Retskilder og domstolene

Præsentationer af emnet: "Retskilder og domstolene"— Præsentationens transcript:

1 Retskilder og domstolene
Kapitel 1 Retskilder og domstolene

2 Retskilder og domstolene
I kapitel 1 gennemgås: Danske retskilder Internationale retskilder Domstolene Retssager Internationale retssager

3 Magtadskillelseslæren (se fig. 1.1)
Grundlovens § 3: Lovgivende magt: Folketinget Dømmende magt: Domstolene Udøvende magt: Regering/ministerier, forvaltningen, politiet m.fl. Gensidig kontrol Magtbalance

4 Retskilder Gældende ret: Retskilderne bruger vi, for at finde ud af, hvad der er gældende ret. I retskilderne kan vi søge juridisk information om reglerne og retstilstanden på et område – hvad gælder? Domstole og offentlige myndigheder anvender retskilderne til at træffe deres afgørelser. Advokater, banker, forsikringsselskaber mv. bruger retskilderne i deres rådgivning og i det daglige arbejde.

5 Retskilder Lovgivning og lovens forarbejder Domme/retspraksis
Sædvane og forholdets natur

6 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder
Retskilder 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder Lovhierarkiet: Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulære En lavere retskilde (regelsæt), skal have hjemmel i en højere retskilde - højere oppe i lovhierarkiet.

7 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder
Retskilder 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder Grundloven 1849, med senere ændringer: Lovgivning vedtaget i folketinget må ikke være i strid med Grundloven Grundloven indeholder bl.a. regler om: Statsorganernes organisation og folketingets virke Valgbarhed til folketinget Folkekirken Frihedsrettigheder, såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed mv.

8 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder
Retskilder 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder Lovforslag kan fremsættes af ethvert medlem af Folketinget. Lovforslag skal behandles 3 gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal. Rammelovgivning: Folketinget kan vedtage lovgivning, der fastsætter de overordnede regler/rammer på et område, hvorefter det fx overlades til en minister at fastsætte mere detaljerede regler – udstede bekendtgørelser. Bekendtgørelser udspringer af love. SU-bekendtgørelsen udspringer af SU-loven. SU- bekendtgørelsen er lavet af ministeren.

9 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder
Retskilder 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder Vejledninger og cirkulærer: Reglerne udspringer af bekendtgørelser, og skal have hjemmel i en bekendtgørelse Reglerne er ofte lavet af de myndigheder, som skal anvende reglerne i praksis – direkte overfor borgere og virksomheder. Nogle vejledninger udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen.

10 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder
Retskilder 1.1 Lovgivning og lovens forarbejder Lovens forarbejder: Al det materiale som har været inddraget under det lovforberedende arbejde inden lovens endelige vedtagelse fx: Betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, referater fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer mv. Lovforarbejder anvendes til tider som fortolk- ningsbidrag i retssager.

11 Retskilder 1.2 Domme som retskilder
Ved siden af lovgivning, er afsagte domme en vigtig retskilde. En dom kan skabe præcedens, hvis den har betydning for afgørelsen af fremtidige sager. Domme afsagt af Højesteret, vægter tungere end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten vægter tungere end domme afsagt af Byretten. Nyere domme vægter tungere end ældre domme

12 1.3 Sædvane og forholdets natur
Retskilder 1.3 Sædvane og forholdets natur En sædvane eller retssædvane opstår, når en handlemåde er blevet fulgt og accepteret over en længere periode – U H Den ufrugtbare orne, s. 22. En afgørelse efter forholdets natur, er motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper – ”sidste livline”, når svaret ikke kan findes i andre retskilder – juridisk mavefornemmelse.

