Konference om Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Trombosecentret, Gentofte Hospital.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Temadag Funktionelle lidelser.
Aftrapning af benzodiazepiner og cyklopyroloner
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Type 2 Diabetes Sociale forhold Emne: Sociale forhold Formål
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
J D N Selvstyring af AK-behandling - Meta-analyse af randomiserede studier - Jørn Dalsgaard Nielsen Trombosecentret, Klinisk-Biokemisk Afdeling Universitetssygehuset.
Selvstyring af AK-behandling i Danmark
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Hvordan håndterer lægen børns deltagelse i forsøg? Pediatric Research and Ethics Søren Pedersen, Dr. Med. Professor, Overlæge Pædiatrisk forskningsafsnit.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Overdosering med blodtryksmedicin i forbindelse med dosisdispensering
Dan Zielke og 1.
Usystematisk patientinformation ved overflytning
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Patient får ordineret tidobbelt dosis af sin medicin En faktor 10 fejl.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Sundhedsstyrelsens opgaver Det Medicinske Patientforløb Konference – Christiansborg, 18. Januar 2006 Jens Kr. Gøtrik Medicinaldirektør.
af den ældre medicinske patient
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Årskursus for Gastroenterologiske sygeplejersker i Kolding 2010
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Når AK-behandling skal afbrydes
KICK OFF – Broen til bedre sundhed - oplæg v. udvalgsformand Flemming Stenild.
1 Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten Kvaliteten af rehabilitering af patienter med kronisk sygdom Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 1-2 september.
KOL i almen praksis. d d Hvad kan vi i almen praksis … Opsporing Udredning Behandling.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Patientsikkerhed, kvalitet og akkreditering
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Rationelle besparelser Møde for Regionale Lægemiddelkonsulenter 6. Oktober 2009.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
1 ▪ Velkommen til Kick-off I dag tager vi et afgørende skridt  Mere sikkerhed for vore patienter  Mere sikkerhed for vores personale.
Dorte Damgaard, Afdelingslæge PhD Neurologisk afdeling
Fælles konference om palliation Samarbejde mellem Palliativt Team Vejle og primærsektoren 28.September 2010 Nyborg Strand Sygeplejerske Lene Jørgensen.
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Regionernes resultater 2016 Grafikker fra GF-publikationen.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Projekt PaRIS Projektgruppemøde d.14.januar 2009 Præsentation af: definition af innovation de foreløbige data fra de kvalitative data Projektleder Mette.
Læringssæt om temarapporten: Behandling med insulin - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag Behandling med insulin.
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
Kvalitetssikring - vedligeholdelsesplan
Ny styring i Region Hovedstaden
Fælles akutmodtagelser og sammenhængende patientforløb for den ældre sårbare medicinske patient – er der en modsætning ? Jørn Munkhof Møller.
Det nære sundhedsvæsen
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
De pårørende i beslutningsrummet
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Metoden fælles beslutningstagning
Risikobaseret tilsyn / Borgercenter Voksne Februar 2017 Finn Jensen.
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
Ambitionen for Region Midtjylland på sundhedsområdet:
Det digitale danmark, hvordan realiserer vi potentialet?
Faglærerseminar 29. September 2017.
Task Force for udredningsret Møde i Sundhedsudvalget d. 28
Paneldebatten til landsmødet i Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker
Ældre i et sundhedsvæsen - set fra almen praksis
Psykiatricenter Midt Ledelsesprocesser Støtteprocesser Ansvar &
Præsentationens transcript:

Konference om Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Trombosecentret, Gentofte Hospital

Med den nye sendemast er forbindelsen blevet så god, at det lyder, som om du står lige ved siden af mig. Jeg STÅR ved siden af dig !! Er der nogen modtager? Opfattes informationen som ”spam”? Kommunikation Fællesskab Tillid Entusiasme Videnspredning Videndeling

Sundheds- personale Admini- stratorer Politikere Myndigheder Patienter

Sundheds- personale Patienter med langvarige eller kroniske sygdomme Informationsmateriale Pjecer DVD Websites E-learning

Sommerlejr for bløderbørn

De første danske erfaringer med selvstyret AK-behandling

Overskrift i Ekstrabladet 7. september 2003

Toppen af Lægemiddelstyrelsens liste over præparater, der er registreret i forbindelse med dødsfald AK-behandling

Ekstrabladet, den 7. September 2003

Meta-analyse i Lancet 2006;367: Patientselvmonitorering (PSM) versus konventionel kontrol Tromboemboliske tilfældeOR: 0,27 (95% CI: 0,12-0,59) DødOR: 0,37 (95% CI: 0,16-0,85) BlødningskomplikationerOR: 0,93 (95% CI: 0,42-2,05)

Praktiske implikationer af brug af PSM i Danmark Hvis halvdelen af Danmarks AK-patienter oplæres i PSM kunne vi spare ca 500 liv og blodproptilfælde årligt…. Aktuelt er kun ca 2% af danske AK-patienter i PSM DSTH 2006

Hvorfor giver selvstyret AK- behandling bedre resultater  Langvarig under- og overdosering undgås ved kontrol med én uges interval hjemme frem for mange ugers interval hos lægen.  Selvstyrende patienter kan korrigere deres dosering ved feber, diarré, ændringer i kost, alkoholindtagelse, kronisk sygdom m.v. – forhold, som deres læge muligvis ikke er informeret om.

Mange patienter med forhøjet risiko for blodpropper kan selv styre deres AK- behandling, hvorfor sker det ikke i højere grad? Faglig uenighed i starten –Nogle havde manglende tillid til måleudstyret –Nogle havde manglende tillid til patienternes formåen Etablering og udbygning af uddannelsessteder tager tid Utilstrækkelige bevillinger

Rapport fra sygehusdirektoratet om etablering af AK-skole på Amtssygehuset i Gentofte, oktober 2002 Hvad stod der? –Indkøb af apparater til INR-bestemmelse, apparater årligt de første fem år. Hvad fik vi? –150 apparater årligt.

Mange patienter med forhøjet risiko for blodpropper kan selv styre deres AK- behandling, hvorfor sker det ikke i højere grad? Faglig uenighed i starten –Nogle havde manglende tillid til måleudstyret –Nogle havde manglende tillid til patienternes formåen Etablering og udbygning af uddannelsessteder tager tid Utilstrækkelige bevillinger Ny medicin, som ikke kræver monitorering, er på vej

Xarelto - en mulig afløser for AK-behandling - Xarelto Årlig medicinudgift: kr Selvstyret AK-behandling Årlig medicinudgift: kr. Monitorering: kr. Samlede årlige udgifter: kr.

ON OFF

ON OFF

Jørn Dalsgaard Nielsen Trombosecentret Gentofte Hospital