Krop og bevægelse 1. Halvår 2016 ? JUL JAN APR OKT JUN MAJ MAR FEB AUG SEP NOV DEC 2015 2016.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Vi tager børns fritid alvorligt"
Advertisements

Program for aftenen kl – 20.30
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Lærings- og praksisfortællinger:
Informationsaften Aftenens program:
Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper, i hverdagen er.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Forædremøde den
Holsted Skole Holsted SFO & førskolegruppe. Holsted Skole Holsted SFO & førskolegruppe.
Er mit barn klar til skolestart ?
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Børnehaveklassen Velkommen til Hunderupskolen.
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Jeg støtter barnet ved:
ÅRSHJUL 2009 Hornsyld Idrætsbørnehave
Velkommen til nye børn som er kommet fra vuggestue og dagpleje eller hjemmefra. Blomsterprojekt hvor vi får blomster hjemmefra som vi passer, vander og.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Tilfredshedsundersøgelse
CASSIOPEIASTUEN TRIVSEL OG LÆRING. MORGENMAD Hygge og dialog!
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
Krudtuglerne Krudtuglerne Krudtuglerne består af førskolebørn, dvs. de børn som skal i skole næste år. Personalet består af 1 pædagog og 1 medhjælper,
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Årshjul for aktiviteter 2013– 14 med indarbejdet læreplanstemaer
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Lærings- og praksisfortælling
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Skolestart Program Velkomst Lovgrundlag og trinmål for 0. klasse
Præsentation af forårs-sfo
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Velkommen til Regnbuen Her finder du kort fortalt lidt om institutionen.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Relations kompetencer
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Natur og naturfænomener 1. Halvår 2017 JUL JAN APR OKT JUN MAJ MAR FEB AUG SEP NOV DEC
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Analyse- og strukturfase Udbudsmateriale udarbejdes
Med læreplanstemaer som fokusområder Pædagogisk idræt Alsidig personlighedsudvikling At arbejde med barnets alsidige personligheds-udvikling er basis,
Natur og naturfænomener
Opmærksomhedspunkter
Puljeafkast 2017 Afkast i pct. for Nordeas værdipapirpuljer før omkostninger, herunder puljeprovisioner og pensionsafkastskat. Afkast er vist for Bankvalg.
Halvår 2015 Krop og bevægelse 1.Halvår 2016 ? JUL JAN APR
Årshjul Grønnevej 2017 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept.
Underbilag 1A: Forventning til forløb
U U U U U U U T T T B B B S S U T S B TIDS- OG PROCESPLAN
Årshjul Grønnevej 2016 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept.
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Årshjul 2018 for Nyker børnehus
Den pædagogiske læreplan
Årshjul Dec Jan Nov Feb Okt Mar Sep Apr Aug Maj Juli Juni
Opmærksomhedspunkter
Årshjul Hillerød Jagtforening 2018 / 19
Projektplan Aktivitet Dec Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug
SMTTE MODELLEN ET PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK ARBEJDSREDSKAB
Barnesyn og børneperspektiv
Overgangen fra børnehave til SFO og skole
Præsentationens transcript:

Krop og bevægelse 1. Halvår 2016 ? JUL JAN APR OKT JUN MAJ MAR FEB AUG SEP NOV DEC

Årshjul Vesterbro Børnegård Vuggestuerne 2015/16 Fokuspunkt 2. halvår 2015 Krop og bevægelse Vi har valgt at arbejde med læreplanstemaet Krop og bevægelse, da forskellige undersøgelser viser at: Mindst 6 % af alle skolebørn har motoriske vanskeligheder i en sådan grad, at det har betydning for deres indlæring eller sociale udvikling ved skolestart. Samtidig er der mellem 11 og 18 % af børnene i børnehaveklassen der har mellem 2-6 motoriske anmærkninger ved screeningen. At have motoriske udfordringer kan være med til at sætte begrænsninger for barnets leg og lyst til at bevæge sig. Motoriske færdigheder ved 1,5 år forudsiger barnets sproglige færdigheder ved 3 års alderen. Der er klar sammenhæng mellem motoriske vanskeligheder og senere problemer med at lære at læse og skrive. Vi har derfor som mål: At give børnene kropsbevidsthed At børnene lærer ”at kunne mærke” sig selv At børnene ”får kontrol” over deres kropsdele At børnene holder sig fysisk aktive At få kontinuerlige bevægelsesaktiviteter indarbejdet som en naturlig del af hverdagen. Ved at have fokuspunkter i et halvt år af gangen har vi mulighed for at fordybe os i det enkelte fokuspunkt og gribe det an fra mange forskellige vinkler. Stuerne har mulighed for selv at bestemmer på hvilken måder de vil arbejde med emnet. Fokuspunkterne har vi valgt skal være så store og overordnede at det er muligt også for børnene at komme med deres ideer og input. Vi vægter at følge børnenes spor og interesser så vidt muligt. De to store fokuspunkter laver vi en SMTTE model på, hvor vi nærmere beskriver vores mål, tiltag, tegn og hvordan vi dokumenter og evaluerer på fokuspunktet. Udover vores store fokuspunkter arbejder vi i løbet af året med andre mindre fokusområder, som er relevante i løbet af et år. Der laves også SMTTE på en del af disse fokuspunkter. SMTTE er den model vi arbejder med for at nå vores pædagogiske mål Vi har desuden en god vekselvirkning i vores ugeplaner mellem de forskellige temaer i læreplanen. Fokus på udeliv: Det er ferietid og der er fokus på udeliv og luksusture ud af huset, Vi har vandleg på legepladsen, høst af køkkenhave og undersøger dyr på legepladsen. Fokus på relationer og tryg opstart: Vi arbejder med en tryg opstart for de nye børn. Vi arbejder med aldersopdelte aktiviteter på tværs af stuerne, for at tilgodese de forskellige aldersgrupper og hjælpe til at danne sociale relationer og begyndende venskaber børnene imellem. Fokus på traditioner: Vi vægter traditionerne højt i forbindelse med Jul, fastelavn, lysfest. Det gør vi via kreativitet, sange, fortællinger, julegaver, juleklip, julebag, saltdejsfigure, fastelavnsris+tønder, udklædning, masker. Fokus på Sprog og” forårsklargøring”: Vi arbejder med at være parat til overgange med fokus på at blive mere selvstændige og selvhjulpne. Vi øver i at gå på tur, holde i hånd og trafikregler Desuden arbejder vi med sprogudvikling via planlagte aktiviteter såsom sprogkufferter, spil og sang. Det er ikke kun børnene der skal være forårsklare, det samme gælder vores bede på den lille legeplads, hvor vi skal se tingene vokse. Fokus på natur: Vi arbejder videre med vores bede og fra have til mave. I forbindelse med det undersøger vi hvor maden kommer fra.