13 2. Internationale retskilder
EU’s institutioner Det Europæiske Råd Rådet for den Europæiske Union Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen EU-Domstolen

14 2. Internationale retskilder
EU’s retskilder Retsakter (se fig. 1.3) Traktater – ”EU’s grundlove” - direkte bindende for alle medlemsstater Forordninger – bindende direkte for alle medlemsstater uden implementering Direktiver - bindende for alle medlemsstater og skal implementeres (laves om til national lovgivning) Beslutninger - bindende for de medlemsstater beslutningen vedrører Henstillinger og udtalelser – ikke bindende. Vejledning Internationale domme Domme fra EU-domstolen er bindende i Danmark. Skal følges af danske domstole

15 3. Domstolene (fig. 1.4.) Højesteret (København)
Landsret (Østre og Vestre Landsret) Byret (24 retskredse i Danmark) Byrettens afdelinger: Civilretten, Kriminalretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten. Sø- og Handelsretten: Behandler særligt sager om immaterialret, markedsføringsret, søret og internationale erhvervsforhold. Sager anlagt ved S&H kan ankes til Højesteret. Specialdomstole: Tinglysningsretten, Arbejdsretten, Den Særlige Klageret, Rigsretten.

16 3. Domstolene 2-instansprincippet: En retssag kan som udgangspunkt bedømmes ved 2 instanser. Hovedregel: Civile retssager starter i Byretten, og kan ankes til Landsretten. Undtagelse: Sager med påstandsbeløb under kr. kan ikke ankes til Landsretten, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse. Tredjeinstansbevilling: Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning, give tilladelse til at en sag kan bedømmes af Højesteret, selvom sagen har været behandlet i 2 under- instanser. Betingelse: Sagen skal have principiel karakter.

17 Internationale domstole
3. Domstolene Internationale domstole EU-domstolen/Den Europæiske Unions Domstol: Sager kan anlægges af medlemsstater, EUs institutioner, EU-borgere, virksomheder og andre juridiske personer fra medlemsstaterne. De afsagte domme er bindende i medlemsstaterne, og kan give anledning til ændring af national lovgivning. Præjudicielle spørgsmål: Hvis en dansk domstol under en retssag, er i tvivl om fortolkningen af EU-retten kan spørgsmålet blive besvaret af Den Europæiske Unions Domstol – se U /3H Den gravide vikar, s. 30. Menneskerettighedsdomstolen: Behandler sager om overtrædelse af EMRK (Menneskerettighedskonventionen).

18 4. Civile retssager Værneting
Saglig kompetence: Hvilken ret/domstol skal behandle sagen? Stedlig kompetence: Værneting – Hvor i landet skal sagen anlægges? Hvis der ikke er lavet en værnetingsaftale mellem de stridende parter, skal en retssag som hovedregel anlægges ved sagsøgtes hjemting (bopæl/kendt opholdssted) Supplerende værneting, fx: Virksomhedsværneting Ejendomsværneting Opfyldelsesværneting Forbrugerværneting Deliktsværneting

19 Procesretlige grundbegreber
4. Civile retssager Procesretlige grundbegreber Forhandlingsprincippet: Sagsøger og sagsøgte har selv ansvaret for sagens bevisførelse. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring. Bevisumiddelbarhedsprincippet: Beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Den frie bevisbedømmelse: Retten har frihed til på objektivt grundlag, at vurdere og afgøre, hvad der findes bevist under sagen, og hvilke beviser der vægter tungere end andre. Bevisbyrde: Den som påstår noget under en retssag, skal bevise at han har ret. Han har bevisbyrden for sin påstand.

20 Retssagens forløb (se fig. 1.7)
4. Civile retssager Retssagens forløb (se fig. 1.7) Parterne: Sagsøger og sagsøgte Sagens forberedelse: Stævning og svarskrift Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn Replik og duplik Hovedforhandling Småsagsprocessen: Sager under kr. Formål: Enklere, hurtigere og billigere

21 4. Civile retssager Retssagens forløb
Omkostninger: ”Taberen” betaler vinderens omkostninger, men retten bestemmer hvor meget. Retshjælpsdækning Fri proces

22 4.4 Alternativ til domstolene
Klage- og ankenævn fx forbrugerklagenævn, pengeinstitutankenævnet Sagsbehandling efter officialmaksimen Retsmægling Voldgift Voldgiftsloven – voldgiftsklausul i aftale Ofte hurtigere sagsbehandling end alm. domstole Dommere med særligt fagkundskab Sagen er ikke offentlig Ikke mulighed for anke til højere instans

23 5. International retssager
Løsning af konflikter i sager som har tilknytning til flere lande. Hvor skal en eventuel retssag føres (værneting)? Hvilken lovgivning skal sagen i givet fald afgøres efter (lovvalg)?

