Web 2.0 og nye trends inden for netværkslæring – e-læring 2.0?

Præsentationer af emnet: "Web 2.0 og nye trends inden for netværkslæring – e-læring 2.0?"— Præsentationens transcript:

1 Web 2.0 og nye trends inden for netværkslæring – e-læring 2.0?
PhD studerende Thomas Ryberg e-Learning Lab Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet This work is published under a Creative Commons license: Attribution-ShareAlike 2.5

2 Web 2.0 What’s the fuzz?? Web 2.0 refers to a second generation of services available on the internet that let people collaborate, and share information online. They often allow for mass publishing (web-based social software). The term may include blogs and wikis. To some extent Web 2.0 is a buzzword, incorporating whatever is newly popular on the Web (such as tags and podcasts), and its meaning is still in flux. Adapted from: Måske en masse Buzz – men det er buzz der bliver taget op og udviklet af Google, Yahoo og Microsoft… Det kan være et generations- eller paradigmeskift I hvordan vi konceptualiserer viden, deling, kollaboration og ejerskab – men det kan også bare blive et nyt marketingsværktøj og marked for de store spillere – indre spænding mellem græsrodsbevægelse og corporate world.

3 “Web 1.0”  “Web 2.0” Web 1.0 Web 2.0 Ofoto Flickr Akamai BitTorrent mp3.com Napster Britannica Online Wikipedia Personal websites Blogging Web services publishing Participation Content management systems Wikis Directories (taxonomy) Tagging ("folksonomy") Stickiness Syndication (RSS, XML) Nogle eksempler: Matrice above adapted from:

4 Nogle metaforer og udviklinger på nettet
Individuel bruger: Browse centralt definerede webpages eller konstruere sådanne webpages Fællesskaber: Med stærke bånd/relationer og delte mål/foretagender– usenet, online communities (Communities of Practice) – Soap Opera, Computer Games – interessegrupper etc. Netværksindividualisme/Networked Individualism: Konstant bevægelse mellem forskellige typer af netværk med både stærke og svage relationer (ties). Konstruere et individuelt men dybt relationelt netværk gennem blog-rolls, tagging, social bookmarking. Aggregere og distribuere mikroindhold via RSS – social networking sites er blevet gradvis mere populære: Hi5.com, Friendster, MySpace, Arto.dk

5 Nogle webtrends Fra fællesskaber til netværksstrukturer (Social Networking Sites, blogs, Wikis, tagging) Fra central defineret indhold og statiske sider til brugerdreven konstruktion, aggregering og distribution gennem (Blogs, Wikis, Flickr, Wikipedia) – Demokratisering af Viden “Web 2.0 either empowers the individual and provides an outlet for the 'voice of the voiceless'; or it elevates the amateur to the detriment of professionalism, expertise and clarity.” (Citation from: Potentiel Demokratisering, de-centralisering og anarki – “back to the future” – den originale ide med nettet f.eks. Creative Commons alternative copyright licenser, Open Source Bevægelsen Distribution, Aggregering og tagging af forskellige medier og indhold – fra hierarkiske “directories” og centralt ejerskab til distribueret, brugerdrevne “folksonomier” Fra forbrugere til producere: En undersøgelse fra PEW internet research konkluderer at 57% af Amerikanske unge producerer indhold til web af forskellige typer (blogs, fan-fiction, arto-profiler etc.). Hvis arto-profiler tæller som at producere indhold så 85% af danske unge!

6 Samme fænomen – ændret fokus
Ikke noget ændret ”samfund” – men et ændret fokus: Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket – sådan som tingene egentlig fungerer IRL

7 2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner
Top-down view: Der er en veldefineret sum af viden som skal overleveres, styres og ‘manages’ til de lærende gennem uddannelses føde-kæden – fra ministerielle planer til de studerende eller fra ledelse der responderer på “nødvendigheder” til planlægning af medarbejderkurser – Nationale strategier, materiale databaser, learning objects, pensum. Vidensforståelse: “Delivery or transmission of knowledge” Ministry: National curriculum - Samfund University – eller organisation/ledelse Faculty - Afdeling Department - Afdeling Education - Kurser Lecturers - Undervisere Student or groups of students

8 2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner
Diffusionsmodellen Der er en vagt defineret og massiv sum af viden som intet individ eller institution kan håndtere selv. Videns konstruktion kan ses som diffusion af viden mellem forskellige ‘noder’ I netværk hvor nogle er mere centrale end andre. Viden skabes gennem overskridelse af ‘boundaries’, indsamle, distribuere og aggregere bidder af viden ind i regimer af kompetence Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af viden”

9 Hvordan er vores teknologiske lærings-infrastrukturer i dag
“Analyse” af forskellige systemer ifht: Organisationsstruktur/arkitektur Informations-struktur Kommunikations- og produktions-struktur Identitets-struktur – “Presence”, “Personality” Relations-strukturer Grad af åbenhed, udveksling og diffusion

