Kapitel 1 Retskilder og domstolene

I kapitel 1 gennemgås: Danske retskilder Internationale retskilder Domstolene Civile retssager

Retskilder og domstolene Magtsadskillelseslæren (se fig. 1.1) Grundlovens § 3: Lovgivende magt: Folketinget Dømmende magt: Domstolene Udøvende magt: Regering/ministerier, forvaltningen, politiet m.fl. Gensidig kontrol Magtbalance

Retskilder Gældende ret: Retskilderne er de fortolknings- bidrag vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret. I retskilderne kan vi søge juridisk information om reglerne og retstilstanden på et område – hvad gælder? Domstole og offentlige myndigheder anvender retskilderne til at træffe deres afgørelser. Advokater, banker, forsikringsselskaber mv. bruger retskilderne i deres rådgivning og i det daglige arbejde.

Retskilder Lovgivning og forarbejder Domme/retspraksis Sædvane og forholdets natur

Retskilder 1.1 Lovgivning og forarbejder Lovhierarkiet: Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulære En lavere retskilde(regelsæt), skal have hjemmel i en højere retskilde - højere oppe i lovhierarkiet.

Retskilder 1.1 Lovgivning og forarbejder Grundloven 1849, med senere ændringer: Lovgivning vedtaget i folketinget må ikke være i strid med Grundloven – Se U H Tvind-loven, s. 16. Grundloven indeholder bl.a. regler om: Statsorganernes organisation og folketingets virke Valgbarhed til folketinget Folkekirken Frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed mv.

Retskilder 1.1 Lovgivning og forarbejder Lovforslag kan fremsættes af ethvert medlem af folke- tinget. Lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen og vedtages med almindelig flertal. Rammelovgivning: Folketinget kan vedtage lovgivning, der fastsætter de overordnede regler/rammer på et område, hvorefter det fx overlades til en minister at fastsætte mere detaljerede regler – udstede bekendtgørelser. Bekendtgørelser udspringer af love. SU-bekendtgørelsen udspringer af SU-loven. SU- bekendtgørelsen er lavet af undervisningsministeren.

Retskilder 1.1 Lovgivning og forarbejder Vejledninger og cirkulærer: Udspringer af bekendtgørelser (skal have hjemmel i en bekendtgørelse), og er ofte lavet af de myndigheder, som skal anvende reglerne i praksis – direkte overfor borgere og virksomheder. Nogle vejledninger udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen.

Retskilder 1.1 Lovgivning og forarbejder Lovens forarbejder: Al det materiale som har været inddraget under det lovforberedende arbejde inden lovens endelige vedtagelse fx: Betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, referater fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer mv. Lovforarbejder anvendes til tider som fortolk- ningsbidrag i retssager – se U H De ulovlige hobbyknive, s. 21.

Retskilder 1.2 Domme som retskilder Ved siden af lovgivning, er afsagte domme en vigtig retskilde. En dom kan skabe præcedens, hvis den har betydning for afgørelsen af fremtidige sager. Domme afsagt af Højesteret, vægter tungere end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten vægter tungere end domme afsagt af Byretten. Nyere domme vægter tungere end ældre domme

Retskilder 1.3 Sædvane og forholdets natur En sædvane eller retssædvane opstår, når en handlemåde er blevet fulgt og accepteret over en længere periode – U H Den ufrugtbare orne, s. 22. En afgørelse efter forholdets natur, er motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper – ”sidste livline”, når svaret ikke kan findes i andre retskilder – juridisk mavefornemmelse.

2. Internationale retskilder Internationale konventioner ratificeret af Danmark er en del af dansk ret, fx CISG (International købelov), EMRK (Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) – inddrages ind imellem som retskilde ved domstolene – se Christiania-sagen, s. 18. Internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 ICC Reklamekodeks

Internationale retskilder – EU (se fig. 1.3) EU-Traktater: EUs ”grundlove” – bindende i de medlemsstater, som har tiltrådt traktaterne. Forordninger : Umiddelbart gældende i medlemsstaterne uden implementering. Direktiver: Bindende for medlemsstaterne, men kræver implemen- tering, dvs skal gøres til national lovgivning inden en hvis frist. Beslutninger: Bindende for de medlemsstater beslutningen henvender sig til. Henstillinger og udtalelser: Ikke bindende – alene tale om vejledning. !! De danske domstole er forpligtet til at træffe afgørelser i overensstemmelse med EU-retten.

