DIREKTØRMØDE OM RAMMEAFTALEN V/ Styregruppen, Rammeaftale Sjælland FORMÅL: Drøftelse af aktuelle og fremtidige sager/temaer Input til Styregruppen

Dagens program 9.00Velkomst og indledning v/ Bruno Lind, Styregruppen Rammeaftale Sjælland 9.05 Økonomi-analyser på det specialiserede socialområde v/ Camilla Dalsgaard, KORA Kaffepause Siden sidst: Socialtilsyn v/ Kenn Thomsen, Holbæk Kommune Rammeaftale 2017 v/ Bruno Lind Input til styregruppen v/ Bruno Lind Afslutning og næste møde v/ Bruno Lind Sandwich

ØKONOMIANALYSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE v. Rammeaftale Sjælland

KORAs oplæg til spørgsmål Kritisk refleksion i hver enkelt kommune Er udviklingen udtryk for bevidste prioriteringer eller resultat af udviklinger i RS17 kommunerne som kommunerne ikke har kunnet styre? Skal der styres strategisk i KKR regi på visitationspraksis og serviceniveauer? Har RS17 kommunerne et passende niveau af gensidig koordination og erfaringsudveksling med myndighedsudøvelse? Er der behov for dybere analyser af hvilke målgrupper der modtager hvilke indsatser til hvilken pris og kvalitet?

Resultater og anbefalinger Vurdering af resultater: Analyserne stiller data, som kommunerne ikke tidligere har haft til rådighed. Data kan bruges af hver enkelt kommune og i vidensdeling på tværs til at benchmarke og skabe læring/bedste praksis. Analyserne giver analyserne mulighed for at overvågning af udvikling over tid Anbefalinger: En løbende, kritisk refleksion i hver kommune med afsæt i analyserne Samarbejde om effektiviseringstiltag i en fortsat analyse/vidensdelingsproces En nærmere analyse af takster pr. målgruppe frem for på kommuneniveau Markedsafprøvning/konkurrence som er et spor der allerede arbejdes med

Styringsværktøjer: 3 håndtag Handlemuligheder hvis kommunerne har et højt niveau: (Høje) Gennemsnitsudgifter: Takst /belægningsprocent Visitationspraksis Serviceniveau (Høj) Brugerandel: Visitationspraksis Forebyggelse (Høje) Enhedsudgifter: Takst /belægningsprocent Visitationspraksis

Vurdering af styringsværktøjer Visitationspraksis og serviceniveau er op til en politisk beslutning Det er muligt at bruge belægningsprocenten som styringsinstrument. Selve takstanalysen peger ikke på takstinstrumentet – det er politisk. Købermagten: I forbindelse med køb af pladser/ydelser, så er det muligt at stille krav Udbud: Bruge konkurrencevilkår til at sikre den rigtige og mest effektive pris på et tilbud.

Oversigt over effektiviseringsværktøjer I Fælles værktøjer/ initiativer: Benchmarking - sammenligning af serviceniveau på tværs og ift. landstal Visitation - analyse i udviklingen af antal brugere og gennemsnitlig tyngde Belægningsprocent – fælles fokus på belægningsprocenten og mulighed for at hæve den Udbud - markedsmodning – effektivisering via almindeligt konkurrencepres og lavere priser Takster – takstanbefaling – nulvækst eller takstnedsættelse som bredt effektiviseringsinstrument Regulering af administrativ overheadprocent Abonnementsaftaler og objektiv finansiering Fokus på særligt dyre enkeltsager/anbringelser på hhv. voksen- og børneområdet

Oversigt over effektiviseringsværktøjer II Lokale værktøjer/ initiativer : Dialog mellem myndighed og drift / mellem bestiller og udfører Visitation – skarpere/mere præcis visitation ift. antal borgere, deres behov samt serviceniveau Dialog med private udbydere internt i kommunen Tidlig indsats - styring og planlægning i forbindelse med overgang fra barn til voksen Bedre IT - digitaliseringstrategi Færre udgiftskrævende klagesager - Fokus på effekt og evidens – opsamling af erfaringer ift. effekt som grundlag for visitation Fokus på kapacitetstilpasning Fokus på særligt dyre enkeltsager Entydigt budgetansvar

Analyser for den enkelte kommune Ligger kommunen højt/lavt på forskellige parametre? Er der grund til bekymring? Roskilde kommune voksenområdet (delanalyse 1-2): Kommunen ligger samlet set under gennemsnit i udgift pr. indbygger (tabel 3.4) Der er afvigelser i tilbudssammensætning i forhold til gennemsnit, men det siger ikke i sig selv noget om udgiftsniveauet (tabel 3.5) Udgiften over tid har været faldende samlet set (tabel 3.6) Kommunen har relativt flere brugere end gennemsnittet (tabel 4.1 og tabel 4.4). Det lave udgiftsniveau kan således ikke umiddelbart forklares med, at der er færre brugere på tilbuddene Kommunen har flere brugere i almene boliger end gennemsnittet (tabel 4.2), men det forklarer i sig selv ikke forskellen Antallet af brugere er steget i perioden – dog forbehold for datavaliditet (tabel 4.3) Kommunen har lavere enhedsudgifter på botilbud end gennemsnittet (tabel 5.1) Enhedsudgifterne er faldet fra 2010 til 2014 (tabel 5.2)

