Forskellige modeller og systemer for videndeling

Præsentationer af emnet: "Forskellige modeller og systemer for videndeling"— Præsentationens transcript:

1 Forskellige modeller og systemer for videndeling
PhD studerende Thomas Ryberg e-Learning Lab Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet This work is published under a Creative Commons license: Attribution-ShareAlike 2.5

2 2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner
Top-down view: Der er en veldefineret sum af viden som skal overleveres, styres og ‘manages’ til de lærende gennem uddannelses føde-kæden – fra ministerielle planer til de studerende eller fra ledelse der responderer på “nødvendigheder” til planlægning af medarbejderkurser – Nationale strategier, materiale databaser, learning objects, pensum. Vidensforståelse: “Delivery or transmission of knowledge” Ministerie: Nationalt curriculum - Samfund Universitet – eller organisation/ledelse Fakultet - Afdeling Department - Afdeling Uddannelse - Kurser Undervisere Studerende eller grupper af studerende

3 2 “stereotype” beskrivelser af læring og institutioner
Diffusionsmodellen Der er en vagt defineret og massiv sum af viden som intet individ eller institution kan håndtere selv. Videnskonstruktion kan ses som diffusion af viden mellem forskellige ‘noder’ I netværk hvor nogle er mere centrale end andre. Viden skabes gennem overskridelse af ‘boundaries’, indsamle, distribuere og aggregere bidder af viden ind i regimer af kompetence (CoPs) Vidensforståelse: “Kaotisk diffusion af viden”

4 Tre overordnede/karikerede modeller
Materiale-deling Materiale-databaser – med upload og udvekling af diverse digitale objekter Diskussion og udveksling Lukkede fora for typisk asynkron diskussion og deling af materiale Flydende netværk Porøse netværk, der bygger på både tætte og løse relationer mellem aktørerne

5 Materiale-databasen Bygger i historisk udgangspunkt (ikke nødvendigvis i udførelsen/enactment) på en hierarkisk forståelse af viden som ‘objekter’ der uproblematisk kan overføres mellem kontekster. En tro på at alt kan indkapsles i ‘objektet’ “ The information is out there” – er materiale-deling videndeling? Problematik/udfordring: Viden kan sjældent blot overføres, men skal approprieres og indsættes i en meningsfuld kontekst – der skal som oftest sakses, klippes, remixes, omtænkes, tilpasses (det kræver nogle gange lige så meget arbejde, som at gøre tingene selv) Nogle gange tillader teknologien ikke approprieringen på en nem måde – indkapslede fulde objekter (hele forløb), der ikke muliggør omtænkning og tilpasning (video-rollespil fra AUB) Problematik/udfordring: Deltagelsesudfordring reglen; ca. 1 procent bidrager med meget, 9 med lidt og 90 “lurker/leecher” (Wikipedia mfl.) – ofte anskueliggøres gevinsten for de 90% ikke og det kan tæmmer ildsjælene. Mange store repositories og materialedatabaser lider en stille død eller materialerne uploades, men bruges sjældent i praksis – kan også være svært at engagere allerede tidspressede mennesker!

6 Diskussion og udveksling
Bygger mere på en social konstruktivistisk læringstanke, om at viden og læring udvikles og sker gennem forhandling, dialog og udveksling – f.eks. Communities of Practice. Ofte understøttet af asynkrone diskussionsfora, hvor mere eller mindre lukkede grupper af interessenter diskuterer og udveksler erfaringer. Eksempelvis: FirstClass (Folkeskole, gymnasier) Problematik/Udfording: Identificere, skabe og fastholde det gensidige engament, der skal til for at gøde, nære og udvikle fællesskaber. Problematik/udfordring: Skabe udfordringer, dynamik og udvikling. Kan blive stilstående bounded spaces/walled gardens, der ikke forstyrrer sig selv nok – men reproducerer og forstærker det eksisterende. Problematik/udfordring: Ligesom med materiale databasen kræver det tid, rum og engagement – denne model er mere afhængig af engagement, da det er dialogen og udvekslingen i sig selv, der er værdifuld

7 Den flydende netværksmodel
Vi hopper lige en tur forbi Web 2.0 – social software først :-D…er det noget I kender til? Wikis, blogs, tagging, geotagging, RSS-feeds, social networking? YouTube, Flickr, Revver, MySpace, Second Life

8 Web 2.0 – social software What’s the fuzz??
Web 2.0 refers to a second generation of services available on the internet that let people collaborate, and share information online. They often allow for mass publishing (web-based social software). The term may include blogs and wikis. To some extent Web 2.0 is a buzzword, incorporating whatever is newly popular on the Web (such as tags and podcasts), and its meaning is still in flux. Adapted from: Måske en masse Buzz – men det er buzz der bliver taget op og udviklet af Google, Yahoo og Microsoft… Det kan være et generations- eller paradigmeskift I hvordan vi konceptualiserer viden, deling, kollaboration og ejerskab – men det kan også bare blive et nyt marketingsværktøj og marked for de store spillere – indre spænding mellem græsrodsbevægelse og corporate world.

