CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen
Udfordringerne 1.Udsigt til uholdbare offentlige finanser 2.Lavvækst og tab af velstand
Offentlige finanser Der udestår et finansieringsbehov I høj grad fordi Fogh ønsker at udvide den offentlige sektor Vækst i det off. forbrug på gennemsnitlig 1 pct. om året frem til 2015 Stigning i det offentliges andel af BNP Modsætning til Nyrups plan
Krav i 2015-planen
Tilbage til før Velfærdskommissionen Ifølge regeringen er udfordringen på 0,8 pct. af BNP I øvrigt samme størrelsesorden som da Velfærdskommissionen blev nedsat Økonomisk Redegørelse august 2003: ”Råderummet til bedre offentlig service og lavere skat i 2010 fremskrivningen er betinget af, at nye initiativer– udover Flere i arbejde og skatteaftalen – sikrer en varig fremgang i beskæftigelsen på omtrent personer frem til 2010”
Ikke imponerende vækst fra 1996 til 2006
Relative velstand har været faldende
Behov for flere hænder Væksten bremses fremadrettet af mangel på arbejdskraft Vi skal øge beskæftigelsen strukturelt med ca personer frem til 2015, hvis vi skal have normal vækst (ca. 2 pct.) Dvs. 5*Arbejdsmarkedskommission
Løsninger
Arbejdstiden vil falde
Fald i arbejdstiden Arbejdstiden vil falde med ca. 1,8 pct. frem til 2015 som følge af demografien Hvordan kan det håndteres ? F.eks. ved at gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra Her har vi gode erfaringer!
MARGINALSKAT OG ARBEJDSTID
Videnskabelig dokumentation for negativ sammenhæng mellem marginalskat og arbejdstid I DK anvendes elasticitet på 0,1
Anvendes en elasticitet på 0,1: Flad skat på 40 pct. håndterer den del af holdbarhedsproblemet der følger af faldende arbejdstid Forudsætter en finansieret skattereform
Men det skal ikke handle så meget om skat
Beskæftigelsesgrad lav for de årige
Stop for tilgang til efterløn Stop for tilgang til efterløn i 2010 Øger beskæftigelsen med ca personer ved fuld afvikling Forbedrer holdbarheden med ca. 12 mia.kr.
Effekt på beskæftigelsesgrad
Forhøj pensionsalderen Annulering af Lykketofts og Foghs problematiske reform af folkepension Dvs. forhøj Folkepensionsalderen til 66 år i 2016 og til 67 år i 2017 Det øger beskæftigelsen med yderligere personer Styrker holdbarheden med yderligere 7 mia.kr. (i alt 19 mia.kr. inklusiv efterløn)
Lang dagpengeperiode i Danmark
Hvem sagde dette? Den sværeste beslutning, jeg nogensinde har truffet i mit professionelle liv, var... ”Dengang jeg i 1998 i forhandlinger for XXX var med til at skære et år af dagpengeperioden. Det var en utrolig upopulær beslutning, men jeg tror, at den var rigtig, og det har også vist sig, at ledige siden er kommet hurtigere i arbejde”
Stor effekt ved kortere dagpengeperiode Forkort dagpengeperioden fra 4 til 1 år Det øger beskæftigelsen med ca personer under normale konjunkturer Forbedrer holdbarheden med ca. 9 mia.kr.
Udvid ungeindsats Udvid Nyrups ungeindsats til at gælde unge under 30 år Det skal ikke være mere attraktivt at være på dagpenge end SU
Mindre efterlønsjustering Nyrup’s efterlønsindgreb: Lavere ydelse og modregning for under 62 årige Mange ældre udskyder efterlønnen indtil de fylder 62 år. Gentag Nyrups efterlønsindgreb og forlæng perioden med lavere efterlønsydelse og modregning af pensionsopsparing til også at gælde for de 62- og 63-årige Stigning i beskæftigelse på personer frem mod Forbedrer holdbarhed med ca. 3 mia.kr.
Vækst i ”bruttoførtidspension” Siden 1997 er antallet af personer på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension vokset mere end demografien skulle tilsige SFI: 23 pct. af fleksjobbere har ingen funktionsnedsættelse Vismænd: ca. 25 pct. af fleksjobbere kommer direkte fra ordinær beskæftigelse
Revurdering af alle tilkendelse af fleksjob Revurdering af alle tilkendelser af fleksjob eller tidsbegrænsning Nogle fleksjobbere kunne besidde ordinært arbejde Et potentiale på ca personer Forbedrer holdbarhed med ca. 2 mia.kr
Samlede forslag