10 QuickPlace

11 Moodle

12 Teknologiske infrastrukturer er hierarkiske og upersonlige
Organisations-struktur/arkitektur: Både Quickplace og Moodle er overordnet hierarkisk strukturerede f.eks. Humanistisk Informatik  Semester  Kursus  Materialer, Forum. Kursusgange Informations-struktur: QP Overvejende ”Bulletin Board”, meddelelser fra én til alle: Studie (sekretærer, forelæsere) til studerende – studerende til studerende. Moodle delvis struktureret efter samme prinicip (News, Forum) Kommunikations- og videnproduktionens struktur: (asynkron) Fora (synkron) Chat – fora er ”topical” og ligger et bestemt sted. Prædesignet dialog (hvis de bliver brugt). Undervisere lægger materialer op

13 Teknologiske infrastrukturer er hierarkiske og upersonlige
Identitets-struktur: Profiler med varierende grad af oplysninger. QP: Brugernavn og ; Moodle: billede, , skype m.m. Ingen personlig side! Relations-struktur: QP/Moodle: Relationen er at folk er i det samme system – i Moodle er der participants i det enkelte kursus – relationen mellem individer ikke tydelig; ejheller er individernes relationer til andre praksisser og gøremål tydelige Åbenhed, udveksling og diffusion Moodle kan importere/udsende nyheder via RSS, links ud af huset. QP: Links ud af huset, notifikationer til individuelle eller grupper brugere (men stort set ubrugeligt værktøj)

14 Visualisering Nogle problemer Faculty
Education Course Group Nogle problemer Studerende og underviseres verden er ikke forbundet – studerende kan ikke se, hvad undervisere laver og omvendt Relationen mellem kurser er ikke umiddelbar synlig – ikke en gang på semesteret – men relationer mellem semestre er heller ikke tydelige Relationer mellem organisatoriske aktører er usynlige f.eks. relationer til forskningsmiljøer og projekter – det betyder ikke, at de ikke eksisterer – de er bare svære at se. Tekster og ressourcer udgår mest fra underviser til studerende – deling og udveksling den anden vej og mellem studerende sker, men er stort set usynlig Der er ikke meget ”personal space” – selvom der har været noget forsøg med portfolio, så er der ikke en identitets-kontinuitet f.eks. en studerende eller undervisers arbejde og udvikling over tid Der er ikke ”personlige” interesser og identiteter – folk er undervisere eller studerende – ikke rollespillere, socialister, mad-glade etc.

15 Elgg

16 Blogs, Flickr, Del.icio.us

17 Blogs, Flickr, Del.icio.us

18 Blogs, Flickr, Del.icio.us

19 Spændende alternativer – e-Learning 2.0 
Organisations-struktur/arkitektur: Elgg/Blogs – løst struktureret. Der er en forside, men det er ikke den, der egentlig er det organiserende princip – snarere tags og de enkelte sider – intet center! Informations-struktur: Elgg/Blogs: Blogs eller community-blogs, der er delte. Kommentarer til blogs. Ikke nogle deciderede topical fora – man kan abonnere på det man vil. Information struktureret gennem ’tags’ Kommunikations- og videnproduktionens struktur: Ingen synkron kommunikation (i øjeblikket) – blog-indlæg der kan kommenteres på, Personligt file space, der kan deles med hvem man vil (og skjules). Integration af eksterne/interne RSS feeds i bloggen eller i ens aggregator – billeder, indlæg og andet mikro-indhold kan importeres/eksporteres

20 Spændende alternativer – e-Learning 2.0 
Identitets-struktur: Profiler detaljerede oplysninger (hvis man vil). Siden er opbygget om personer eller communities. Høj grad af selvbestemmelse over eget space, links, filer, temaer, indlæg, tags. Individ over tid! Relations-struktur: Relationer er tydeliggjort – i Elgg gennem ”venner” i bloggen gennem links – sites bygger på relationer til andre – enten i samme system eller udenfor Åbenhed, udveksling og diffusion Ekstrem grad af åbenhed (kan fravælges) – udveksling via RSS, podcast, links, social bookmarking. Man kan abonnere på tags, indlæg osv.

21 Visualisering

22 Opsummering Det ene udelukker ikke det andet – to forskellige infrastrukturer, der har nogle fordele og ulemper Men det er værd at overveje – hvordan ville online læringssystemer se ud hvis: De tog udgangspunkt i lærende og underviseres netværk, interessegrupper og projekter og ikke kun pensum og kurser Hvis lærende og undervisere kunne give et mere nuanceret billede af deres relationer til andre netværk og gøremål – man kan både være underviser, mor, WoW spiller, socialist og interesseret i strikning Hvilke typer af identiteter og relationer ville dukke op og hvordan kunne det danne bro mellem forskellige netværk, miljøer og folk Hvordan ville online lærings-systemer se ud hvis de virkelig var bygget på netværksmetafor – hvordan kan vi forberede os på en generation af unge som er vant til social networking sites? Hvordan ville social networking sites, kollaborativ tagging, bookmark sharing, wikis og blogs påvirke vidensproduktionen i uddannelsessammenhænge og erhvervsliv?