Kommunernes økonomistyring

Præsentationer af emnet: "Kommunernes økonomistyring"— Præsentationens transcript:

1 Kommunernes økonomistyring
KORA Konference om Kommunernes økonomistyring 22. november 2016 #korakonf2016

2 Pris og mængde som ny styrings-information på voksensocialområdet
KORA-konference 22. november 2016 Pris og mængde som ny styrings-information på voksensocialområdet Camilla T. Dalsgaard INTRO i konferencemateriale: Hvordan kan kommunerne udvikle deres økonomiske styringsinformation? Vi giver konkrete og praksisnære bud på, hvordan kommunerne kan udvikle deres styring. […] Vi giver eksempler på, hvordan ”stock”-informationen kan udvikles på det specialiserede voksenområde med brugerandele og enhedspriser, så man kan opnå en bedre styring af området.

3 Tre hovedpointer Svært at skaffe sammenlignelig (økonomi-) styringsinformation på voksensocialområdet En vej frem er opgørelser af pris og mængde: KORA-projekt for 17 sjællandske kommuner Hvad kan man bruge pris og mængde til i styringen?

4 Hvad er relevant styringsinformation?
Mængde = antal brugere Udgifter Pris = udgift pr. bruger Relevant styringsinformation, når vi taler økonomistyring er ikke bare udgifter pr. indbygger (i målgruppen), men også i høj grad mængde og pris, De penge, man bruger, er både afh af, hvor mange borgere, der får ydelser og hvor meget den enkelte borger koster. Tankegang, der giver god mening på socialområdet, hvor de enkelte borgere kan modtage forskellige pakker af substituerbare tilbud/ydelser til at modsvare samme behov - eller få samme ydelse til forskellige behov. På (voksen)socialområdet er vi stadig et stykke fra et solidt overblik over mængder, priser og – måske især – udviklingen heri, på nationalt plan og i form af sammenlignelige oplysninger mellem kommunerne Kan virke simpelt, - men selv relativt simpel styringsinformation er altså svært tilgængelig på voksensocialområdet AFLEVERING: Det kan der være flere årsager til…

5 Hvorfor er det svært at skaffe ”enkel” styringsinformation?
Differentieret målgruppe med forskellige behov Mange substituerbare ydelser Modtagertal mangelfulde og utilgængelige Udgifter blandet sammen i kontoplanen … de vigtigste er nok disse her: Målgrupper specifikke og forskelligartede Bred vifte af sammensatte tilbud og ydelser  Mange forskellige substituerbare ydelsespakker/kombinationsmuligheder, der gør det svært at (1) sammenligne mellem kommunerne og (2) koble udgifter til aktiviteter Mangel på data, både i den enkelte kommune, men i særdeleshed mangler der sammenlignelige data på tværs af kommunerne Problemer med opgørelse af sammenlignelige brugertal, og sammenlignelige udgiftstal, fx § 85 i botilbudslign almene boliger / bofæll / eget hjem / ugentlige timetal i eget hjem

6 Illustration: Socialpædagogisk støtte (§ 85)
Botilbud § 107 Botilbud § 108 § 85 i botilbuds-lignende boliger § 85 i eget hjem § 85 illustrerer en række af de problemer, der er med at tilgå og opgøre styringsinformation Gives til borgere med vidt forskellige behov – 1 time/uge => døgndækning i botilbud Udgifterne ligger sammen i kontoplanen (uanset borgerens behov) – på en gruppering på ældreområdet – og konteres forskelligt Delvist substituerbar til botilbud Hvis man skulle tælle borgere, der har matchende behov og tilbud der ligner hinanden rent indholdsmæssigt, så skal de orange brugere og udgifterne til dem regnes sammen med det øvrige botilbudsområde

7 En vej frem: Pris og mængde
17 sjællandske kommuner Ny styringsinformation på socialområdet Sammenlignelige mængder og priser MEN når det så er sagt, at vi er langt fra dækkende og sammenlignelig styringsinformation på voksensocialområdet, SÅ er det jo muligt at lave NOGET, hvis man får de enkelte kommuner til at indberette deres brugertal Én vej frem kunne være den, KORA har fulgt for 17 sjællandske kommuner i regi af Rammeaftale Sjælland Forsøgt at tage det første skridt i retning af at udvikle sammenlignelig styringsinformation på det specialiserede voksenområde Startet på et højt aggregeringsniveau, med alle borgere i botilbud eller botilbudslignende almene boliger Virker banalt, men vi ser det som et nødvendigt skridt på vejen Starte i helikopteren og se brugertal bredt og derefter i de kommende år gå længere ned i det Her har vi været ude og indsamle brugertal i de enkelte kommuner, både i 2010 og i 2014, - da der ikke er brugbare registerdata om antallet af modtagere