9 “Web 1.0”  “Web 2.0” Web 1.0 Web 2.0 Ofoto Flickr Akamai BitTorrent mp3.com Napster Britannica Online Wikipedia Personal websites Blogging Web services publishing Participation Content management systems Wikis Directories (taxonomy) Tagging ("folksonomy") Stickiness Syndication (RSS, XML) Nogle eksempler: Matrice above adapted from:

10 Nogle metaforer og udviklinger på nettet
Individuel bruger: Browse centralt definerede webpages eller konstruere sådanne webpages Fællesskaber: Med stærke bånd/relationer og delte mål/foretagender– usenet, online communities (Communities of Practice) – Soap Opera, Computer Games – interessegrupper etc. Netværksindividualisme/Networked Individualism: Konstant bevægelse mellem forskellige typer af netværk med både stærke og svage relationer (ties). Konstruere et individuelt men dybt relationelt netværk gennem blog-rolls, tagging, social bookmarking. Aggregere og distribuere mikroindhold via RSS – social networking sites er blevet gradvis mere populære: Hi5.com, Friendster, MySpace, Arto.dk Nogle mener der er et skift fra centralt ejede informationssiloer – til brugergenererede services og sider. Uden brugere – ingen side…nogle eksempler:

11 Services Sharing links, bookmarks, references
Folksonomy – information architecture “designed” by users Search, tags, archives – relies on the power of weak ties, networks of interests and trust – “collective intelligence” emerges RSS, Refer, Bibtex, Endnote Aggregation, distribution

12 Services Sharing, exchanging, watching, rating, commenting
User generated content: video, pictures, audio Search, tags, clusters, popularity, mass, picture search Distribute, aggregate through widgets, RSS, links, Java-scripts

13 Services Rating, sharing, commenting, hot/not, promotion, electronic billboard Search, tags, power of weak ties, location (DK, US), placeness User driven rating and content, mass, popularity, no center Distribute, RSS, widgets, blogrolls

14 Services Networking, profiles, interests, strong and weak ties, communication, discussion, identity, sharing Closeness, placeness, locality discovering, networking Heavily widgetised, and mediatised – audio, video Distribute, aggregate, convergence, GPS, OpenAPIs, SMS, mobility

15 “Software” Like regular apps – but they’re online – web-office, calendar, news reader, Web OS etc. Also stand alone apps – Google Earth Discover, search, location, placeness, closeness Collaborative editing, sharing calendars, Social networks – sharing placemarks, layers Integration with maps, wikipedia, external sites

16 Nogle webtrends Fra fællesskaber til netværksstrukturer (Social Networking Sites, blogs, Wikis, tagging) Fra central defineret indhold og statiske sider til brugerdreven konstruktion, aggregering og distribution gennem (Blogs, Wikis, Flickr, Wikipedia) – Demokratisering af Viden “Web 2.0 either empowers the individual and provides an outlet for the 'voice of the voiceless'; or it elevates the amateur to the detriment of professionalism, expertise and clarity.” (Citation from: Potentiel Demokratisering, de-centralisering og anarki – “back to the future” – den originale ide med nettet f.eks. Creative Commons alternative copyright licenser, Open Source Bevægelsen Distribution, Aggregering og tagging af forskellige medier og indhold – fra hierarkiske “directories” og centralt ejerskab til distribueret, brugerdrevne “folksonomier” Fra forbrugere til producere: En undersøgelse fra PEW internet research konkluderer at 57% af Amerikanske unge producerer indhold til web af forskellige typer (blogs, fan-fiction, arto-profiler etc.). Hvis arto-profiler tæller som at producere indhold så 85% af danske unge!

17 Conceptual “Software” RIA Web 2.0 and SoSo Technologies Services
Rich internet apps, Web-office/desktops Livewriter, writely, reader, Flock IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Conceptual “Software” RIA Web 2.0 and SoSo Technologies Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs “Standards” Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Mash-ups Services

18 Flydende netværk Netværkslæring: “At skabe forbindelse/relationer mellem personer og mellem personer og materialer” Der er ikke noget egentligt center for ‘videndelingen’, såsom en søgbar, materialedatabase eller et lukket forum i et større system. Videndelingen tager udgangspunkt i individernes netværk, deres relationer og forbindelser til andre (abonnere på andres blogs, bookmarks etc. eller skrive og dele sin egen) En anden arkitektur for viden, der er centreret omkring individet/identiteten, som er dybt forbundet med andre (netværksindividualisme). Bevægelser gennem mange forskellige Communities of Practice, hvorved læring sker I dynamikken mellem disse – kontrasterne, grænserne, overskridelserne Vidensprocessen bliver til remix, sammenføjninger, kludetæpper – viden og læring sker gennem løsere mere uformelle processer og typer af deltagelse (stærke vs. løse forbindelse – et community vs. decentralt netværk) Bygger på mange forskellige systemer, hvor imellem der er stor grad af udveksling (RSS-feeds, YouTube videoer) frem for siloer og tunge, store systemer – sammenfletning, assemblance. Mangfoldighed, kaos, intet center Elgg er et eksempel på et sådan system

19 Samme fænomen – ændret fokus
Ikke noget ændret ”samfund” – men et ændret fokus: Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket – sådan som tingene egentlig fungerer IRL

20 Networked Individualism – deltagerbaner, grænsekrydsning
Flickr YouTube Bloglines Dodgeball Et system der limer services sammen Furl Bibsonomy MySpace Librarything

21 Nogle generelle betragtninger
Videndeling egentlig mere et spørgsmål om sociale processer og understøttelse af disse, end det er et spørgsmål om systemer Identificere central personer, netværk, communities eller spikes Udvikle og fastholde – joint enterprise, fælles engagement og delte repertoires Være påpasselig med, at videndeling ikke bliver gjort til et udefrakommende vilkår/krav frem for en mulighed