Kommunikation og nye sociale medier Cand. mag, Ph.d., Adjunkt E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design Dept. of Communication and Psychology Aalborg University Made with Web 2.0 Logo-creator:

Kort om mig Adjunkt, institut for kommunikation BTilknyttet e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, learning and design Cand. mag 2003 fra informationsvidenskab med fokus på ikt, læring og samarbejde – skrev speciale om IT i gymnasiet… Har arbejdet med pædagogisk udvikling implementering af e-learning i Thailand, Malaysia og lidt i Central Amerika Interesserer mig for nye teknologier og deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier

Program Fra web 1.0 til web 2.0? B Hvad menes der med web 2.0, social software, sociale medier? B Hvordan kan vi arbejde med disse medier og teknologier ifht undervisning og læring B De unge bruger disse medier, men de bruger dem primært socialt og kan ikke nødvendigvis selv tænke dem ind i en faglig kontekst

Web 2.0, Social software, sociale medier Kender I betegnelserne? Web 2.0 en paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (måder at bruge teknologien på) BTim O’Reilly fandt på den I m.fl. i 2004: BWeb 2.0 refers to a second generation of services available on the internet that let people collaborate, and share information online. They often allow for mass publishing (web-based social software). The term may include blogs and wikis. To some extent Web 2.0 is a buzzword, incorporating whatever is newly popular on the Web (such as tags and podcasts), and its meaning is still in flux. Taget fra from: Tim Berners-Lee (opfinderen af hyperlinket) kalder web 2.0 for meningsløs jargon – web har altid været til for samarbejde og kommunikation Måske en masse Buzz – men det er buzz der bliver taget op og udviklet af Google, Yahoo og Microsoft…og samtlige danske medier – DR, TV2, EB, Politiken, Information etc.

“Web 1.0”  “Web 2.0” OfotoFlickr AkamaiBitTorrent mp3.comNapster Britannica OnlineWikipedia Personal websitesBlogging Web services publishingParticipation Content management systemsWikis Directories (taxonomy)Tagging ("folksonomy") StickinessSyndication (RSS, XML) Web 1.0Web 2.0 Skema adapteret fra:

Nogle nøgle og buzz-ord Technologisk dimension: BBlogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) BRich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) BMashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering Konceptuelle dimension: BBruger Genereret Indhold – I mange former (lyd, billede etc.) BUser ratings/reviews – brugerne bestemmer relevans Folksonomier Bottom-up – architecture of participation BBrugeren i centrum - det forbundne individ i centrum BLettere udveksling af indhold (teknisk – syndikering, åbenhed, widgets, mashups etc.) Populære services BSocial networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) Ego-centric – personlige netværk omkring profiler Object-centric – netværk omkring indhold BPersonaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Youtube – bruger genereret indhold Nu ejet af Google – købt for 9 mia (tror jeg det var!) Mest populære eksempel på bruger genereret indhold Genreblanding, kreativitet, kommentarer, relateret indhold – der er også noget der hedder: teachertube.com Typisk træk, at man kan embedde videoer andre steder og man kan dele det nemt + have egne favoritter og playlists

Brugergenereret relevans – user ratings & reviews På mange sider bestemmes forsiden af kollektivet af brugere BYoutube, Digg, delicious, flickr Et usynligt kollektiv eller en aggregering af individuelle ikke- koordinerede handlinger er med til at skabe siderne – dette gøres gennem forskellige software- algoritmer BTag-clouds BPopulære videoer BMen også: BSkaber orden i kaos (clusters) BSkaber nye relationer og forbindelser (eller genskaber eksisterende) BRelaterede nøgleord, relaterede videoer (hot hot hot), relaterede personer (på facebook – hvis du kender, så kender du nok også….)

Kort om SNS – Social Network Sites Facebook er én af mange Social Network Sites (SNS) der siden er eksploderet – både i DK og internationalt Hvad er et SNS? – en bred definition: B“We define social network sites as web-based services that allow individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a bounded system, (2) articulate a list of other users with whom they share a connection, and (3) view and traverse their list of connections and those made by others within the system. The nature and nomenclature of these connections may vary from site to site.” (boyd & Ellison 2007, min fremhævning) B“What makes social network sites unique is not that they allow individuals to meet strangers, but rather that they enable users to articulate and make visible their social networks.” (boyd & Ellison, 2007, min fremhævning) Altså det modsatte af, hvad der siges I medierne boyd, d. m., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), article 11.

