UVM Konference om omlagt elevtid Nyborg Gymnasium  Hvordan gennemføres forandringer i den fagprofessionelle verden?  Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM-studiet, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. Tidligere bestyrelsesformand ved Nyborg Gymnasium 1

tankegang  Forandringspresset og det moderne kategoriske imperativ  Skal vi stå fast og gøre modstand eller gå med og søge at påvirke udviklingen?  Tag skæbnen i egen hånd, skab fremtiden: udvikl og tilpas dig eller andre gør det for dig!  Det institutionelle setup:  Gymnasieskolen og den fagprofessionelle logik  De forudsigelige barrierer mod forandring  Modstand som en ressource for forandring på mange arenaer  Hvordan skabes ejerskab til noget andre har bestemt?  Det nye strategiske narrativ 2

3

Altings foranderlighed  Panta rhei > Vi bliver nødt til at tilpasse os og med jævne mellemrum at genopfinde os selv  Dette er ikke Institut for Statskundskab  Dette er ikke et gymnasium  Paradigmatiske udfordringer i den offentlige sektor  Dette er ikke hjemmeplejen: Længst muligt i eget liv!  Helbredes og fri for sygdom til at leve med sygdom  Der lægges desuden op til et perspektivskifte i sundhedsvæsenet i RSD - fra traditionsdrevet til vidensdrevet, fra systemdrevet til brugerdrevet, fra professionsdrevet til opgavedrevet, fra at optimere enkeltdele til samlede forløb og endelig, fra professionsledelse til opgaveledelse. Fokus skal være på sammenhængende patientforløb og brugerinvolvering, hvilket betyder en anden opbygning af sygehusene end i dag. 4

Altings foranderlighed  Ulven kommer: New Public Management  En ufrugtbar reduktionisme, som savner kritisk refleksion  Vi bør spørge om, hvad vi kan bruge det til, hvad der giver mening, og hvordan vi skaber motivation  Gymnasiereformen  Kan gymnasieskolen bryde ud af tidslommen og flommen af medbør?  Står almendannelsen - gymnasieskolens DNA - for skud? 5

De fremtidige potentielle strategiske udfordringer er til at få øje på:  Finansiel krise: gymnasiernes relativt skrøbelige økonomi og budget kan udhules af en uheldig kombination af  Faldende årgange (tænk på hvad adgangsbegrænsning kan gøre)  Forventeligt fald i taksametret  Konkurrence fra de øvrige ungdomsuddannelser (DI/regeringen)  Rekrutteringskrise  Elever – ny livsstil/ungdomskultur?  Undervisere – forbliver det et privilegeret erhverv?  Identitetskrise: hvem er I om 10 år? Og kan I genopfinde jer selv?  Dannelsesgymnasiet, som kun udbyder studentereksamen/HF?  Faggymnasiet, med høj specialisering?  En virksomhed?  En videns- og kulturinstitution? 6

Og hvad med evnen og viljen: Kapacitet og kapabilitet?  Historien og kulturen er jokeren  Dovne, uambitiøse og uforberedte elever – eller?  Stivnede arbejdsdelinger, forældede pædagogiske principper, hævdvundne rettigheder – eller?  Pædagogikken og fagligheden er allerede ændret, kan det udnyttes yderligere  Fra privatpraktiserende til kollektiv/team  Fra fagfaglighed og erkendelsesorientering til studieparathed og anvendelsesorientering?  Kan I forestille jer en anden fremtid? 7

Den fagprofessionelle logik  Definition:  en profession er en erhvervsgruppe, hvis praksis forudsætter specialiseret systematisk oparbejdet viden og færdighed, tillært gennem erfaringer og uddannelse og dokumenteret med diplomer og eksamensbeviser  Den fagprofessionelle logik: stor grad af selvstændighed, engagement, (intrinsisk) motivation (PSM) og autonomi, identitet, legitimitet og præstige koblet med snæversyn og selvtilstrækkelighed  MEN også manglende anerkendelse af nødvendigheden af ledelse, hvis ikke ligefrem ledelsesfremmedhed.  Kun behov for faglig ledelse, sparring og supervision  Men gymnasieskolen er ikke en ø – det blev tydeligt med overgangen til selveje 8

De forudsigelige barrierer på mange arenaer – modstand som ressource  Politisk forsinkelse  Strukturel forsinkelse  Sociale barrierer  Kulturelle barrierer  Bevidsthedsmæssige barrierer  Tro’s mæssige barrierer  Faciliterer arkitektur og æstetik?  Konkurrencen kan i sig selv sætte en helt ny dagsorden  Rettidig inddragelse og autoritativ beslutningstagning  Det drejer sig om bidrags-/belønningskalkulen, og om mening 9

Kan der skabes mening med galskaben?  Gymnasieskolen er ingen ø og autonomien og råderummet trues og skal forsvares og skabes løbende  Det nye fællesstrategiske narrativ om gymnasieskolen  Ejerskab til andres tanker?  Hvordan gøre dem til jeres egne?  Den strategiske samtale  Den eksistentielle udfordring  Det kategoriske imperativ 10