3. Domstolene (se fig. 1.4) Højesteret (København) Landsret (Østre og Vestre Landsret) Byret (24 retskredse i Danmark) Byrettens afdelinger: Civilretten, Kriminalretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten. Sø- og Handelsretten: Behandler særligt sager om immaterialret, markedsføringsret, søret og internationale erhvervsforhold. Sager anlagt ved S&H kan ankes til Højesteret. Specialdomstole: Tinglysningsretten, Arbejdsretten, den særlige klageret, Rigsretten.

Domstolene 2-instansprincippet: En retssag kan som udgangspunkt bedømmes ved 2 instanser. Hovedregel: Civile retssager starter i Byretten, og kan ankes til Landsretten. Undtagelse: Sager med påstandsbeløb under kr. kan ikke ankes til Landsretten, medmindre Procesbe- villingsnævnet giver tilladelse. Tredjeinstansbevilling: Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning, give tilladelse til at en sag kan bedømmes af Højesteret, selvom sagen har været behandlet i 2 under- instanser - se U H De ulovlige hobbyknive. Betingelse: Sagen skal have principiel karakter.

3.1 Internationale domstole EF-domstolen/ nu kaldet Den Europæiske Unions Domstol: Sager kan anlægges af medlemsstater, EUs institutioner, EU- borgere, virksomheder og andre juridiske personer fra medlemsstaterne. De afsagte domme er bindende i medlemsstaterne, og kan give anledning til ændring af national lovgivning. Præjudicielle spørgsmål: Hvis en dansk domstol under en retssag, er i tvivl om fortolkningen af EU-retten kan spørgs- målet blive besvaret af Den Europæiske Unions Domstol – se U /3H Den gravide vikar, s. 28. Menneskerettighedsdomstolen: Behandler sager om overtræ- delse af EMRK – Menneskerettighedskonventionen.

4. Civile retssager Saglig kompetence: Hvilken ret/domstol skal behandle sagen? Stedlig kompetence: Værneting – Hvor i landet skal sagen anlægges? Hvis der ikke er lavet en værnetingsaftale mellem de stridende parter, skal en retssag som hovedregel anlægges ved sagsøgtes hjemting (bopæl/kendt opholdssted) Supplerende værneting, fx: Virksomhedsværneting Ejendomsværneting Opfyldelsesværneting Forbrugerværneting Deliktsværneting

4.2 Procesretlige grundbegreber Forhandlingsprincippet: Sagsøger og sagsøgte har selv ansvaret for sagens bevisførelse. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring. Bevisumiddelbarhedsprincippet: Beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Den frie bevisbedømmelse: Retten har frihed til på objektivt grundlag, at vurdere og afgøre, hvad der findes bevist under sagen, og hvilke beviser der vægter tungere end andre.

4.3 Retssagens forløb (se fig. 1.7) Parterne: Sagsøger og sagsøgte Sagens forberedelse: Stævning og svarskrift Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn Replik og duplik Hovedforhandling Småsagsprocessen: Sager under kr. Formål: Enklere, hurtigere og billigere

4.3 Retssagens forløb Omkostninger: ”Taberen” betaler vinderens omkostninger, men retten bestemmer hvor meget. Retshjælpsdækning Fri proces

4.4 Alternativ til domstolene Klage- og ankenævn fx forbrugerklagenævn, pengeinstitutankenævnet Retsmægling Voldgift Voldgiftsloven – voldgiftsklausul i aftale Ofte hurtigere sagsbehandling end alm. domstole Dommere med særligt fagkundskab Sagen er ikke offentlig Ikke mulighed for anke til højere instans