Samarbejdet i rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator Afdelingslæge, ph.d. Jens Christian Jensen Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Advertisements

Førtidspensionsreform - tværfaglig indsats
Hvordan letter vi arbejdspresset i en travl klinisk hverdag? v/ Erik Jylling, Sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner.
Samarbejdet mellem Region og Kommune Status over den første tid med sundheds‐koordinator og klinisk funktions opgaver.
Metodebeskrivelse Den Røde Tråd 1 Udgangspunktet for sagsbehandleren: Sagsbehandleren skal hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde, a-kasse eller uddannelse.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland.
VIRKSOMHEDSSPECIALE Why the struggle? Anne Mette Ravn Nielsen, cand. mag. i tværkulturelle studier (færdig forår 2015) - skriv.
Mor og barn hos lægen. Hvordan vi har arbejdet med at forbedre kommunikationen – og hvad vi har fået ud af det Poul-Erik Kofoed og Jette Ammentorp.
Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden
Rehabiliteringsteamets arbejde Oplæg: Søren Thygesen socialrådgiver – faglig konsulent Holbæk Kommune Kompetencecentret - Jobservice.
Kommunalt, Lægeligt samarbejde Claus Malta Nielsen Almen medicin 2001 Kommunallæge, Frederikssund.
Orientering om status for Socialmedicinsk Enheds samarbejde med kommunerne om FØP/Fleks og forventningerne til Sygedagpenge- reformen Ved overlæge Martin.
Informationsmøde om Sundhedscenter Haderslev, den 27. maj 2013 Velkommen.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Erfaringer med klinisk enhed og visitation til rehabiliteringsteam Tirsdag den 22. oktober 2013.
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
Det fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Øksnehallen, 22/
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Lægeforeningen Fremtidig prioritering af medicinske behandlinger Jens Winther Jensen.
Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden Sundhedskoordinator og Klinisk funktion i Region Hovedstaden.
Samarbejdet med sundhedsvæsnet i relation til rehabiliteringsteamet Lisbeth Jeritslev Souschef November 2013.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Målgrupper for ressourceforløb Beskæftigelsesregion Midtjylland 13. juni 2014.
Kommunalt, Lægeligt samarbejde Claus Malta Nielsen Almen medicin 2001 Kommunallæge, Frederikssund.
Projekt : ”Styrket samarbejde mellem borgeren, myndighed og udførende virksomheder ” Deltagere er Ledere og medarbejdere indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet.
Samarbejdsaftalen på demensområdet Fra tanke til handling!
Center for Kvalitetsudvikling KVIS 22. september 2009 Pilotundersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Speciallægepraksis 2009 Design, resultater og udviklingsmuligheder.
Oplæg om DUKH - retssikkerhed Specialcenter Kornvangen 29. oktober 2014 Faglig leder og socialfaglig konsulent Hanne Petersen.
Indgangen til kommunen 2 2 Borger 1 1 Borger erhverver hjerneskade Deltagelse i koordinerende udskrivningmøde Er.
1 Rehabiliteringsteam – består af: Jobcenteret: 2 beskæftigelsesmedarbejdere 5 deler posterne imellem sig og går på skift Tilstræber, at den ene er repræsenteret.
SATSPULJEPROJEKTET Baggrund og bevillingsmæssigt grundlag for de regionale familieambulatorier.
Reformen af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats 24. september 2016.
Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland.
Psykiatrien Region Sjælland. Vi vil komme omkring: 1.Hvad er Psykiatri 2.Psykiatrien Region Sjælland 3.Samarbejdet med kommunerne 4.Ønsker og forventninger.
R EHABILITERING Frederikssund kommune v/afdelingsleder Kirsten Edske.
Udviklingen på førtidspensionsområdet 1.Hvordan har udviklingen været? 2.Hvad sker der inden indstilling til førtidspension og hvad sker der efter en afgørelse?
Anvendelsen af Waste identification tool Er det muligt at reducere ”spild” og samtidig forbedre patientsikkerheden? Direktør Jonatan Schloss og klinisk.
Sektorovergange – en kvalitetsbrist? Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Konference d. 22. september 2009 v. Overlæge Malene Vestergaard, DSPS.
Konkrete erfaringer fra sygehus……….. Nils W Johannessen 13.nov.2008.
Dagens menu: Behandlingspsykiatri At være elev i psykiatrien
Ny lokalaftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i BUF
- for samarbejdspartnere
Sundhedssamtale med ‘skoleforsømmere’
Akkreditering i speciallægepraksis
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Læring gennem registrering og indberetning
Musisk ledelse Jens Skou Olsen 2014 p..
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE KBU i logbog.net
Interprofessionel Læring og Samarbejde
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Halvårsmøde om arbejdsmiljøarbejdet
Formelle krav til Rehab-Team…
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
Martin Holmgaard Adm. direktør
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
- Fokus på hvordan vi sammen kan styrke løsningen af kerneopgaven.
Bettina Post, borgerrådgiver i Høje- Taastrup Kommune
Vejledning i validering
Program Anette Faye Jacobsen Seniorforsker, ph.d.
Børne- og Familieafdelingen
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
På tværs af region og kommune – og med borgeren i centrum
Velkommen Ny Studieordning fra efteråret 2019 Kort introduktion og oversigt i forhold til studieordning Princip fordeling for kliniske undervisnings.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Fra den anden side af skrivebordet
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Præsentationens transcript:

