Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer

Advertisements

Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER. DEFINITION AF LEKTIER Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret.
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Hvad ved vi? Canada: Delstaten Ontario  Høje elevresultater. Reduceret forskel mellem de stærkeste og de svageste.
Hold gejsten - det motiverende frivilligmiljø. Hvad skaber motivation for en aktivitet/opgave? En oplevet følelse af;  Kontrol og forudsigelighed  Indflydelse.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER. Lektier Roller Motivation.
Grundforløbets 2. del SSH-rettet. Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene dansk og naturfag samt valgfag.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere.
Budskab Synlig læring skaber nye rammer og forudsætninger for: Tydelige forventninger (motivationsorienteringer) Feedback/feedforward Læringsprogression.
 Siden sidst – gennemgang af planer og ideer  Oplæg: modellering / observation  Opgave: afprøvning af spørgsmålstyper ud fra et oplevet dilemma, problem,
Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Ny skolehverdag Støvring Gymnasium Mål med projektet  - at eleverne i høj grad får den bekendtgørelsesfastsatte.
Indledende spørgsmål Hvornår møder I som ledere spørgsmålet om lektier?
Forældreinfomødet mandag Skovvejens Skole Velkomst v/ distriktsskoleleder Gitte Graatang Aftenens emner: En fusioneret skole – første.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Frederikshavn, september,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Undervisningseksperimentarium Nørre Gymnasium. Undervisningseksperimentarium  Planlæg undervisning, hvor der tages udgangspunkt i ressourcer – ikke skema.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
SPS = specialpædagogisk støtte (Kilde.
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Antal besvarelser: 52.

DUBU Superbrugerrollen

Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Læseløft Syd Samarbejde mellem faglærer ved Mad til Mennesker og læsevejleder Aktionslæringsforløb Instruktionsvideoen.

Forberedelse til eksamen
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Elevernes evaluering af grundforløbet
Adjunkt Hanne-Lene Hvid Dreesen
Fremlæggelse af 1. deltagelsespligtigtopgave
Sammenhæng: Eleverne bliver ikke bedre til at skrive og arbejder ikke med deres fejl. Eleverne snyder: bruger oversættelsesmaskiner eller henter stile.
Bevægelse i skolen Fysisk aktivitet med høj intensitet øger BDNF i hjernen. Læring fremmes bedst, hvis aktiviteten er udfordrende, varieret og indebærer.
UDDANNELSE OG JOB 8. klasse
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Temadag Iværksættelse af talentudvikling
Velkommen Dagens program.
Lektion 1B Formålet med denne lektion er at gøre eleverne opmærksomme på, at et stærkt fællesskab i klassen/på skolen handler om det gode kollegaskab.
Facilitering af vidensamarbejde mellem SMV’er og forskere
International økonomi for matematikere
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Videnskabeligt projekt
Nyt fra forskningen – med fokus på kvalitet og kvalitetssikring
Videnskabeligt projekt
Alle rettigheder forbeholdes
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Velkommen Dagens program.
Skriftlig og mundtlig feedback Camilla Jürgensen, Heidi Andersen
Kemisk Ligevægt Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Brydning af lys Introduktion Beskrivelse af aktiviteten
Undervisningsplanlægning
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Præsentationens transcript:

Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)  Randers HF og VUC (afsluttet juni 2011)  Udviklingsprojekt: ”Næsten lektiefri undervisning” (Region Midtjylland)  ”Skrivefængsel” (fynske gymnasier)  Lektiepolitik (folkeskoler)  Lektiefri skole (folkeskole på Fyn)

Hvorfor lektier?  Samfundsmoral  Økonomisk rationalitet  Elevernes medansvar  Metodetræning  Læringssyn. (Kilde: Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne gymnasieskole, maj 2010)

Hvorfor lektiefri undervisning?  Frafaldet bliver mindre og karakteren højere  Eleverne møder undervisningen med større glæde og lyst: Et bedre klasserumskultur.  Man sparer tid i undervisningen idet eleverne er mere aktive og bedre kan vidensdele  Undervisningen er lighedsskabende  Undervisningen ændrer lærerens rolle fra formidler til konsulent  Undervisningen øger lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs læring  Undervisningen øger den didaktiske refleksion

Citat fra John Hattie  ”They warned against homework that undermined a student’s motivation and that led to the student internalizing incorrect routines, and they favored short, frequent homework that was closely monitored by the teachers. It would probably be more effective to construct these opportunities under the gaze of a teacher, in the school. Teaching does matter when it comes to students’ learning.” John Hattie (2009): Visible Learning, p. 235

Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?

Svar 1 – Det hurtige Lektier er gammeldags

Svar 2 – Det omstændelige  Ved at gøre elevernes lektiearbejde nødvendigt for at kunne forstå og perspektivere et fagligt indhold. Og  ved at lærerne ekspliciterer krav til lektien og dens anvendelse i undervisningen.

Konklusion Den didaktiske forståelse af elevernes lektiearbejde er ikke i overensstemmelse med den didaktiske forståelse af undervisningen. Arbejdsformerne i skolen er varierede, mere differentierede og mere fantasirige end lektiearbejdet Lektier underminerer frem for støtter interessen for skolen. (Warton 2004)

Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)

Læremiddel/stof ArbejdsformLektier ir Hvordan er det at lave lektier? Det kommer an på…… Elevernes erfaringer med lektielæsning Forholdet mellem lektie, og aktiviteterne i skolen Elevernes anvendelse af lærebogen i lektiearbejdet.