24 5.1 Hvilket lands domstole?
Hvis sagsøgte har bopæl eller hjemting uden for EU/EFTA Retsplejelovens værnetingsregler: Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark eller EU/EFTA, kan anlægges her i landet, hvis sagen er omfattet af værnetingsreglerne i den danske retsplejelov. Fx hvis sagen handler om en fast ejendom, der ligger i Danmark.

25 5.1 Hvilket lands domstol? Hvis sagsøgte har hjemting i EU/EFTA
Domsforordningen indeholder regler om: Retternes kompetence, dvs. regler om hvor en sag skal anlægges inden for EU og hvordan den skal behandles. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater Domme der afsiges i andre EU lande, kan fuldbyrdes gennem fogedretten i Danmark og i de øvrige medlemsstater

26 5.1 Hvilket lands domstole?
En sag mod en fysisk person skal anlægges i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sin bopæl, og det uanset hvilken nationalitet sagsøgte har Bopæl/hjemting - det sted, hvor personen har sit hjem, dvs. der hvor han opholder sig og har sine personlige ting. En sag mod en juridisk person, fx aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, eller foreninger, fonde, offentlige myndigheder, staten, kommuner mv., kan sagsøger vælge om sagen skal anlægges ved sagsøgtes hovedkontor, hovedvirksomhed eller vedtægtsmæssige hjemsted

27 5.1 Hvilket lands domstole?
Supplerende værneting – alternativ til sagsøgtes hjemting, hvis der er tale om, fx: Kontraktværneting Deliktsværneting Filialværneting

28 5.1 Hvilket lands domstole?
Ufravigelige værneting Domsforordningen indeholder nogle særlige afsnit om kompetence og værneting i sager om: Forsikringsaftaler Forbrugeraftaler Individuelle arbejdsaftaler En værnetingsaftale kan tilsidesættes, hvis den er i strid med reglerne om værneting i forsikringsaftaler, forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler.

29 5.1 Hvilket lands domstole?
Ufravigelige værneting Forsikringssager Hvis forsikringstager sagsøger forsikringsgiver: Sagen anlægges der, hvor kunden (forsikringstager), sikrede eller begunstigede har sin bopæl Hvis forsikringsgiver sagsøger forsikringstager, sikrede eller begunstigede: Sagen anlægges ved deres bopæl Forbrugeraftaler Hvis forbruger sagsøger erhvervsdrivende: Forbrugeren vælge mellem at sagsøge i forbrugerens eget hjemland eller i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende har sit hjemting Hvis erhvervsdrivende sagsøger forbruger: Sagen kan kun anlægges ved retten i forbrugerens bopælsland

30 5.1 Hvilket lands domstole?
Ufravigelige værneting Individuelle arbejdsaftaler Hvis arbejdstager sagsøger arbejdsgiver: Sagen anlægges enten en sag mod arbejdsgiveren ske enten i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren har sin bopæl eller i den medlemsstat, hvor arbejdstager (den ansatte) udfører sit arbejde. Hvis arbejdsgiver sagsøger arbejdstager: Sagen anlægges ved retten i den medlemsstat, hvor arbejdstageren bor

31 5.1 Hvilket lands domstole?
Enekompetence: I nogle tilfælde har domstolene i en bestemt stat enekompetence til at behandle sagen, uanset parternes bopæl, aftaler og lignende: Sagen skal have særlig tilknytning til den pågældende stat, fx: Sager om rettigheder over fast ejendom, leje eller forpagtning af fast ejendom.

32 Sagsøgte har hjemting i EU/EFTA
Værnetingsaftale Sagsøgte har hjemting i EU/EFTA Domsforordningen stiller formelle krav til værnetingsaftaler indgået mellem parter med forretningssted i EU: Mindst en af parterne har bopæl i en medlemsstat. Skriftligt eller mundtligt med skriftlig bekræftelse. Indgået på et varigt dokument, eller et varigt medie. I en form, der er i overensstemmelse med sædvane og branche.

