fire udviklingsseminarer af 1-2 dages varighed for AMU-faglærere og uddannelseskonsulent fra Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole Afholdelse af IKV-temamøder for AMU-faglærere og uddannelseskonsulenter på Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole Uddannelseskonsulenterne får udviklet metoder, der kan anvendes i forbindelse med den indledende vejledning og rådgivning af IKV-deltagere AMU-faglærere fra forskellige efteruddannelsesområder på forskellige uddannelsesinstitutioner kan finde inspiration til gennemførelse af IKV i AMU i relation til AMU-uddannelsesstrukturer Revidering af TE’s praktiske vejledning til IKV i AMUC AMU-faglærere og uddannelseskonsulenter gennemfører IKV i AMU for ufaglærte og faglærte inden for træ- og møbelindustrien AMU-faglærere og uddannelseskonsulenter på Skive Tekniske Skole og Herningsholm Erhvervsskole får et øget fokus på IKV i AMU samt indsigt i, hvordan der kan gennemføres IKV i AMU i relation til AMU- uddannelsesstrukturer Revideret og opdateret vejledning til IKV i AMU EUD-faglærere får indsigt i IKV i AMU, hvilket dels kan bidrage til at udbrede kendskabet til mulighederne og dels kan bidrage til, at EUD- og AMU-faglærere kan få et fælles fokus på mulighederne for individuelle kompetencevurderinger Der sker en styring og kvalitetsudvikling af projektet – både på et overordnet niveau og i forhold til projektdeltagernes udviklingsarbejde mellem udviklingsseminarerne Afholdelse af en konference om IKV i AMU Nedsættelse af en styregruppe, der afholder fire styregruppemøder i projektperioden Inspirationshæfte med eksemplarisk model for gennemførelse af IKV i AMU i relation til AMU-uddannelsesstrukturer Udarbejdelse af en eksemplarisk model for gennemførelse af IKV i AMU i relation til AMU-uddannelsesstrukturer Udarbejdelse af en evalueringsrapport om projektet Projektdeltagerne udarbejder mål- og handleplaner for deres udviklingsarbejde på skolerne Videndeling internt /eksternt Evaluering af gennemførte IKV i AMU-forløb