DVD: Hvad siger eleverne om lærebogen? 14

Lærebogens udformning 15 Krav til design og udformning:  Læsbar og lærbar  Variation

Lærebogens funktion 16  Autoritativ/reproduktion  Tryghed  Overblik  Og samtidig: rutinepræget/insitutionaliseret  Strukturerende ressource

3 projekter 1. Udviklingsprojekt 1 (2004): Lektieundersøgelsen Empiri: Surveyundersøgelse, skoledagbøger 2. Udviklingsprojekt 2 (2005): Læremiddelundersøgelsen Empiri: Fokusgruppeinterviews med elever, interviews med lærere, logbøger fra lærere og klasserumsobservationer 3. Læringsundersøgelsen (2006) Empiri: re-interviews med elever, som skrev skoledagbog 2½ år tidligere.

Forskning  Kvantitativ effektforskning  Læringsorienteret forskning

Lektiers effekt Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har stor indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet

Lektiernes mængde vs. Lektiernes form  Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer  derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)

Manglende lektier  lærebogen er ikke så højt prioriteret som lærerens undervisning  lektiearbejdet er kedeligt sammenlignet med undervisningen  eleverne er ”getting lost” i læsningen  elevernes lektiearbejde afhænger af deres opfattelse af, og syn på en opgave, og  elevernes lektiearbejde afhænger af deres forventninger om succes ved at løse en opgave. (Ryan 2006)

Hvorfor laver elever lektier, og hvorfor gør de ikke? Århus Akademi i ( ) Grunde til ikke at lave lektier?  træthed 65 (70)  kedeligt fag eller lektie 46 (30)  For lang (33) Grunde til at lave lektier?  Mere ud af uv (67)  pligt og samvittighed 54 (28)  tage sig sammen 43  interessant fag 35  Bedre eksamen (37)  Ansvar overfor gruppen (42)

Hvad hjælper? Hjælp med mindre lektie  Helt og meget enig 33% Hjælp til refleksion  Helt og meget enig32% Hjælp med mere interessante lektier  Helt og meget enig 45% Færre lektier hjælper  Helt og meget enig28% Koordinering af lektier  Helt og meget enig47% Variation af lektien hjælper  Helt og meget enig32% 

Hvad hjælper? Noter til lektien hjælper  Helt og meget enig26% Viden om lektiens anvendelse  Helt og meget enig40% De andre laver lektier hjælper  Helt og meget enig40%

Mundtlige og skriftlige lektier Prioritering mellem mundtlige og skriftlige lektier? %  Mundtlige først 7.1 (7,1)  Skriftlige først 92.9 (91,9)

De skriftlige lektier  Det skriftlige arbejde giver tydeligere feedback på elevernes arbejde – på godt og ondt  Det skriftlige arbejde giver større mulighed for fordybelse end det mundtlige lektiearbejde  De skriftlige lektier er nødvendige

Hvad er meningsfuld anvendelse? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier

Hvad siger eleverne om lektier? 28

Læringsopfattelser Reproduktionsorienteret læringsforståelse Meningsorienteret læringsforståelse 1. øgning af viden 4. forståelse 2. reproduktion af viden 5. ændring af synsvinkel/forståelse 3. anvendelse af viden (mekanisk) 6. personlig forandring OverfladelæringDybdelæring

Vidensformer Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi

Anvendelsen af lektien ved reproduktionsorienteret vidensform Den mekaniske anvendelse er kendetegnet ved: Manglende mening med lektien ”Slavisk” og ensformig gennemgang af lektien Rutinepræget anvendelse af lektien Ingen anvendelse af lektiearbejdet Kan følge med uden at have lavet lektier Og den mekaniske anvendelse forstærkes af Manglende hjælp og respons fra læreren Lærernes manglende planlægning og koordinering

Anvendelsen af lektien ved meningsorienteret vidensform Den dynamiske anvendelse er kendetegnet ved: Aktivitet i timen Engageret i undervisningen Interessant læsning og anvendelse af det læste Overordnet gennemgang i timen Varieret anvendelse Og den dynamiske anvendelse forstærkes af: Udfordrende krav

Bliver det didaktiske valg flyttet fra læreren til eleven?  Hvordan skal eleverne prioritere mellem lektierne?  Hvor meget tid skal eleverne bruge til lektier?  Hvem skal vælge mellem lektierne – eleverne eller lærerne?  Bruges lektien som udgangspunkt for det videre arbejde og diskussionerne i klassen, eller er den supplerende læsning?  Forklarer læreren eleverne, hvordan de skal arbejde med den enkelte lektie?  Og forklarer læreren, hvad lektien skal bruges til i undervisningen?

4 anbefalinger 1. Undgå en overdreven anvendelse af lærebogen til lektiearbejdet, idet en sådan overdreven anvendelse vil mindske en meningsorienteret vidensform. 2. Varier lektieformen og differentiere lektiearbejdet, hvilket kan understøtte en meningsorienteret vidensform. 3. Anvend lektierne i undervisningen på en, for eleverne tydelig måde, hvilket vil understøtte elevernes meningstilskrivning til lektiearbejdet. 4. Tydeliggør for eleverne, hvilke krav og forventninger der stilles til deres arbejde med lærebogen Altså: Gør lektiearbejdet nødvendigt for eleverne