Psykiatrien i Region Syddanmark Overvejelser om psykiatriens udfordringer Strukturelt Fagligt Økonomisk Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Psykiatriens Udviklingskonference Kolding, 9. marts 2007

Hvad siger befolkningsudviklingen?

Velfærdsudfordringen I: ældregruppen 1. Udviklingen – ret sikker prognose Fra : flere over 64 år mindst i Region Syddanmark 2. Og konsekvenserne? stigende antal behandlings-og plejekrævende borgere, for psykiatrien især demens/delir. arbejdsstyrken falder, og stigende behov i sundhedssektoren vigende skattegrundlag (færre erhvervsaktive)

I metaanalyser fra populationsstudier er fundet en gennemsnitlig prævalens af demens hos ældre over 65 år på ca. 6%. Forekomsten stiger med alderen: en fordobling for ca. hvert 5. leveår hos ældre. Der skønnes i Danmark at være ialt knap mennesker med demens heraf ca under 65 år. Antallet af nye tilfælde om året i Danmark skønnes at være ca Forekomsten af demens (prævalens) og nytilgang (incidens) Kilde: Gads psykologileksikon, 2004

Fald på Fald på Og konsekvenserne: vurdere B&U-psykiatrien generelt: ’flytte penge’ fra ’børn og unge’ til ’ældre’ Velfærdsudfordringen II: Børn

To strukturelle udfordringer 1.Specialisering – og hvor? 2.Akutmodtagelse: hvor mange og hvor?

Fremtiden vil kræve yderligere specialisering 1.Vigtigt at bevare et velfungerende basisniveau: fundamentet Bred specialisering af udbredte sygdomsgrupper som affektive lidelser og skizofreni kan medføre ’udtømning’ af spændende arbejdsopgaver og kompetencer på basisniveauet 2.Forskellige modeller Kompetence-centermodellen Fleksibel, mulighed for ’decentraliseret specialisering’ ’stepped care’ – både specialisering og overvejelse om LEON-princippet (laveste effektive omsorgsniveau)

Lav pyramider for sværhedsgrad – og behov for specialiseret indsats

akutmodtagelse på alle 9 almen psyk. afdelinger Er det for mange?

Spørgsmål 1.Hvor mange akutmodtagelser er der behov for? 2.Hvad kræver døgnåben akutmodtagelse Bemandingsmæssigt ud over alm. døgnbemanding? 3.Antal akutindlæggelser for at ’berettige’ en døgnåben funktion 3. Befolkningsunderlag 4. Nærhed (SOM burde være TILGÆNGELIGHED) 5. Økonomi

Afvejning af nye/udvidede tilbud/ afgrænsning af psykiatriens målgrupper

Dansk Depressionsstudie 2000 April personer, år Svar: 60% Forekomst DMS-IV ICD-10 MDLetModeratSvær 3,31,5 1,2 1,4 [2,3-4,5][0,8-2,4][0,7-2,0][0,8-2,3] Svarer til Ca ca ca ca Olsen et al. Acta Psychiatr Scand 2004; 109:96-103

Overlap mellem depression og generaliseret angst; Nordisk undersøgelse i almen praksis Mænd Generaliseret angstDepression 4,6% 9,7% 2,2% Kvinder 6,0% 12,5% 3,1% Munk-Jørgensen et al, under bedømmelse 2006

Arbejdsdelingen i psykiatrien mellem faggrupper tværfaglighed mellem aktører ’behandlingspsykiatrien’ stationær – ambulant praksissektor – især alm. praksis kommunerne inddragelse af pårørende

Dansk Psykiatrisk Selskabs bud på afgrænsning af psykiaterens arbejdsopgaver Psykiaterens arbejdsopgaver Arbejdsopgaver fælles med andre faggrupper Arbejdsopgaver for andre faggrupper Visitation Diagnostik og udredning Psykiatrisk behandling Psykofarmakologi ECT Somatisk udredning og behandling Medicinsk ordination og behandling Ordination af tvangsanvendelse Supervision og uddannelse af læger Forskning Kvalitetsudvikling Behandlingsansvar Faglig ledelse Psykoterapeutisk behandling Undervisning af patienter og pårørende Supervision af personale Uddannelse af personale Forskning Kvalitetsudvikling Administrativ ledelse Personale ledelse Strategisk ledelse Psykologiske undersøgelser Miljøterapi Social udredning ADL træning Fysisk aktivering

Sammenhængende patientforløb ”psykiatrirejsen” Kun patienten og pårørende oplever den i sin helhed ’shared care’ - hvordan deles ansvar og lederskab?

Praksissektorens rolle

Fælles kultur fælles behandlingsprincipper

Kan det kommende arbejde med faglig kvalitet (”den dansk kvalitetsmodel”) kombineres med en intensiveret forskning?