Introduktion til brugen af differentieringsmodellen på psykiatriområdet

Baggrund for differentieringsmodellen For at leve op til visionerne og værdierne i sundhedsaftalen:  på borgerens præmisser  lighed i sundhed  sætte borgeren først Skal vi:  Forskelsbehandle for at lige-behandle

Differentieringsmodellen er et dialogredskab  Som skal bidrage til at borgeren får de nødvendige sundhedstilbud  Intensiteten af samarbejdet skal afspejle borgerens behov for professionel bistand til at skabe sammenhæng og koordination – DVS ”de, der kan selv, skal selv” – mens de der ”ikke kan” selv skal have den nødvendige professionelle hjælp hertil  Modellen skal bidrage til at afstemme de gensidige forventninger til, hvor tæt vi skal samarbejde

Simpel beskrivelse af modellen Den fulde beskrivelse af modellen ligger i værktøjskassen Se NiveauBaseret på en vægtning af flere faktorer:  sværhedsgrad af sygdom (psykisk og somatisk)  kompleksitet ift. sociale problematikker  mestringsevne  compliance  funktionsniveau og rehabiliterings- potientiale  samlede ressourcer (netværk, robusthed, IQ) Organisering af samarbejdet mellem parterne:  Almen praksis og speciallæger  Regionspsykiatri  Kommuner (social indsats, beskæftigelsesindsats, myndighed, sundheds indsats) Borgerens rolle/mestringsevne: - hovedaktør i eget liv 0Aktive part - kan selvEpikrise til egen lægeSygdomserkendelse Kan styre egen sag 1Aktiv part med lille behov for assistanceEpikrise Orientering til kommunen Teknologiske hjælpemidler Behov for minimal/punktuel støtte 2Aktiv part men behov for assistanceMåske i målgruppe for en tværsektoriel samarbejdsaftale/udskrivnings- aftale og koordinerende indsatsplaner Kognitive forstyrrelser Manglende overblik løbende behov for støtte 3Kan deltage, men er ikke den aktive partAltid udskrivningsaftale/ koordinationsplan Koordinerende funktion Koordinerende indsatsplaner Kognitive forstyrrelser Måske manglende sygdomserkendelse Behov for håndholdt indsats 4Kan ikke deltage og er helt afhængig af en koordinerende funktion Teambaseret indsatsBetydelige kognitive forstyrrelser Manglende sygdomserkendelse Magter ikke at samarbejde

Hvilke faktorer indgår i vurderingen af, hvilket samarbejdsniveau borgeren har brug for  Sværhedsgraden af sygdom/sygdomme (psykisk og somatisk)  Kompleksitet ift. sociale problematikker  Egenomsorgskapacitet/mestringsevne  Compliance (samarbejde om egen sygdom)  Funktionsniveau og rehabiliteringspotientiale  Samlede ressourcer (netværk, robusthed, IQ) Niveauet for samarbejde skal altid vurderes på baggrund af en vægtning af ovenstående faktorer – dvs en faglig vurdering

Hvordan skal modellen bruges?  Den, der har kontakt med borgeren, har initativpligten  DVS Hvis du vurderer, at den samlede indsats ikke er tilstrækkelig sammenhængende ift. borgerens behov – skal du tage initativ til en dialog med de øvrige i borgerens professionelle netværk  Modellen kan bruges til konkret at aftale niveauet for samar- bejdet – for gensidig at afstemme forventningerne til samarbejde og til hinanden

Hvad skal modellen ikke  Modellen skal ikke bruges på alle, men kun hvor du vurderer – sammen med borgeren – at den samlede indsats ikke er tilstrækkelig eller ikke hænger sammen.  Modellen udløser ikke automatisk ydelser hos den anden part