8 Nogle kommuner har dobbelt så mange borgere i botilbud som andre
Gennemsnit 83 Botilbudsmodtagere, 107, 108, 105 pr årig

9 Udgiften pr. borger i botilbud er 1½-2 gange højere i nogle kommuner end i andre
Gennemsnit Enhedsudgift, botilbud (107, 108, 105 set under ét)

10 Flere borgere i botilbud i 2014 end i 2010
Gennemsnit 30 % Min: -9 % / Max: +65 %

11 Lavere udgifter pr. borger i botilbud i 2014 end i 2010
Gennemsnit -13 % Min: -35 % / Max: +17 %

12 Flere brugere og lavere enhedsudgifter følges ad – både mellem kommuner og over tid
Jo flere modtagere, des lavere enhedsudgift Korrelation = 0,292 Jo større stigning i brugerandel, des større fald i enhedsudgiften Korrelation = 0,63

13 Højere samlede udgifter
= flere brugere og lavere enhedsudgifter Udgifter: Sådan har vi snakket om området de sidste 10 år Udgiftspres – stigende udgifter Udtryk for nettoresultatet af to modsatrettede tendenser, nemlig stigende brugertal og faldende enhedsudgifter Har den centrale styringsudfordring på voksensocialområdet bevæget sig fra at være primært et spm om udgiftsstyring til i højere grad at være et spm om ”mængdestyring”? Kunne godt se sådan ud i RS17 (set under ét). ”Bare” mængdeangivelser: Antal kunder i butikken og prisen pr. kunde. Her den egentlige styring begynder… Men skridt på vejen…

14 Hvad kan man bruge pris og mængde til i styringen?
Besvare spørgsmål – sjællandske kommuner Pege på nye spørgsmål og perspektiver …og ud fra oplysninger om pris og mængde kan man få svar på nogle spørgsmål – og undersøgelsen kan også bruges til at rejse nogle nye relevante spørgsmål og lægge nogle perspektiver eller spor ud for det videre arbejde og styringen på området…

15 Svar på spørgsmål i sjællandske kommuner
Har vi relativt ”mange” eller ”få”? Er vi relativt ”dyre” eller ”billige”? Centrale udfordring: Udgiftsstyring eller mængdestyring? De 17 kommuner ved nu, hvordan de ligger ift. pris, mængde og udviklinger heri Svar på, hvor den centrale styringsudfordring på voksensocialområdet ligger – i den enkelte kommune såvel som generelt => Fra et spm om udgiftsstyring til i højere grad et spm om ”mængdestyring”? AFLEVERING: En viden, vi ikke har systematisk om alle 98 kommuner i landet…

16 Nye spørgsmål og perspektiver
Samme tendenser på landsplan? Bedre datagrundlag for at opgøre og sammenligne priser og mængder Hvorfor stiger brugertallet? Retning for styring af området? …og som er et af de nye spørgsmål, som denne her undersøgelse rejser: Gælder samme tendenser på landsplan? Det kan vi forhåbentlig få svar på i fremtiden ved at forbedre datagrundlaget for at få styringsinformation i forbindelse med nye indberetninger af brugertal => KORA projekt for SIM, hvor vi sammen med otte kommuner kommer med anbefalinger til at forbedre datagrundlaget, både for udgifter og brugertal – så der kan opgøres sammenlignelige priser og mængder Behov for at undersøge, hvad det er for nogle brugere, der bliver flere af. Hvilke brugergrupper er vokset, og hvorfor? (yngre målgrupper ind, stigende gennemsnitsalder, ændret visitation, etc). Udgangspunkt for at diskutere, hvilken retning styringen af området skal tage i de kommende år Fx ift. visitationspraksis og serviceniveauer - samt håndtering af øget efterspørgsel og nye målgrupper Se på, om det er (godt) nok at ”reducere prisen” eller om udviklingen er tegn på, at man for nogle målgrupper med fordel kunne omlægge indsatserne for at nedbringe ”mængderne” på længere sigt?  Noget af det, som Jakob Kjellberg om lidt vil sige noget om

17 Tre hovedpointer - revisited
Svært at skaffe sammenlignelig (økonomi-) styringsinformation på voksensocialområdet En vej frem er opgørelser af pris og mængde: KORA-projekt for 17 sjællandske kommuner Viden om pris og mængde kan besvare spørgsmål og pege på nye perspektiver i styringen