SNS Sociale Netværks Sider Historien går helt tilbage til 97’ men populariseres sent – specielt som begreb Danske Arto oprettet i 98 – community site (begrebet SNS relativt ukendt i 2005) Model fra (boyd & Ellison, 2007)

Individet i centrum – af netværket Individet er i centrum – alle sider: profiler med varierende grader af oplysninger Men individet uden det sociale netværk giver ikke mening!...facebook, arto etc. giver ikke mening uden det sociale – på youtube, flickr er der også grupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!) BEgo-centriske netværk BObjekt-centriske netværk

Forbindelser og relationer synliggøres: Forbindelse Mellem “venner” Relationer til “grupper” Kommentarer og ‘testimonals’ Kontinuum af intimt/personligt til neutralt/professionelt Forbindelser til “indhold/data” (RSS) – updates fra andre (status, indhold, lokation) BPlazes.com, Twitter BEvents på FB Personaliserede og selv- tilrettelagte ‘strømme’ af information/data

Lettere udveksling af indhold – RSS, mashups, widgets Via forskellige standarder og teknologier er det blevet nemmere at sende indhold ud og ind af forskellige systemer BRSS-feeds (abonnement på hvad andre bookmarker, nye videoer, nyheder etc.) BYoutube videoer kan proppes alle steder hen BFacebook kan få oplysninger via Friendfeed, Delicious etc. BMan kan nemmere lægge små programmer (widgets på sin egen side, mashups) “Åbne” standarder, Åbne API’er og åbenhed om giver mulighed for masups WIDGETS – MASHUP

Lifestreaming, Microblogging Microblogging, livestreaming (facebook status updates på steroider) Fokus på at samle strømme (ny FB strategi) – friendfeed, sweetcron mfl. BBåde egne og andres strømme Igen et socialt fænomen – netværk, kommentarer, awareness Bliver koblet med lokation – gps i kamera og mobil – lifestream, lifepath? Lifemapping? F.eks.: Forretning – FB walled garden, der vil samle strømme – FB tager gerne data ind – men vil ikke lade noget sive ud! (sidevisninger)

Deling af viden? – I kender måske mest det sociale…men! Hjemmebase Styrke af bånd Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold ‘kollektivets’ indhold Interessefællesskabers indhold Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

Fordele Alle de her data, grupper og netværk man kommer (kan komme) i kontakt med er oplagte ifht læring, videndeling…hvor mange af jer har lært noget gennem online grupper – anything – ikke bare matematik? Demokratisering – “alle” kan lægge noget op – mere kreativitet, skævhed osv. Det giver muligheder for at følge med og ‘overvåge’/følge med i hvad mange forskellige laver på tværs af fysiske skel – mere socialt (familie, gamle venner) Åbenhed, deling og altruisme (creativecommons, open source) Mit fede (ikke gennem-dokumenterede) postulat: Fremtiden kræver bl.a. kompetence/kapacitet til at koble sig på strømme og netværk, samt at kunne lokalisere, koble sig på og blive medproducent af videnstrømme BSpørgsmål: giver den sociale brug disse kompetencer (jf. Inf artikel)? Kan de overføres fra ét domæne til et andet?

Problem De unge bruger teknologierne socialt dvs. De har funktionelt/operationelt godt styr på dem, men kan ikke sætte dem ind i en faglig kontekst (2 og 3 ordensviden) De som er ældre, og kan sætte ting ind i en faglig kontekst bruger ikke teknologierne som socialt værktøj (synes måske de er noget pjat) dvs. har ofte ikke funktionel/operationel kompetence – eller meget forståelse for hvordan de bruges I social kontekst (2 og 3 ordens viden om social brug af tekn.) Ikt-pædagogisk kompetence – blanding af pædagogisk og teknologisk kompetence Hgspace.dk