Samarbejdet i rehabiliteringsteamet Sundhedskoordinator Afdelingslæge, ph.d. Jens Christian Jensen Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering.

Rehabiliteringsteamet Egen Læge Klinisk Funktion

Sundhedskoordinators opgaver Sundhedsfaglig rådgiver for Rehabiliteringsteam: Vurdering af den foreliggende helbredsdokumentation Forslag til eventuel supplerende helbredsdokumentation Eventuelt samtale med borger Sammenfatning af helbredsforholdenes betydning for funktion, aktivitet og deltagelse Forbindelsesled til borgerens egen læge: Eventuel opfølgning på egen læges oplysninger i lægeattest til Rehabiliteringsteam Drøftelse af forslag til yderligere undersøgelser Drøftelse af behandlingsforslag Vejledning i henvisningsmuligheder Forbindelsesled til Klinisk Funktion: Vejledning af sagsbehandler ved udformning af henvisning Diskussion af Klinisk Funktions eventuelle forslag til yderligere undersøgelser Diskussion af Klinisk Funktions samlede rapport

Rehabiliteringsteamets sammensætning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mødeleder Repræsentant fra ledelsen Sundhedscenter Vest Handicap & Psykiatri Børn & Familie evt. uddannelsesvejleder ved unge. Sundhedskoordinator Sekretær

Sagsgangen ved mødet. Dagen starter med formøde hvor sagerne drøftes. Der er afsat ca. 1 time til hver sag, 7 sager pr. møde. Som hovedregel møder borger, evt. bisidder og sagsbehandler op. Sagen drøftes med borger en halv time. Herefter træffer teamet en beslutning om indstilling som udfærdiges skriftligt på stedet. Borgeren får indstillingen udleveret og forklaret.

Erfaringer indtil nu. Sundhedskoordinator siden maj 2013 Vigtigt at forstå borgeren - for mange er det en stor overvindelse at møde frem. Det direkte møde med borgeren giver en ekstra dimension som man ikke får med ved at læse dokumentationen. Langt de fleste møder ender med en god fornemmelse – oplevelse af tilfredshed fra borgeren. Der er tale om ægte tværfaglighed hvor alle byder ind.

Udfordringerne. I forhold til teamet: - at lære de andres faglighed at kende. Hvad kan vi hver især byde ind med? I forhold til borgeren: - har vi arbejdet med mødets form for at skabe trygge rammer for borgeren. I forhold til indstillingerne: - ressourceforløb er svære at ”strikke sammen”. Men vi er ved at opbygge et godt erfaringsgrundlag.

Klinisk Funktion Regionen skal stille klinisk funktion til rådighed for Rehabiliteringsteamet/kommunen – fra 1. juli Klinisk funktion skal forsyne Rehabiliteringsteamet/kommunen med de speciallægevurderinger/psykologvurderinger, der er påkrævet. Sundhedskoordinator sikrer forbindelsen til Klinisk Funktion. Hvor Klinisk Funktion påpeger et behandlingsbehov, kontaktes egen læge, der uændret står for visitationen ind i det behandlende sundhedsvæsen.

Sager til Klinisk Funktion Den foreliggende helbredsdokumentation giver ikke et klart billede af borgerens helbredsforhold – ”stritter i alle retninger”. Der mangler helbredsinformation til belysning af funktionsniveau, fx kognitiv eller personlighedsmæssig undersøgelse. Borgerens funktionsevne kan ikke forstås på grundlag af de kendte helbredsoplysninger. Derimod ikke manglende diagnostik og behandling, som egen læge kan varetage. Dette kan sundhedskoordinator drøfte med lægen.

Erfaringer i forhold til Klinisk funktion. Meget få sager indtil nu i Rk-Sk kommune – tyder på god sagsbehandling og dokumentation inden sagen havner i rehabiliteringsteamet. Hovedsageligt psykolog/psykiater vurdering i forhold til personlighedsmæssige spørgsmål.