33 Lovvalgsregler i løsørekøb
5.2 Hvilket lands lov? Lovvalgsregler i løsørekøb Lovvalgsreglerne kommer i spil, når reglerne i sælgers og købers land er forskellige. De regler Danmark anvender, når vi har en lovvalgs- konflikt: Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL) Kontraktskonventionen (KKV) De forenede nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG)

34 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL)
LKBL gælder ved: Køb af fysiske løsøreting (løsørebegrebet er defineret i den danske købelov. Køb af løsøregenstande, som først skal fremstilles, hvis de nødvendige materialer som skal bruges til fremstillingen, leveres af den, der skal fremstille genstanden

35 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL)
LKBL anvendes hvor købet har tilknytning til flere lande, fx hvis sælger og køber har bopæl i forskellige lande. LKBL gælder fx ikke: I forbrugerkøb Ved køb af fast ejendom

36 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL)
Lovvalgsaftale: Køber og sælger kan aftale, at købet skal være reguleret af et bestemt lands lovgivning. En sådan aftale om lovvalg, skal udtrykkeligt fremgå af deres aftale.

37 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb (LKBL)
Ingen lovvalgsaftale, da LKBL § 4: Hovedregel: Parterne skal anvende reglerne som gælder i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen/accepten fra køber, dvs. reglerne i sælgers bopælsland. Undtagelse 1: Blev bestillingen/accepten fra køber modtaget ved et forretningssted tilhørende sælgeren, skal parterne anvende de regler, som gælder i det land, hvor forretnings- stedet er beliggende. Undtagelse 2: Hvis bestillingen/accepten fra køber er modtaget af sælgers repræsentant, fx en agent, der opholder sig i købers bopælsland, eller bestillingen/ordren er modtaget af sælger selv, mens han er i købers bopælsland, er det reglerne i købers land, som skal anvendes, jf. § 4, stk. 2.

38 Rom konventionen(KKV) Kontraktretlige forpligtelser
LKBLs forrang for KKV: KKV anvendes kun, hvis LKBL ikke kan anvendes, fx i forbrugerkøb Parterne kan indgå en lovvalgsaftale, men lovvalget skal fremgå tydeligt Hvis KKV skal anvendes, og der ikke er indgået lovvalgsaftale, vurderes hvilket land, der har størst tilknytning, jf. art 4. Se figur 1.10.

39 Rom konventionen(KKV) Kontraktretlige forpligtelser
Formodningsreglen Hvis aftalen ikke er omfattet af de aftaletyper, som er nævnt i skemaet (fig. 1.10), gælder formodningsreglen. Det betyder, at aftalen skal bedømmes efter loven i det land, hvor aftalen formodes at have den største tilknytning, og der hvor den part, der præsterer den for aftalen karakteristiske ydelse, har sit sædvanlige opholdssted

40 Rom konventionen(KKV) Kontraktretlige forpligtelser
Forbrugeraftaler: Hovedreglen: Loven anvendes i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, jf. KKV § art. 5, stk. 1, hvis: Den erhvervsdrivende forud for aftalens indgåelse har fremsat særligt tilbud eller har lavet reklame i det land, hvor forbrugeren har bopæl og har givet det for aftalen nødvendige tilbud eller accept, eller Den erhvervsdrivende eller dennes repræsentant har modtaget forbrugerens bestilling i forbrugerens bopælsland, fx på en messe, eller af forbrugeren ved en af sælgeren arrangeret rejse til et andet land og der har afgivet bestilling på løsøre.

41 Convention of International Sales of Goods
CISG Convention of International Sales of Goods CISG anvendes, hvis: Begge parter kommer fra lande, der har ratificeret CISG Andre internationale privatretlige regler peger på CISG CISG er deklaratorisk – parterne kan aftale noget andet CISG gælder ikke mellem de nordiske lande (nabolandsforbeholdet) (Læs mere om reglerne i CISG i kapitel 6 om køb)