Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

 En juridisk person  En økonomisk aktør (oftest non-profit seeking)  En sociologisk kategori i spændingsfeltet mellem stat, marked og civilsamfund Hvad er en selvejende institution?

Selvejende institution statcivilsamfundmarkedfamilie

Selvejende institution Frivillig forening Privat organisation interesseorganisationOffentlig organisation

- Velfærd – redefineres - Ændret relation mellem velfærdsrettigheder og velfærdspligter - Opbremsning i udviklingen af rettigheder - Konkurrence om at tilbyde velfærdsydelser mellem selvejende institutioner, private markedsaktører, den offentlige sektor, filantropiske foreninger og frivillige foreninger Velfærdsstatens transformation i de næste tyve år

Konkurrenceparametre (eksempler): -Innovation (i alle arbejdsprocesser) (undgå at blive en driftorganisation) -Organisatorisk foranderlighed (udvikling af nye organisationsformer) -Kompetente medarbejdere (tidssvarende uddannelse og efteruddannelse må være tilgængelige -Kompetente ledere Hvordan står de selvejende institutioner rustet til denne konkurrence?

 Fastsætte mål, udvikle strategi, skabe trivsel, udnytte ressourcer og kapacitet  Skabe refleksionsrum  Sikre at alle kender deres opgaver og ved hvilke kerneydelser, der skal leveres  Medarbejderen skal kunne passe sit job  Tjene det almene vel og friheden Ledelse er vigtigt!

 Strukturelle forandringer påvirker ledelsesrummet  Vilkårene for både den politiske og administrative ledelse ændrer sig  Konsekvenser på mikroniveau  De mange mikroprocesser forandrer det strukturelle niveau  Ledelsesrummets kompleksitet vokser.. Tese: ledelsesrummet ændrer karakter

 Afslutningen på den Kolde Krig  Kraftig økonomisk internationalisering  EU’s indre marked  Den offentlige sektor ændrer karakter (bl.a. indførelse af new public management)  Fra styringsbaseret til styringsfikseret ledelse  En begyndende markedsgørelse Overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat

 Bred opbakning til en række logikker der understøtter konkurrencestaten  Tidligere fastetablerede værdier og normer udfordres  Globaliseringen ses som en ‘undtagelsestilstand’ Den politiske konsensus

 Solidaritetsopfattelsen ændrer sig  Staten skifter kurs – i stedet for at belønne de solidariske handlinger, så belønner vi de individuelt nyttemaksimerende handlinger  De ældre skal være økonomiske aktører og tænke egennyttigt i forhold til valg af madudbyder  Der skabes individualiserende nyttemaksimerende incitamentstrukturer – begrundelse: mere frihed Individualisering

 Magten centraliseres  Top-down styring  Statens autoritære træk  Samfundsvisionen  Politisk middel/mål-tænkning  Konsensus –politikkens konsekvenser  Objektive løsninger Konkurrencestaten og ledelsesrummet

 Måleregimer  Tillid og følgeskab  Legitimitet  værdikonflikter  Alle offentlige institutioner bliver instrumenter til overlevelse (konkurrencekraft)  Fra styringsbaseret til styringsfikseret ledelse Ledelsesrummet - fortsat

Flere styringsformer sameksisterer og sammenblandes: -Hierarkisk ledelse -Styringsbaseret ledelse -Styringsfikseret ledelse Styringsformer i konkurrencestatens tidsalder

 Hvordan ser ledelsesrummet ud i de selvejende organisationer? Selvejende institutioner og ledelse

 En folkelig bevægelse?  En interesseorganisation?  Velfærdsorganisation?  Politisk indflydelse – kommunalt, nationalt?  Professionalisering eller frivilligsering?  Hvad er frivillighed i dag?  Offentlig eller privat? Eller offentlig-privat partnerskab?  Filantropi? Selvejende organisationer

Grundlæggende principper  Overføre opgaver fra det offentlige til private, selvstyrende, frivillige organisationer, som med offentlig støtte kan konkurrere om at udbyde ydelser til borgerne  Tilskuddene kommer fra staten – betalt over skatten men tilskuddet følger brugeren

 Voice/exit (gør din indflydelse gældende ved argument/stemmeafgivning eller stem med fødderne)  Ophævelse af skellet mellem offentlig og privat  Ingen foreninger kan dannes og modtage offentlig støtte, hvis ikke de er principielt åbne for alle  Borgerne sammensætter deres egen velfærdsstat