Indstilling til K17 I At K17 drøfter KORA-analyserne og den videre proces og herunder anbefalinger til KKR ift. oplæg til en flerårig aftale i forbindelse med rammeaftalen At K17 indstiller til KKR at de vedtager en flerårig strategi byggende på følgende elementer: Med afsæt i erkendelsen af: A) at der er en fælles interesse i at sikre en stram styring af udgiftsudviklingen på det specialiserede sociale område, B) at kommunerne fortsat har en stor samhandel, samt C) at der er særlige muligheder for videndeling og analyser om effektiviseringsmuligheder inden for KKR samarbejdet som bør udnyttes, indstilles: At KKR anbefaler kommunerne at der i en flerårig periode fra :

Indstilling til K17 II Gennemføres analyser af takster pr. målgruppe Samarbejdes om effektiviseringstiltag i en fortsat analyse/vidensdelingsproces suppleret med årlige redegørelser fra de enkelte kommuner til KKR (fællesskabet) Gennemføres en løbende, kritisk refleksion i hver kommune med afsæt i analyserne og spørgsmål fra KORA med det formål, at den enkelte kommune anvender resultaterne til at optimere deres egen drift. Fortsat markedsafprøvning/konkurrenceudsættelse som et spor til sikring af en effektiv prissætning for ydelserne, og i forlængelse heraf at de enkelte kommuner generelt fremmer effektfokus og gennemsigtighed ved at opstille klare krav og effektmål, når der købes ydelser hos eksterne leverandører. Det anbefales videre, at KKR beslutter at datagrundlaget fremover opdateres en gang om året og danner grundlag for løbende, fælles ledelsesinformation

RAMMEAFTALE 2017 Fokusområder 2017 Socialstyrelsens centrale udmeldinger V/ Styregruppen, Rammeaftale Sjælland

Rammeaftale 2016/2017 Fokusområder 2016: Central udmelding 1/ : Mennesker med svær spiseforstyrrelse. Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 år). Psykiatriområdet. Kommunikationsområdet. Økonomi – effektiviseringsundersøgelser. Forslag til fokusområder 2017: Central udmelding 1/ ? Kommunikationsområdet Økonomi Hjemløshed Andet?

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER v. Rammeaftale Sjælland

Baggrund: I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. Organisering: Central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser varetages af RS17 med faglig kvalificering fra netværk/arbejdsgrupper m.v. Behandles som en del af rammeaftale 2017 med deadline 15/ og fremsendes til Socialstyrelsen. Socialstyrelsens centrale udmeldinger Borgere med svære spiseforstyrrelser

1. Status på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser 2. Drøftelse af proces for tilbagemelding på afrapporteringerne for de to første centrale udmeldinger 3. Dialog om kommunikationsområdet – specielt taleområdet, herunder opfølgning på høring Orientering om ny forløbsbeskrivelse for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 5. Drøftelse af Socialstyrelsens gennemgang af rammeaftaler Møde med Socialstyrelsen 14/3

Sekretariatet har udsendt spørgeskema til kommunerne ultimo december 15. januar 2015 er afholdt workshop for 50 udbydere og bestillere på området, 15. april 2015 afholdes undervisningsdag om svære spiseforstyrrelser med 120 deltagere Udkast til afrapportering behandles i et fagligt ekspertpanel og netværksgrupper i april. Den endelige rapport behandles i styregruppen i maj Status på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Kommunikationsområdet ( incl. taleområdet er) fokusområde i rammeaftale 2016 Taleområdet varetages kommunalt, regionalt (kommunikationscentre) og nationalt Det er rammeaftale Sjællands umiddelbare vurdering at tilbudsviften indenfor kommunikationsområdet er tilstrækkelig med 4 kommunikationscentre Det er rammeaftale Sjællands umiddelbare vurdering at tilbudsviften og indsatsen indenfor taleområdet er tilstrækkelig og herunder varetages både kommunalt og regionalt i kommunikationscenter regi mv. Dialog om kommunikationsområdet – specielt taleområdet

Tidsplan MånedHandling 1. november (2015) Socialstyrelsen udsendte de centrale udmeldinger til kommunalbestyrelserne. December 2015 Spørgeskemaer udsendt til kommunerne. Januar / workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser. Marts - aprilRammeaftalesekretariatet bearbejder data fra region og kommuner. MartsSocialstyrelsen afholder et dialogmøde med den administrative styregruppe, Rammeaftalesekretariatet og KKR- sekretariatet. AprilResultater behandles i ekspertpanel og faglige netværk. Maj-juniAdministrativ og politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. afrapportering på central udmelding) i styregruppen, K17 og KKR. August- oktober Politisk behandling af styringsaftale og udviklingsstrategi (inkl. afrapportering på central udmelding) i kommuner og region. 15/ Rammeaftale 2017 incl. afrapportering på den centrale udmelding skal foreligge og sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter den er fastlagt.

INPUT TIL STYREGRUPPEN National vinkel Input til styregruppen

Koordinationsforum 19/4 1. De sikrede institutioner – benchmark- analyse og fælles rammeaftaletekst Fremtidens rammeaftale 3. Status på arbejdet med de centrale udmeldinger, herunder dialogen med Socialstyrelsen 4. Fælles drøftelse med Socialstyrelsen

Procedure ift. spørgeskemaer mv. Procedure ved udsendelse af spørgeskemaer og andre henvendelser, der skal besvares af rammeaftalekontaktpersoner Rammeaftalesekretariat Sjælland udsender materiale pr. mail til kontaktpersoner i kommunerne og regionen Dagen efter tidsfristens udløb udsendes første rykker pr. mail til kontaktpersoner og der tages telefonisk kontakt To uger efter tidsfristens udløb sendes pr. mail rykker til direktøren for området